Lucas Andreas
Der er store forskelle at finde.
Valget mellem airfryer og ovn er ikke kun et spørgsmål om smag. Valget kan mærkes på både elregning og klimaregnskab.
En airfryer er i mange husholdninger blevet den hurtige hjælper, mens ovnen stadig er køkkenets gamle arbejdshest. Spørgsmålet er, hvilken der egentlig bruger mindst strøm?
Airfryeren har en klar fordel ved små portioner og korte tilberedningstider. Opvarmningen går hurtigt, og den cirkulerende varme rammer råvarerne direkte. Ovnens store rum kræver mere energi for at blive varmt og for at holde temperaturen stabil.
Derfor løber minutterne ofte, før maden overhovedet kommer ind.
Effekten afslører en del. Mange ovne ligger omkring 2000 til 5000 watt. De fleste airfryere placerer sig mellem 1000 og 1800 watt. Watt fortæller dog ikke hele historien. Varigheden er afgørende. En kraftig ovn bruger ikke nødvendigvis mere energi end en airfryer, hvis den kører i kort tid.
I praksis trækker ovnen alligevel oftere det længste strå, fordi der bruges tid på forvarmning, og fordi tilberedningen tager længere.
Flere sammenligninger fra det tyske stromguide.com peger på en tydelig tendens.
Et godt eksempel er hot wings: Airfryeren kan klare kyllingevinger på omkring 0,2 til 0,3 kWh, mens ovnen kan ende på cirka 1,0 til 1,2 kWh med forvarmning.
Den forskel vokser, når der blot skal laves en lille portion snacks til en enkelt eller to. Større fade med lasagne til familien kan stadig give mening i en ovn, fordi kapaciteten er højere.
Eksempler fra hverdagen giver et godt pejlemærke.
Pomfritter i airfryer tager cirka 15 minutter og 0,3 til 0,45 kWh. Ovnen bruger ofte cirka 25 minutter og 0,62 til 0,75 kWh.
Konklusionen ligger lige for. Til små og mellemstore portioner er airfryeren normalt den mest energieffektive løsning og dermed den billigste på strømmen. Til store bradepander eller flere retter samtidig giver ovnen stadig mening.
Smart tip i alle tilfælde er at udnytte restvarme, undgå unødig forvarmning og vælge portionsstørrelse med omtanke.
