Lad os få én sundheds­ aftale for alle

Velfærd

25/09/2016 16:54

Tina Juul Rasmussen

Tiden er løbet fra modellen med fem regionale sundhedsaftaler. Den skaber unødvendigt bureaukrati, når kommunerne har samme udfordringer og samme lovgivning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er for lille et land til fem regionale sundhedsaftaler. Hver af de fem regioner har opbygget en omfattende admini­strativ samarbejdsorganisation. Det involverer en lang række medarbej­dere, der hver især udvikler aftaler og løsninger på problemer, vi i høj grad er fælles om i hele landet. Hver især forhandler de deres sundhedsafta­ler med Sundhedsstyrelsen. Tiden er inde til, at KL og Danske Regioner får ansvaret for én sundhedsaftale i Dan­ mark. Det er både dyrt og over ødigt bureaukrati og er ikke det, der gør for­ skellen for borgerne.

FSD Socialchefer i Danmark

FSD Socialchefer i Danmark er udgivere på DenOffentlige, hvor de deler viden og erfaringer. 
 Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her. 

 

Der er naturligvis forskel på borger­nes levevilkår i de fem regioner. Men der er også store forskelle på leve­vilkårene inden for de fem regioners kommuner, så forskellene beretti­ger ikke i sig selv til at opretholde den nuværende utidssvarende model.

Vi forlod uden større vanskelighe­der en model med 98 sundhedsaf­taler med kommunerne til fordel for den nuværende model med regiona­le aftaler. Men de 98 kommuner er fortsat involveret i processen og der­med arbejdet. Problemerne ved at tage næste skridt til én landsdæk­kende aftale, som Sundhedsstyrel­sen fører pennen på, vil også være til at overkomme. Gevinsten er til gen­gæld, at vi frigør et betydeligt poten­ tiale for at spare medarbejderressour­cer. Og vi sikrer samtidig, at borgerne får en mere ensartet behandling, uan­set hvor de bor i landet.

Skal sikre sammenhængende patientforløb Sundhedsaftalerne blev indført i 2007 i forbindelse med strukturrefor­ men for at sikre sammenhængende patientforløb, på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Derfor blev der også skruet op for kravene til de tre parter om at sam­arbejde om kvaliteten i det samlede sundhedsvæsen.

Hver ny generation af sundheds­ aftaler har ændret sig i forhold til de foregående. De startede groft sagt med at være aftaler med kontaktop­lysninger og varslingsfrister. I dag fun­gerer de som overordnede aftaler om udviklingen af samarbejdet om de fæl­les patientforløb.

De obligatoriske krav til sundheds­aftalerne omfatter i dag indsatsom­ råder, som er fælles for alle patientforløb, uanset den enkelte patients forhold. Samtidig skal sundhedsafta­lerne i stadig stigende grad forholde sig til nationale initiativer som hand­leplanen for den ældre medicinske patient, nationale forløbsprogram­ mer om fx kræft, Fælles MedicinKort (FMK) og tværsektoriel elektronisk kommunikation (MedCom).

Behov for ny finansieringsmodel
Én sundhedsaftale frem for fem vil tydeliggøre de fælles rammer for samarbejde mellem sektorerne. Men den skal samtidig give plads til at udvikle lokale løsninger på baggrund af konkrete lokale behov, som ikke er nødvendige at udbrede regionalt.

Der er fortsat behov for at udvikle lokale løsninger for den fælles patient i et samarbejde mellem sygehus, kom­mune og praktiserende læge, men fem regionale sundhedsaftaler er ikke en forudsætning. Det er derimod flek­sible samarbejdsfora, som udvikler sig sammen med sundhedsvæsenet, med skiftende samarbejdspartnere.

Vi har behov for en ny model for sundhedsaftalerne – og vi har behov for en ny nansieringsmodel. Den nuværende aktivitetsbestemte med­ nansiering er en dark horse i den kom­munale økonomi. Vi aner ikke, hvad der bliver udskrevet af regninger til os, og vi har ingen indflydelse på det, heller ikke selvom der er indført en aftale om differentieret takst.

Modellen havde måske nok sin berettigelse i begyndelsen, hvor den var med til at åbne de kommunale øjne for udgifterne til sundhedsvæsenet. Men tiden er inde til at ændre finansie­ringen, så den kommunale medfinan­siering alene dækker det, kommuner­ne kan forbygge. For kommunerne har et udgiftsloft, og derfor er det ikke for­nuftigt at have et ansvar for udgifter til aktiviteter, kommunerne ikke har nogen mulighed for at styre. 

Yvonne Barnholdts indlæg har været bragt i FSD's Årsmødeavis 2016,som kan læses her.

Læs mere om FSD's Årsmøde her.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.