Den franske præsident Macron har vist vejen og skabt optimisme med sit politiske lederskab på den europæiske scene. Han har skabt et momentum for tvær- og overnationalt samarbejde samt for liberale værdier og dristig nytænkning.
Det har han gjort i en tid, hvor man næsten kunne regne med, at de progressive var pessimister. Pessimistiske på grund af Trump, Brexit samt flygtningekrise og global opvarmning uden løsning.
Europa-hjørnet
Europas lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten.
Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.
Følg Europa-debatten her.
Hvad skal det betyde? Det betyder i mine øjne, at der er en udpræget tendens til, at progressive europæere foretrækker at kritisere den politiske virkelighed fra behagelig afstand frem for kritisk at engagere sig i den. Og selvom det er nemmere at kritisere fejlene udefra end at reformere sig ud af dem indefra, er det netop det sidste, vi må gøre.
Slumretiden er forbi
Mit budskab til alle slumrende EU-tilhængere er, at vi må engagere os i at videreudvikle unionen og dens rolle i vores liv, lovgivning og økonomi i stedet for at sidde på tilskuerrækkerne og lade vores kritik hagle ned over spillerne inde på banen.
Diskussionen omkring fortsat EU-medlemsskab er på vej tilbage. Det betyder, at folk er ved at give op. Mange har mistet tiltroen og vil gerne melde deres samfund ud af unionen. Det kan være svært at forstå, da europæiske udfordringer åbenlyst bedst løses på europæisk niveau.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Denne kommentar har adresse hos alle slumrende EU-tilhængere. Slumrende som Labour-lederen Jeremy Corbyn op til Brexit-folkeafstemningen, hvor han meget forsigtigt anbefalede briterne at blive i EU. Fuldstændig blottet for engagement eller intellektuel styrke! Slumretiden er forbi. Den politiske arena er – heldigvis – en kampplads. En kampplads, som man kan træde ind på eller kigge på udefra.
Og det er nu eller aldrig, at vi skal engagere os! Vi skal ikke stille os op i et totalforsvar, som om EU er perfekt. Vi skal ikke engagere os for at bevare EU for enhver pris, men for at tage aktivt og kritisk del i udviklingen af EU og den politik, der skal føres. Vi skal altså ned fra tilskuerpladserne og ind i kampen!
Peter Laugesen