Foto: Hasse Ferrold

Erhvervsledere vil forny velfærdssamfundet

Danmark bliver nødt til at forny velfærdssamfundet, hvis vi i de kommende år ikke skal se et både fattigere Danmark og et udhulet velfærdssamfund. Derfor lægger en række erfarne danske erhvervsfolk med tidligere ISS-topchef Waldemar Schmidt i spidsen nu op til at samle nationen om at etablere en ny model for det danske samfund.

Danmark bliver i disse år både fattigere og velfærdssamfundet langsomt men sikkert udhulet. Derfor lægger en række erfarne danske erhvervsfolk med tidligere ISS-topchef Waldemar Schmidt i spidsen nu op til at samle nationen om at etablere en ny model for det danske samfund.
 
”Vi udviklede velfærdssamfundet efter Anden Verdenskrig, hvor de to bærende søjler var et internationalt konkurrencedygtigt erhvervsliv, som skulle levere velstand, og et velfærdssamfund, der skulle levere social tryghed. Begge søjler vakler nu,” siger Waldemar Schmidt, initiativtager til projektet og tidligere koncernchef for ISS. 
 
Ifølge Schmidt må centrale ansvarlige aktører sætte sig sammen for at forny den danske samfundsmodel gennem en bred offentlig debat, der involverer hele landet.  

”Hvis vi ikke evner det, risikerer vi, at idealerne bag den danske samfundsmodel får svært ved at overleve til næste generation. Der vil ikke være råd til at finansiere det nuværende samfund,” siger han.

 

Danskerne om velfærden

41 pct. mener, at løsningen er en mere effektiv offentlig sektor og uændret skat
28 pct. går ind en mindre offentlig sektor og lavere skat
31 pct. er i tvivl eller efterlyser alternativ løsning

Waldemar Schmidt er en af Danmarks 80 Goodwill-ambassadører - succesrige erhvervsfolk, der i dag bor i udlandet, mange af dem i verdens vækstcentre, hvor fremtiden vokser hurtigst frem. De ser fra deres globale udkigsposter med bekymring på udviklingen i Danmark.

Ifølge Goodwill-ambassadørerne er det danske samfund i dag ude af trit med kravene fra den nye globale økonomi. Symptomerne er på den ene side en svækket konkurrenceevne, lav produktivitet og spinkelt vækstgrundlag, på den anden side smuldrende velfærd samt stadig flere borgere på passiv forsørgelse. 
 
Opskrift på fiasko
 
Velstanden bliver udfordret af, at Danmark i de seneste ti år har mistet betydelig konkurrencekraft. Danmark er de seneste ti år rutschet ned på ranglisterne over nationernes konkurrenceevne både ifølge World Economic Forums ”Global Competitiveness Report” og ledelsesskolen International Management Forums ”World Competitiveness Yearbook”. Danmark har et produktivitets efterslæb på 20 procent i forhold til USA og 10 procent i forhold til Tyskland og Sverige, hvilket – hvis det fortsætter – betyder et velstandstab på 100 milliarder kr. frem til 2020. 
 
Samtidig er vækstgrundlaget spinkelt. Blot 100 danske virksomheder, der typisk blev etableret for mange årtier siden, står for halvdelen af eksporten, mens Danmark er langt dårligere end andre lande til at fostre nye vækstvirksomheder, der kan sikre nye eksportindtægter.

Velfærden bliver samtidig udfordret af stigende omkostninger. Antallet af danskere på offentlig forsørgelse er rekordstor – og større, end i lande, vi normalt sammenligner os med. 22 pct. af den danske befolkning i den arbejdsdygtige alder på passiv forsørgelse. I landene omkring os – Sverige, Tyskland, Storbritannien - er ”kun” 15 pct. af borgere på overførselsindkomster i gennemsnit. Hvis Danmark havde samme andel borgere på overførselsindkomster, som landene omkring os, ville de offentlige udgifter i Danmark være mindst 50 milliarder kr. lavere om året. 

 

Markant opbakning til ny velfærdsmodel

Der er solid opbakning fra centrale organisationer til Goodwill Ambassadørernes forslag om at udvikle en landemodel for fremtidens velfærdssamfund. KL, FTF, DA, DI, OAO og Dansk Metal inviterer initiativet og et kommende projekt velkomment.

 

”Udviklingen bidrager til at skabe en af verdens dyreste offentlige sektor. Lave indtægter og høje omkostninger er sjældent en opskrift på succes. Danmark står altså i en uholdbar situation. Vi må derfor se nærmere på den danske samfundsmodel og formulere svar på, hvordan vi kan reetablere verdensklasse i både den private og den offentlige sektor – som er hinandens forudsætninger,” siger Waldemar Schmidt. 

 
Ingen snuptagsløsninger
 
Ifølge Waldemar Schmidt er løsningen ikke blot at benchmarke Danmark mod udlandet og kopiere, hvad andre gør. Vi må nødvendigvis udvikle vore egne svar på globaliseringens udfordringer. Løsninger der på den ene side matcher globaliseringens krav, og på den anden side harmonerer med den særegne danske kultur og de danske værdier.
 
”De værdier, vi som befolkning deler, er styrende for hvordan vi tænker, ræsonnerer, beslutter og handler. Hvis samfundets svar på globaliseringens krav ikke har klangbund i befolkningens værdier, vil de ikke få opbakning og levere det ønskede. Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvilke fælles værdier, vi som befolkning deler, hvordan de kommer til udtryk, og hvordan de understøtter - eller undergraver - politiske beslutninger. Løsninger, der er ude af trit med de danske værdier og den danske kultur, vil have svært ved at fungere og sikre den nødvendige omstilling og succes,” siger han.
 
De danske værdier og kulturelle særegenheder kan blive landets styrker –  det handler om at anskue en udfordring eller mulighed fra et andet ståsted, end andre gør. Det vil ifølge Schmidts opskrift føre til anderledes og bedre, hvis ikke unikke løsninger. Det danske arbejdsmarked, som kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med tryghed for lønmodtagerne, fungerer anderledes, end arbejdsmarkederne i andre lande, og bliver berømmet som verdens mest velfungerende arbejdsmarked. 
 
Men kulturelt særegne værdier kan også rumme svagheder. En hård beskatning af iværksættere, som verden over anses som kilden til fremtidens beskæftigelse og velstand, matcher måske nok den danske værdi om lighed, men underminerer i en global verden national vækst og velstand, hvilket svækker mulighederne for at opretholde velfærdssamfundet. 
 
”Globaliseringen stiller både krav om, at vi skuer udad og forstår at tilpasse os forandringer, og at vi skuer indad, og forstår vores egne særlige styrker og kompetencer, og anvender dem offensivt. Vi har derfor brug for et værdieftersyn, hvor vi kortlægger hvilke værdier, samfundsløsninger skal leve op til, og så satse på at nytænke globalt slagkraftige løsninger, som det danske arbejdsmarked er et eksempel på,” siger Schmidt.
 
Ifølge Schmidt forestår der derfor en udfordrende og omfattende ledelsesopgave, der må involvere en bred vifte af samfundsinteressenter og være forankret i den brede befolkning, for at lykkes.
 
Fremtidens danske landemodel
 
Som inspiration til, hvordan vi i fællesskab kan tilrettelægge og gennemføre en fornyelse af den danske samfundsmodel, har de danske Goodwill-ambassadører udarbejdet det uafhængige og partipolitisk neutrale debatoplæg ”Fremtidens danske samfundsmodel”.
 
Oplægget opfordrer til, at udarbejde en egentlig landemodel for, hvordan Danmark indretter sig og fungerer i den globale økonomi – det vil sige en vision for, hvilket samfund, vi ønsker, og en plan for, hvordan den vision kan blive virkelighed.  
 
”Man skaber ikke en spændende virksomhed med unikke produkter og engagerede medarbejdere uden en vision, som kan mobilisere, begejstre og belønne medarbejdere og andre interessenter. Tilsvarende er det næppe muligt at skabe det Danmark, som flertallet af landets borgere ønsker i fremtiden, uden en vision og en plan,” siger Waldemar Schmidt, der hæfter sig ved, at et meget stort flertal af danskerne både er bekymrede for velfærdstatens fremtid men samtidig ønsker at fastholde netop velfærdsstatens grundværdier. 
 
Derfor tager rapporten også udgangspunkt i stærke danske velfærdsværdier i sit forslag til, hvordan visionen for en dansk landemodel kunne udforme: 
 
”Danmark skal være et velfærdssamfund med høj livskvalitet. Med uddannelse og arbejde til alle, og omsorg til alle der har behov for det. Danmark skal derfor være Europas mest konkurrencedygtige industriland og have verdens bedste offentlige sektor.”
 
Ifølge Schmidt skal der skabes en bred opbakning til at landets ledere kan træffe de beslutninger, der kan sikre velfærdssamfundets fremtid.
 
”Visionen skal være en ledestjerne, der konsekvent skal udmøntes i konkrete handlinger blandt politikere, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, med mere. Det er afgørende, at enhver handling tager udgangspunkt i visionen,” siger Waldemar Schmidt.
 
Den nuværende danske samfundsmodel blev til i tiden efter Anden Verdenskrig – ved hjælp af forsøg og eksperimenter uden den store viden om samfundsøkonomiske sammenhænge.
 
”Med den store viden, vi har i dag, er det klart muligt at formulere en velgennemtænkt, ny samfundsmodel, der kan implementeres langt hurtigere, end den gamle blev, og med tilsvarende succes på nutidens præmisser. Med et sådant initiativ kan Danmark blive det første demokratiske land, der udvikler og anvender en landemodel som ledelsesredskab for samfundsudviklingen og omstillingen til de nye globale vilkår,” siger Schmidt, der nu går igang med at etablere en arbejdsgruppe, som formulerer et konkret udkast til en ny dansk landemodel frem til efteråret 2014.
 
Emneord: Samfundsledelse, Velfærd, Globalisering, Konkurrenceevne. Fornyelse, Innovation, Landemodel, Waldemar Schmidt, Goodwill Ambassadør, Velfærdssamfundet, Velfærdsstaten, Samfundslederskab
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk DenOffentlige.dk bidrager aktivt til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor. DenOffentlige.dk har med konstant stigende bruger og læsertal erfaret im...
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 28.08.13 Lars Kristensen
    Velfærd skabes ikke ved økonomi

    Et velfærdssamfund skabes ikke ved brug af økonomi, med ved menneskelige sociale relationer.

    Når et velfærdssamfund bygges op ud fra en økonomi, så bliver velfærdssamfundet svageligt og skrøbeligt.

    Verdensøkonomien har til alle tiden været udsat for nedture af større eller mindre størrelser. Den har også været totalt ødelagt.

    Nutidens globale økonomi er mere skrøbelig end erhvervsfolk vil erkende, for ser vi på menneskehedens egne menneskelige problemer, så er det endnu kun grusninger på overfladen, som vil blive langt værre om nogle få årtier og så vil den globale økonomi gå fuldstændig i stå.

    Har vi fortsat bygget vort velfærdssamfund op på en økonomi, hvor det er et konkurrerende erhvervsliv der skal skabe det økonomiske fundament til vort velfærdssamfund, så vil vort velfærdssamfund få problemer, når det globale verdenssamfund komme i krise, for så er vort eget velfærdssamfund også kommet i krise og det er vel et forsøg på at undgå en national samfundskrise, at vi gerne bygger et velfærdssamfund op.

    Derfor er det at stikke blår i øjnene på sig selv og alle andre, at ville bygge vort velfærdssamfund op på et fundament af et konkurrerende erhvervslivets økonomi.

    Husk på, at i konkurrence handler det om at vinde over de andre, som så taber.

    Jeg synes ikke vi skal bygge et velfærdssamfund op, ved at vinde over andre, således at de ikke vil kunne få et velfærdssamfund op at stå.

    Derfor skal vort velfærdssamfund ikke have et økonomisk fundament, men derimod et fundament med menneskelige socialle netværk, som uden økonomi vil kunne gøre vort velfærdssamfund stærkt og robust.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også