Vi kender det alle sammen: Den elskede hvide T-shirt eller dit yndlingslagen begynder pludselig at se trist og gulligt ud. Den slags pletter er irriterende, genstridige og ikke mindst svære at få væk igen.
Mange vælger at kaste sig over klorin eller stærke vaskemidler, men det kan være hårdt ved tøjets fibre og endda forværre problemet på sigt.
Men heldigvis findes der en langt mere skånsom og naturlig løsning, som har taget nettet med storm. Den er billig, effektiv og miljøvenlig – og så er ingredienserne sikkert allerede i dit køkkenskab.
Her er der tale om bagepulver og eddike, der tilsammen danner en cocktail, der kan få selv de værste deodorant/sved-pletter væk.
Ikke alene klarer de to ingredienser let pletterne – de får også tøjet til at dufte frisk og neutralt.
Sådan gør du:
Find en stor balje og fyld den med varmt vand. Temperaturen må gerne være godt lun, men ikke skoldhed.
Kom en halv kop bagepulver i vandet og sørg for at røre godt rundt, indtil det opløses.
Smid tøjet i baljen, så det er helt dækket, og lad det hygge sig i blandingen i omkring en time.
Efter en times tid hælder du en halv kop hvid eddike direkte på de gule pletter. Lad det sidde i yderligere en halv time.
Efter den halve time skyller du grundigt tøjet igennem med koldt vand og vasker det derefter normalt i vaskemaskinen.
Hæng tøjet ud til tørre i solen. UV-strålerne giver nemlig en naturlig, ekstra blegende effekt.
Og voilà – dine hvide favoritter er som født på ny, helt uden mystiske flasker eller nedslidte fibre. Nogle gange ligger hemmeligheden til perfekt vasketøj lige i køkkenskabet.