”Det har været vigtigt for mig, at borgerne kan være sikre på, at personfølsomme data kun kan registreres af offentlige myndigheder efter bestemmelser i lovgivningen. Er der alligevel registreret ulovligt, så skal der ikke ses stort på det af hensyn til f.eks. forskningen. Den går ikke. Derfor skal der kunne blokeres for brug af data i en meget lang årrække,” siger kulturminister Marianne Jelved.
Offentlige myndigheder har pligt til at aflevere deres arkivmateriale til Rigsarkivet, som vurderer, om det har historisk værdi og dermed skal opbevares i Rigsarkivet. Sagen om ulovlig indsamling af personfølsomme oplysninger til DAMD-basen har givet anledning til at behandle arkivmateriale på sundhedsområdet efter særlige regler. Senest efter 5 år vurderes det, om reglerne også skal gælde andre myndigheder.
I dag skelnes der ikke mellem lovligt og ulovligt indsamlet materiale, men med det nye lovforslag bliver det muligt at skelne mellem lovligt og ulovligt indsamlet personfølsomt materiale på sundhedsområdet, når det er afleveret til Rigsarkivet. Det foreslås, at ulovligt indsamlet personfølsomt materiale skal blokeres for adgang i 120 år, samt at tilgængelighedsfristen for offentlig adgang til materialet herefter sættes til yderligere 110 år. I tilgængelighedsperioden på 110 år kan forskere få adgang til materiale i anonymiseret form.
Blokeringen betyder, at ingen andre end den registrerede selv kan få indsigt i materialet. Og kravet om anonymisering i de efterfølgende 110 år gør, at ingen oplysninger kan henføres til konkrete afdøde personer.
”Det er helt uacceptabelt, at myndigheder ulovligt indsamler personfølsomme oplysninger. Men eftersom materialet har historisk værdi, må det ikke slettes. Hvis ulovligt indsamlet materiale skulle kunne slettes, ville det blive umuligt at kigge myndighederne i kortene, når de har begået ulovligheder. Det skal man kunne i en retsstat,” siger kulturminister Marianne Jelved.
Se lovforslaget på høringsportalen.dk
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.
