Kommentar: Vi deler gerne flexicurity med andre

Europa

16/09/2018 09:00

Maja Kirstine Andersen

Danmark kan være stolt af sin flexicurity-model. Men det forpligter også til at bidrage til fællesskabet og dele ud af gode erfaringer i EU-familien.

Macron sagde det så smukt: ”Uden at være indbildsk på Danmarks vegne, så er Danmark et land, man kan lære meget af, når det kommer til, hvordan man skaber et fleksibelt arbejdsmarked. Frankrig har brug for det. For Frankrig er lidt tungt og hænger lidt i det.”

Samfundsmodeller kan sjældent overføres fra et land til et andet. Men det er muligt at lade sig inspirere af principperne i et andet lands modeller. Et velfærdsniveau på så højt plan, som vi har i Danmark, kræver et velfungerende arbejdsmarked, der er i stand til at skabe det nødvendige økonomiske grundlag. Det er vi lykkedes med, og derfor er den danske flexicurity-model ofte et forbillede for andre lande. Den kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiveren med aktiv arbejdsmarkedspolitik og et tætmasket socialt sikkerhedsnet. Sammenlignet med de andre europæiske lande har vi fx den største jobomsætning (hvert år skifter op mod 800.000 danskere job) og samtidig er langtidsledigheden en af de laveste – og det var den også under krisen.

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

 

Lande som Frankrig kæmper med rigide strukturer på arbejdsmarkedet og en fagbevægelse, der holder fast i gamle tider og rettigheder, der ikke har fulgt med udviklingen. At arbejdsvilkårene eksempelvis for Frankrigs togpersonale fastlægges af over 100 år gamle overenskomster med særlige privilegier såsom en 35-timers arbejdsuge, 50 feriedage om året og en pensionsalder på 51 år er en nærmest eksotisk anomali set med danske øjne. Det harmonerer i hvert fald ikke med vores forestilling om, at et velfungerende arbejdsmarked er et dynamisk arbejdsmarked.

Frankrigs præsident Macron har gjort, hvad hans forgængere mislykkedes med, nemlig sat arbejdsmarkedsreformer øverst på sin politiske agenda og gennemført en række reformer, der skal gøre op med det usmidige franske arbejdsmarked. Med en arbejdsløshed på knap 10% (godt dobbelt så høj som i resten af EU) og helt op til 40% blandt de unge franskmænd, er det et skridt i den rigtige retning.

Når det er sagt, så har en ensretning af samfunds- og arbejdsmarkedsmodeller aldrig været og skal heller ikke blive et mål med det europæiske projekt. Til gengæld er det en af EU’s fornemste opgave, hele tiden at arbejde for en opadgående konvergens, så vi får alle medlemslande ud af krisen og med i det økonomiske opsving. Dertil hører også, at EU agerer fødselshjælper og giver medlemslandene de nødvendige incitamenter og det nødvendige rygstød for at kunne udvikle deres arbejdsmarkeder i en retning, hvor flexicurity-principperne er de bærende elementer.

Danmark kan være stolt af sin flexicurity-model. Men det forpligter også til at bidrage til fællesskabet, dele ud af sine gode erfaringer og give de andre medlemmer i EU-familien en hjælpende hånd eller et kærligt puf.

Mest Læste

Annonce