Værdier i Europa er noget, vi diskuterer ret intensivt frem til valget til Europa-Parlamentet den 26. maj. Et af de mest omdiskuterede spørgsmål er, hvad retsstaten er, og hvordan vores europæiske fællesskab skal reagere overfor de lande, som ikke overholder dens grundlæggende principper?
Det første spørgsmål er rimeligt nemt at svare på. Der er tale om de krav, der allerede står i artikel 2 i Lissabon-traktaten, krav som alle de nuværende medlemslande (undtagen Kroatien, Rumænien og Bulgarien) har været med til at forhandle og blive enige om.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Og det er også krav, som ikke kun ét, men hele to danske formandskaber har været med til at stille til alle nye lande, der skulle optages. Det er de såkaldte Københavnskriterier, der slår fast med syvtommersøm, at demokrati og retsstat hænger uløseligt sammen. En fungerende retsstat sikrer, at man kan stole på demokratiets velbefindende, i den forstand at eventuelle uregelmæssigheder i valghandlinger, korruption og anden kriminalitet vil blive retsforfulgt og dømt af en uvildig domstol.
Derfor er det af afgørende betydning, at alle EU-lande tager retsstatsprincipperne alvorlig, både hos sig selv og hos andre, særligt når vi står overfor et europæisk valg. Det kan derfor ikke undre nogen, at der i det danske politiske spektrum er bred enighed om, at retsstaten skal beskyttes.
På den baggrund har Europa-Kommissionen valgt at fremlægge et forslag til, at der, i tilfælde af grundlæggende problemer med retsstaten – og dermed med forvaltningen af EU-midler – kan foretages midlertidig inddragelse eller nedsættelse af disse midler. Det er der stor opbakning til i Europa-Parlamentet, og vi må håbe, at EU-landenes regeringer også vil være med.
Nogle lande i Europa har meget stor glæde af EU-midlerne, og det er som det skal være; eksempelvis foretages over halvdelen af alle offentlige investeringer i Ungarn med midler fra EU’s budget. Men de midler skal jo så gå til de rigtige projekter. Derfor er det også påfaldende, at andre medlemslande, eksempelvis de baltiske lande, som nyder lige så stor glæde af EU’s strukturfonde, tilsyneladende ikke har samme problem med sætte lighedstegn mellem en sund retsstat og EU-midler.
I sidste ende handler det jo netop ikke om at ”straffe” et land. Men om at beskytte vores fælles penge – og os alle sammen som europæiske borgere. Retsstaten er alt, alt for vigtig til at mudre diskussionen op og blande alle mulige og umulige ting ind i den. Det handler om ordentlighed, fælles demokratiske værdier, og om, at Europa stadig skal være det bedste sted i verden at bo.
