Jesper Bengtson
Et hul i vejen kan koste dæk, fælg eller en cykel. Både kommuner og Vejdirektoratet behandler erstatningskrav, men bevisbyrden ligger hos borgeren.
Kører en bilist gennem et vejhul og får ødelagt dæk og fælg, eller vælter en cyklist på en dårligt vedligeholdt sti, kan skaden i nogle tilfælde kræves dækket af den myndighed, der har ansvaret for vejen. Men det er borgeren selv, der skal løfte bevisbyrden, og et hul i vejen giver ikke i sig selv ret til penge.
Ansvaret for vejen afhænger af, hvem der ejer den. Kommunale veje og fortove ligger hos kommunen, mens statsvejene, primært motorveje og en række større hovedveje, hører under Vejdirektoratet. Private fællesveje står grundejerne selv for. På borger.dk er ansvarsfordelingen slået fast med, at “kommunen fører tilsyn med de offentlige kommunale veje”, mens ansvaret for private fællesveje ligger hos “grundejere, grundejerforeningen eller vejlaug”.
Statsvej eller kommunevej afgør, hvem kravet skal sendes til
Første skridt er derfor at finde ud af, hvilken type vej skaden er sket på, for det bestemmer, hvem kravet skal sendes til. Vejdirektoratet driver en oversigt over statsvejsnettet, som borgeren kan slå op i, inden anmeldelsen sendes.
Er skaden sket på en statsvej, indsendes kravet via Vejdirektoratets digitale ansøgningsskema på Virk. Skemaet forlanger kontaktoplysninger, en beskrivelse af hændelsen, “præcis angivelse af hvor skaden eller hændelsen er sket”, dato samt “billeddokumentation af skaden eller årsagen til skaden”. Ansøgningen kan også indgives ved at ringe til Vejdirektoratet på 72 44 33 33 eller skrive til vd@vd.dk.
For skader på kommuneveje går kravet til den pågældende kommune, der typisk viderebehandler sagen hos sit forsikringsselskab. Anmeldelsen skal indeholde navn, adresse, telefonnummer, tidspunkt og præcis skadeslokation samt kvitteringer for reparation. I Albertslund Kommunes vejledning fremgår det, at der skal indsendes bevis for fejl eller mangler på vejen, dokumentation for skaden og udgifterne til reparation, og at det er en forudsætning, at “kommunen har begået en fejl eller forsømmelse, som derved er årsag til uheldet”.
Fire ting du skal kunne dokumentere
Ansvarsgrundlaget bygger på, at vejmyndigheden har svigtet sin tilsynspligt. Ifølge en gennemgang fra LOU Advokatfirma skal skadelidte kunne påvise, at “skaden på bilen skyldes et konkret hul i vejen”, at der er kørt efter forholdene, at kommunen burde have opdaget hullet, og at tilsynspligten ikke er blevet opfyldt. Bliver et hul først meldt til myndigheden, uden at der reageres, står skadelidte stærkere i en efterfølgende sag.
Fotobeviset er afgørende. Motororganisationen FDM anbefaler at fotografere både skaden på køretøjet, selve hullet og stedet, gerne med en lineal eller genstand i hullet, så dybde og bredde kan aflæses. Bilister med kaskoforsikring kan lade forsikringsselskabet taksere skaden og efterfølgende søge regres hos vejejeren, men skal være opmærksomme på selvrisiko og en mulig præmiestigning.
Krav afvises ofte
Selv med grundig dokumentation er der ingen automatik i udbetalingen. FDM understreger, at “hullet i sig selv er ikke nødvendigvis ansvarspådragende”. Har vejmyndigheden haft hullet under observation, ført regelmæssigt tilsyn eller opsat advarselsskilte, kan kravet falde. Har borgeren omvendt ikke tilpasset farten til synligt dårlige forhold, står sagen svagt.
Praksis viser, at bevisbyrden er reel. I en principiel sag afgjorde Østre Landsret, at Vejdirektoratet ikke skulle betale erstatning til to bilister, der havde ramt samme hul og fået ødelagt dæk og fælge for i alt 2.300 kroner. Landsretten lagde vægt på, at Vejdirektoratet “havde haft hullet under observation”, og at der var uenighed mellem myndigheden og skønsmanden om, hvorvidt hullet reelt var trafikfarligt.
Konklusionen er praktisk: fotografér stedet med det samme, notér tidspunktet, gem alle kvitteringer, og undersøg, om vejen er statslig eller kommunal, før anmeldelsen sendes. Uden dokumentation for konkret fejl, konsekvens og årsagssammenhæng bliver kravet oftest afvist.
