Det er forår igen, og mange haveejere smiler nostalgisk, når de første tusindfryd dukker op i plænen.
Udadtil virker det hele idyllisk – men under overfladen gemmer der sig faktisk et lille faresignal, som mange overser.
Sådan skriver Linternaute.
Tusindfryden er nemlig en såkaldt ”bioindikator”.
Det lyder måske kompliceret, men det betyder ganske enkelt, at planten afslører, hvad der foregår i jorden under den.
Hvis du ser store, hvide tæpper af tusindfryd brede sig på græsplænen, sender din have dig faktisk et diskret, men vigtigt signal: Jorden har problemer.
Typisk opstår den overdrevne vækst af tusindfryd, når jorden er for kompakt, sur og næringsfattig.
Netop disse barske forhold, hvor andre planter giver op, passer perfekt til tusindfryd.
Bellis perennis – som den hedder på latin – er nemlig en ægte overlever, der elsker steder med mangel på især kalk og organisk materiale.
Kort sagt, når dine smukke blomster vokser ukontrolleret, siger haven til dig: ”Hey! Jeg har det ikke helt optimalt hernede!”
Men rolig nu – inden du løber ud med ukrudtsbrænderen og erklærer krig mod hver eneste lille hvid blomst: Tusindfryd er faktisk ikke din fjende.
De bidrager til biodiversiteten ved at lokke bestøvere til haven, og dermed er de små blomster med til at holde økosystemet i balance.
Kunsten er altså ikke at udrydde dem helt, men snarere at holde dem i skak ved at forbedre havens betingelser.
Sådan løser du problemet
Heldigvis findes der flere simple løsninger på problemet.
En effektiv metode er at lufte plænen grundigt ved at bruge en vertikalskærer. Det løsner jorden og sikrer, at både vand, luft og næringsstoffer lettere kommer ned til græssets rødder.
En anden idé er at sprede et lag kompost eller lidt velmodnet gødning, som tilfører organisk materiale og nødvendige mineraler til jorden.
Og hvis du samtidig oplever, at jorden er for sur, kan du give haven en hånd ved at sprede lidt træaske, som neutraliserer jordens surhed.
Med lidt opmærksomhed og de rette justeringer kan du hjælpe haven tilbage i balance – uden at miste charmen ved tusindfrydens små, hvide ansigter.
