I dag træder nye corona-tiltag i kraft

Hverdagen kommer igen til at ændre sig for mange danskere, da de nye corona-tiltag træder i kraft i dag.

Normalt er der ikke noget særligt ved den 17. september, men det er der i 2020. Det er nemlig en ‘historisk’ dag i Danmark, da helt nye tiltag træder i kraft for første gang.

Tidligere på ugen blev det meldt ud, at der ville komme nye tiltag i hovedstadsområdet, og de tiltag træder i kraft pr. dags dato.

Det betyder, at du ikke længere kan gå ind på en restaurant, en bar eller en cafe i hovedstadsområdet, hvis du ikke har et mundbind på.

Det er nemlig blevet et krav, at man skal bære mundbind, hvis man står op eller hvis man bevæger sig rundt på de ovennævnte steder. Det er kun, hvis man sidder ned, at man er fritaget fra at bære mundbind.

Den nye bekendtgørelse om mundbind, kan ses på Retsinformation.dk.

Skal lukke tidligt ned

Foruden benyttelsen af mundbind, skal nattelivet også senest lukke klokken 22.00. Det gælder også restauranter og cafeer.

Samtidig bliver forsamlingsforbuddet sænket fra 100 til 50 personer, mens der også opfordres til, at folk i private hjem afslutter deres fester klokken 22.00.

Alt sammen er fortsat tiltag, der er trådt i kraft i dag i hovedstadsområdet.

Hvad angår resten af landet, så er der fortsat ikke lige så stramme krav. Til gengæld kom statsminister Mette Frederiksen med en opfordring til unge over hele landet, at de skulle skrue ned fof festerne.

I løbet af efteråret opfordres danskerne også til, at de skære ned på de sociale aktiviteter, og at de nøjes med at se mellem 5 til 10 mennesker.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 12.05.21 Sundhed
    Nu hjemtages sygdomsbehandling til Danmark

    Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en faglig retningslinje, der beskriver henvisningen af patienter med Essentiel Tremor, også kaldet rystesyge. Det sker i forbindelse med, at det nu er besluttet, at patienter skal kunne behandles med fokuseret ultralyd i Danmark, i stedet for kun i udlandet.

  • 06.05.21 Sundhed
    Nyt studie offentliggjort om bivirkninger efter AstraZeneca-vaccination

    I et dansk-norsk samarbejde har forskere vist en let øget forekomst af sjældne, men alvorlige typer af blodpropper i hjernen samt en generelt øget forekomst af venøse blodpropper (blodpropper i venerne) efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Risikoen for den enkelte vaccinemodtager vurderes fortsat at være meget lav.

  • 04.05.21 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen løfter sløret: Ny vaccine-melding

    Da der er god kontrol med COVID-19 epidemien i Danmark og god fremdrift i vaccinationsudrulningen med andre tilgængelige vacciner, har Sundhedsstyrelsen besluttet at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson.

  • 29.04.21 Sundhed
    Regeringen med nyt udspil: Vil tiltrække vaccineproduktion til Danmark

    Vacciner er helt centrale, når det handler om at håndtere COVID-19, og for at vi kan holde samfundet så åbent som muligt.

  • 27.04.21 Sundhed
    Børn mangler viden om vacciner

    Danske skolebørn føler sig ikke godt nok klædt på, når det gælder viden om vacciner. Samtidig har størstedelen af eleverne svært ved at skelne rigtige nyheder fra fake news. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov.