Børnepolitik har ingen farve

Politik

29/06/2015 11:23

Marie Skoven

"Bortset fra Danmark er der – med god grund - ingen andre lande i EU, der først definerer et barn som fattigt, når barnet har været fattigt 3 år i træk". Sådan lyder det fra René Skau Björnsson, formand for Børnesagens Fællesråd.

Børn er vores vigtigste råstof og arbejdet for at sikre de bedste vilkår for den opvoksende generation er vigtigere end, hvorvidt regeringen er rød eller blå.

På vegne af vores 20 landdækkende medlemsorganisationer, der støtter mere end 500.000 børn og deres familier, byder vi den nye minister for børn, undervisning og ligestilling – Ellen Trane Nørby – velkommen. Hendes første prioritet bør ubetinget være at tilføre børneområdet det rette niveau af opmærksomhed.

Ellen Trane Nørby er ikke ubekendt med de store udfordringer på børneområdet, og vi forventer, at hun aktivt vil bidrage til børn ret til at blive hørt og inddraget i sager, der vedrører dem selv.

Vi ser frem til et positivt samarbejde med Ellen Trane Nørby og vil invitere hende til et møde for at diskutere vores konkrete anbefalinger på børne- og ungeområdet:

Redefiner den officielle måde at måle børnefattigdom på

Bortset fra Danmark er der – med god grund - ingen andre lande i EU, der først definerer et barn som fattigt, når barnet har været fattigt 3 år i træk.

Den officielle danske definition på børnefattigdom bør derfor ændres, så vi respekterer forskningen på området, der – jævnfør en ny rapport fra SFI - viser, at blot et enkelt års fattigdom i barndommen, har vidtrækkende negativ betydning i form af fx øget risiko for afbrudt ungdomsuddannelse og arbejdsløshed.

Giv anbragte børn og unge ret til efterværn

Tidligere anbragte unge skal have retskrav på efterværn. I dag er der tale om en kan-bestemmelser, der giver kommunerne mulighed for at vælge at tilbyde efterværn. Det skal ændres til en skal-bestemmelse.

35 procent af de 18-29-årige, der sidder i fængsel, er tidligere anbragte børn. De har især problemer med uddannelse, arbejde, økonomi og boligforhold. Og mange har problemer med stoffer og kriminalitet, ligesom der er en overvægt af unge med psykiske problemer og unge, som bliver forældre meget tidligt.

Der er derfor også god samfundsøkonomisk ræson i at tilbyde efterværn.

Stop fogedafhentning af børn

Stadigt flere børn bliver hentet af fogeden, socialarbejdere eller politiet, fordi forældrene ikke kan overholde aftaler om samvær. Det hjem, som burde være et helle, kommer til at danne rammen om et voldsomt overgreb, der kan give varige mén.

Børn er ikke møbler, som kan afhentes på samme måde, som man gør med ubetalte biler. Vi bør i stedet forebygge nogle af de højspændte konflikter ved at gøre skilsmisser til et samfundsansvar. Lyt til børnene.

Større fokus på forebyggelse og tidlig indsats for udsatte børn og unge

Tidlig indsats hjælper udsatte børn bedst.

Der skal reageres på underretninger, fagfolk skal løbende opkvalificeres, forældresamarbejdet skal styrkes og det enkelte barn skal ses i sin kontekst: Et barns problemer skal således ikke ses og forstås som individuelle problemer, som alene er knyttet til egenskaber hos barnet. Analyser af et barns situation skal ses i forhold til de relationer, det indgår i.

Bevar den kriminelle lavvalder

Den kriminelle lavalder skal ikke sættes ned til 12 år. Kriminalitet blandt børn er et socialt problem, der løses gennem sociale tiltag.

En selvstændig børneminister

Børneområdet er – med ovenstående in mente – selvsagt for vigtigt til at ikke at have sit eget, selvstændige ministerielle resort. Der skal derfor udnævnes en Børneminister, der ikke har andre ansvarsområde end børneministeriet.

Det vil give stabilitet, fokus og grobund for politiske tiltag til gavn for det enkelte udsatte barn.

Mest Læste

Annonce