For mange borgerlige er EU-skeptikere er dansk medlemskab af euroen ikke specielt tillokkende. Det er ufortjent, men sådan er opfattelsen. Imidlertid bør Brexit være langt mere uappetitligt end den fælles mønt. På trods af den umulige situation, som Storbritannien har bragt sig selv i, så hænger Dansk Folkeparti og ikke mindst Nye Borgerlige fast i halmstrået om, at der kommer en god aftale i morgen, og at solen på ny vil skinne på Storbritannien og overstråle det fallerede EU.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Det er og bliver blot et halmstrå, for alle lødige estimater viser, at Storbritannien kommer til at tabe massivt på Brexit. Beregningerne fra den internationale valutafond IMF viser, at Storbritannien i løbet af fem år vil tabe op mod fem procent af bruttonationalproduktet pga. Brexit. Det gør ikke kun briterne fattigere, men os alle sammen fattigere, så hvorfor i alverden gå den vej? Svaret er, at DF og Nye Borgerlige forsøger at sælge den vildfarelse, at man kan have et indre marked samtidig med, at man ikke har overnationale regler og en domstol til at afgøre tvister.
Hele essensen i EU’s succes er, at vi har fælles regler, som bliver håndhævet. Hvis vi blot havde ikke-bindende aftaler, ville EU være en snakkeklub ligesom Nordisk Råd. Tværtimod er problemet, at EU mangler musklerne på centrale områder, f.eks. i forhold til at dæmme op for migrationspresset.
Desværre lykkedes det for Nye Borgerlige at slippe afsted med den udlægning, at det er EU, der er skyld i den store flygtningetilstrømning til Europa og Danmark. Sandheden er jo, at det er de enkelte nationalstater, som ikke magtede opgaven. Den yderste højrefløjs store forbillede Ungarns statsminister Victor Orban lod landets grænser stå åbne, således at tusindvis af migranter kunne strømme til Ungarn. Herfra blev de fragtet videre med ungarske tog til Tyskland. Det var først efter, at migranterne var strømmet igennem Ungarn, at han lod et grænsehegn opføre.
Lad mig også minde om, at det var Sverige og Tyskland, som henholdsvis lod verden vide, at de var en ”humanitær stormagt” og ”wir schaffen das”. Det var ikke EU, som åbnede grænserne og lod tusindvis strømme mod nord. Det er selvfølgelig en belejlig forklaring, hvis man ønsker Unionen af hekkenfeldt til, men det er ganske enkelt ikke rigtigt.
Det er at gamble med danskernes velstand og velfærd at foregive, at vi kan få det meget bedre udenfor EU. Det er lodret forkert, intet tyder på, at vi kan løse Europas udfordringer bedre hver især. I bedste fald kan vi måske skubbe problemerne rundt for en stund, men i sidste ende vil det blive de små lande, som Danmark, der vil tabe.
Jeg er selv skeptisk overfor mange tiltag indenfor EU på samme måde, som jeg er skeptisk overfor de beslutninger, som et flertal træffer i Københavns Kommune. Jeg er hverken tilhænger af EU’s forslag om øremærket barsel til mænd eller tvungen økologisk mad i de københavnske skoler, men det får mig altså ikke til at være mod hverken forpligtende europæisk samarbejde eller det lokale demokrati. Vi kan nemlig ikke undvære nogen af delene.