Hvordan djøficeringen opleves i praksis

Man kan nok så meget skyde begrebet djøficering ned som bare skældsord uden analytisk kraft - men mange oplever det jo i praksis.

Forum havde 10.02. debatmøde om djøficering. Der er meget at lære om det der ligger bag begrebet, så vi vil flere gange skrive om det i den kommende tid.

Begrebet daterer sig tilbage fra 1995. Men noget nyt for de fleste på mødet kom i et indlæg fra medierådgiver Jacob Mollerup, der har undersøgt hvordan begrebet bruges i den offentlige debat. Over de seneste par år - viser hans optælling - bliver begrebet i stigende grad anvendt analytisk og argumenterende. Det sker inden for en debat om ledelse og styring i det offentlige. Mollerup mener på den baggrund, at begrebet er bedre end sit rygte. Måske djøf`erne alligevel kan lære noget af debatten.


Et eksempel på sådan analytisk anvendelse kom i et indlæg fra professor Steen Visholm, der trak på sine oplevelser fra sin rolle som underviser på en masteruddannelse. Han fortalte som et eksempel om, hvordan mellemledere (som den typiske masterstuderende er) på socialområdet i praksis oplever djøficeringen.

Læs også: Debatmøde tog djøfisering helt alvorligt

Ledere og fagprofessionelle på socialområdet oplever, at deres fagfelt (fx. udsatte børn m.fl. felter) bliver sat under en nedskåret økonomisk ramme. Samtidig med at "sociale begivenheder" bliver sat på standarder som mere og mere gøres til en ret for borgeren, og dermed udgiftsøgende. De to ting strider mod hinanden. Måske kan der skabes en hybrid mellem de to modsatrettede tendenser.

Men ledere og fagfolk oplever ikke, at systemet (politikere, topledelse, befolkning) vil anerkende modsætningen, og medvirke til at finde løsninger. I stedet - og her kommer så djøficeringen i een af sine udgaver i spil - høres new speak. Og fornægtelse. Kan det passe ? spurgte nogen på debatmødet.

En nyere bog om emnet siger noget herom, og det på basis af undersøgelser i marken. Hvordan løser chefer m.fl. disse modsætninger i praksis ? Mens mulige løsninger af forbedret vidensgrundlag og resultatorienteret dialog byder sig til, vælger de fleste kommuner i praksis at bruge klassisk bureaukrati i øget grad. En bureaukratimodel lægger ikke vægt på dialog (men et hierarkisk styringssystem), og undersøgelserne viser da også, at ledere kun i meget begrænset omfang anvender resultatorienteret dialog.


Forfatterne konkluderer endog i at advare mod den udvikling som er i gang - de kalder den en bureaukratiseringscirkel. Kernen i den er, at negative enkeltsager får politikere og de ledende administrative systemer til at indføre mere og mere bureaukrati. Flere regler, mere kontrol, flere nationale standarder for sagsbehandlingen.

Det kan godt være at bureaukratiet kan reducere antallet af særlige enkeltsager. Men samtidig går ressourcerne i en forkert retning, og forbedrer ikke forebyggelse og indsatser med kvalitet for borgeren.

Ingen ønsker mere bureaukrati, men det sker alligevel. Oveni dette må fagfolk og borgere høre på, at alle må bidrage til fortællingen om at man må satse på mere viden og kvalitet. Det er så denne dobbelthed der udvikler hykleri og new speak.

-----------------

"Dirigent eller dukke ?" af John Storm Pedersen og Peter Aaagaard, Gyldendal 2015.

Emneord: Djøficering, Djøfisering, Steen Visholm, Mogens Hegnsvad, Ledelsesavisen #2, Ledelsesavisen
Forum for Fremtidens Offentlige Ledelse & Styring på DenOffentlige.dk Forum er et løstkoblet netværk, hvis formål er at udgøre et mødested for en debat om at fremme bedre offentlig styring og ledelse. ...
Aktivitet: Artikler: 91 | Kompetenceområder: 6

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også