I disse tilfælde skal du vælge leasing af bil fremfor køb

01/10/2019 13:17

Der er rigtig mange danskere, der vælger at privatlease biler i stedet for at købe selv. Det kan give rigtig god mening i en lang række tilfælde. Her kigger vi nærmere på, hvornår du bør vælge privatleasing fremfor køb af bil.

Sponsoreret indhold

Vælg privatleasing, hvis du gerne nemt vil kunne skifte bilen ud

Hvis du vælger billig privatleasing, har du gode muligheder for relativt ofte at skifte din bil ud med en ny. Ønsker du ikke at køre rundt i den samme bil i mere end et par år ad gangen, er privatleasing således det oplagte valg for dig. Hvor det kan blive en dyr fornøjelse selv at investere i en ny bil hvert andet år, behøver det ikke at koste dig alverden, hvis du leaser. 

Grunden til, at du nemt og billigt kan skifte en leaset bil ud, er, at du ved privatleasing ikke behøver at forholde dig til værditabet på bilen. Det er alment kendt, at biler falder temmelig drastisk i værdi efter køb, og at det derfor ofte er fordelagtigt at beholde den samme bil i mange år, hvis ikke der skal ryge alt for mange penge ud ad vinduet. Når du leaser, er det leasingselskabet, der skal forholde sig til værditabet, hvilket er en klar fordel for dig. 

Overvej privatleasing, hvis du har en forkærlighed for dyre biler

Særligt, hvis du er meget begejstret for dyre luksusbiler, kan det give mening at lease. Du ville sandsynligvis ikke have mulighed for at komme i nærheden af nær så dyre biler, hvis du skulle købe selv, som når du leaser. Det skyldes igen blandt andet det tab i værdi, vi omtalte ovenfor. Derudover er der nogle faktorer i forhold til afgifter, der spiller ind, som gør, at det kan være fordelagtigt at lease en dyr bil. 

Siden år 2013 er der set en stigning på 71 % ved danskernes forbrug på biler, og det er i høj grad leasing, der bærer denne stigning. Både privatleasing og erhvervsleasing bliver mere og mere populært, og i dag er der således mange, der vælger denne løsning, fremfor selv at investere. Stigningen på 71 % betyder ikke blot, at folk køber og leaser flere biler, men derimod også, at der netop er større interesse for de dyrere biler på markedet. 

Leas en bil, hvis du kender til dine behov

Når du leaser en bil, skal du indgå en leasingaftale, hvori det blandt andet skal angives, hvor mange kilometer du påtænker at komme til at køre i leasingperioden. Du køber altså så at sige retten til at køre et bestemt antal kilometer i den leasede bil. Overstiger du antallet af kilometer, kommer du til at betale en efterregning, når du leverer bilen tilbage. 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal købe eller lease en bil, skal du altså nøje overveje, om du kender nok til dit kørselsbehov til, at du kan ramme antallet af kilometer nogenlunde præcist. Er du ikke i stand til at gøre dét, kan det i stedet være, du skal overveje at købe.

Mest Læste

Annonce