Det er efterhånden overvejende sandsynligt, at vi om mindre end seks måneder vil få et Brexit uden aftaler om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Det bliver en meget vanskelig situation. Først og fremmest for briterne. Men sandelig også for alle vi andre.
Én ting er alle de praktiske vanskeligheder med det, man kalder en ”hård Brexit”: Kaos på grænser, valutamarkeder osv. Noget endnu værre er de politiske følgevirkninger af de omkostninger, der følger med.
Efterhånden som alle problemerne begynder at vælte ind over briterne, risikerer vi, at der danner sig en ”dolkestødslegende” om, at det er de hævngerrige europæere, som ønsker at gøre livet surt for briterne, fordi de ønsker at forlade fællesskabet.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Den er allerede godt på vej. Ikke bare i UK, hvor den netop afsluttede konservative partikongres slog tonen an. Men sandelig også i andre lande, hvor EU-modstandere har travlt med at male et billede af, at der ikke er taget hensyn til briterne.
Den slags ”dolkestødslegender” bør manes kraftigt i jorden, inden de begynder at forsure det fremtidige europæiske samarbejde.
Briterne har selv ønsket at træde ud, og de har selv fastlagt tidsplanen – men uden at komme med realistiske forslag til, hvorledes det fremtidige forhold skal arrangeres. Det er jo ikke nok at sige, at man gerne vil forblive i et handelssamarbejde – men uden de forpligtelser, der følger med. Sådan kan man ikke pille rosinerne ud af kagen, det ved alle, som kender en smule til, hvordan den slags samarbejde fungerer. Den hårdt trængte britiske premierminister har jo reelt forlangt af de tilbageværende EU-medlemmer, at de skal give undtagelser i handelssamarbejdet, som vil betyde en opløsning af principperne i det indre marked.
Theresa May kan ikke engang få sine egne til at støtte disse krav, som er indeholdt i den såkaldte ”Chequers-plan”. Og de Brexit-tilhængere – med den ambitiøse Boris Johnson i spidsen – som fyldte de britiske vælgere med usandheder om de store fordele, der ville ligge og vente efter et Brexit, skubber hende nu hen mod en situation, hvor der ikke er nogen aftaler, når døren smækker i den 31. marts næste år.
De har muligvis en ide om, at når først de er ude, vil det blive lettere at få aftaler med EU. Men sådan går det naturligvis ikke. Og efterhånden som problemerne melder sig, og deres bedrag bliver afsløret, vil de forsøge at sløre det med ”dolkestødslegenden” om de onde EU-ropæere.
Det bliver ikke skønt at skue.
