I denne uge (den 2. maj) begynder den politiske kamp om EU’s næste flerårige budget for alvor. Forhandlinger om penge er altid højspændte, og det fælles EU-budget er ingen undtagelse. På tværs af landegrænser og politiske partier er der mange forskellige holdninger til, hvor stor pengeposen skal være, og hvad pengene skal bruges til.
Vækst, udvikling og tryghed
For dansk erhvervsliv er det netop prioriteringen af udgifterne, som er det vigtigste. De fælles midler bør bruges dér, hvor de skaber mest gavn: Nemlig til at takle fælles udfordringer og til at muliggøre opnåelsen af fælles gevinster. Vækst, udvikling og tryghed er nøgleord.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
EU’s indre marked er Europas – og danske virksomheders – vigtigste motor for vækst og jobskabelse. Op mod to tredjedele af dansk eksport går til de øvrige EU-lande, og cirka 530.000 danske arbejdspladser afhænger af det indre marked. Investeres de fælles midler i bedre transport-, energi- og dataforbindelser på tværs af EU’s indre grænser, kan gevinsterne fra det indre marked bliv endnu større: Jo lettere det rent fysisk er for en dansk virksomhed at få sit produkt fragtet fra fabrikken i Slagelse til kunden i Madrid, desto bedre er mulighederne for at øge omsætningen og ansætte flere medarbejdere. Ligeledes bliver danske investeringer i eksempelvis havvindmøller mere rentable, hvis de gennem et effektivt elnet kan levere overskydende strøm til andre EU-lande på stormfulde dage, hvor det danske elmarked er mættet.
Foruden velfungerende infrastruktur er det vigtigt, at EU’s fælles midler fremmer udviklingen af et konkurrencedygtigt og fremtidsorienteret Europa. I den forbindelse bør EU’s uddannelses- og forskningsprogrammer som Erasmus+ og Horizon 2020 være nogle af topprioriteterne for budgettet. Der er stor merværdi i at udveksle gode idéer og nye løsninger på tværs af Europa, og bedre muligheder herfor efterspørges også af danske virksomheder. I DI ser vi derfor gerne, at der afsættes flere midler til EU’s næste forskningsprogram, og at ansøgningsprocedurerne gøres mere tilgængelige.
Et trygt og sikkert Europa er afgørende betingelser for, at potentialet i fælles investeringer i infrastruktur og forskning kan indfries. Fælles udfordringer som migrationsstrømme, grænseoverskridende kriminalitet og klimaforandringer truer stabiliteten i hele EU. Derfor giver det også mening at imødekomme dem med fælleseuropæiske løsninger, såsom en stærkere ekstern grænsekontrol og målrettet udviklingspolitisk indsats. Disse poster bliver derfor vigtige i det kommende budget. Også for virksomhederne.
Et konkurrencedygtigt og sikkert Europa
Man skal ikke tage fejl. Forhandlingerne om EU’s næste budget bliver svære, fordi det er højpolitik i sin reneste form. Hvert medlemsland har egne interesser at varetage og alle 27 finansministre sidder med et vetokort på hånden. Men EU er blevet en så stor økonomisk og sikkerhedspolitisk succes, netop fordi politiske forhandlinger mellem samarbejdsvillige stater ikke behøver at ende i nulsumsspil. Der er øget værdi i samarbejde, og investeringer på 1000 mia. kroner om året kan levere mange fælles gevinster for både vækst, udvikling og tryghed, så længe pengene prioriteres rigtigt.
DI håber derfor, at fornuften sejrer, så vi får de rette rammer for et konkurrencedygtigt og sikkert Europa – også efter 2020.