Jordens befolkning svulmer frem mod 2050

Om 35 år er vi næsten 10 milliarder mennesker på kloden, og Nigeria er verdens tredjestørste folk. I 2022 tager Indien førstepladsen som det folkerigeste land.

Der bliver trængsel på kloden og kamp om naturrigdomme og plads i de næste årtier, i takt med at befolkningstallet skyder i vejret - især i Afrika.

Verdens befolkning er i dag 7,3 milliarder mennesker. Om 15 år ventes tallet at passere 8,5 milliarder, i 2050 når det op på 9,7 milliarder mennesker, og i 2100 vil vi være hele 11,2 milliarder verdensborgere.


Det fremgår af FN's nye fremskrivning over Jordens befolkning, "World Population Prospects: The 2015 Revision" (hent PDF herunder, red), der blev præsenteret onsdag i New York. Befolkningsvæksten sker især i udviklingslandene, først og fremmest i Afrika.

I perioden 2015-2050 vil halvdelen af verdens befolkningstilvækst ifølge rapporten koncentreres i ni lande: Indien, Nigeria, Pakistan, DRCongo, Etiopien, Tanzania, USA, Indonesien og Uganda - her oplistet efter deres bidrag.

Frem mod 2050 vurderes 28 lande i Afrika at fordoble deres befolkningstal. Og i 2100 vil 10 afrikanske stater mindst have femdoblet deres folketal, venter FN. Det er Angola, Burundi, DRCongo, Malawi, Mali, Niger, Somalia, Tanzania, Uganda og Zambia.

FN's Klimapanel (IPCC) peger i sin seneste status fra 2014 på befolkningsvæksten som en af årsagerne til, at Jordens klima løber løbsk.

Alligevel er spørgsmålet om at begrænse det, nogle kalder "befolkningsbomben", et særdeles følsomt emne i FN og i de kredse, der arbejder med udvikling. 

John Wilmoth, leder af FN's afdeling for befolkningsspørgsmål, anerkender det dog som et problem, at folketallet vokser så stærkt i de fattigste lande - selv om væksten er dalet en anelse over næsten hele verden de seneste år.

- Det gør det vanskeligere at udrydde fattigdom og ulighed, at bekæmpe sult og underernæring og at udrulle uddannelses- og sundhedssystemer, som er afgørende for at opfylde den ny dagsorden om bæredygtighed, siger han i en pressemeddelelse. 

Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) forkvinde, Helle Munk Ravnborg, ser ikke befolkningsvæksten som et problem i sig selv. Det er vores forbrug og fordelingen af verdens goder, den er gal med, mener hun og glæder sig i øvrigt over de positive tendenser, der også er i FN-rapporten.

- Man kan ikke se det alene som et befolkningsproblem, det er for isoleret. Det er svært at begræde, at flere børn får lov til også at opleve deres seks årsfødselsdag, og at mennesker overlever aids hyppigere i dag. Den triste nyhed er, at vi bliver så mange mennesker, når vi allerede i dag lægger beslag på halvanden klode, målt på det økologiske fodaftryk, siger hun.

En europæer slider tre gange mere på planetens naturgrundlag end en afrikaner, og en amerikaner hele fem gange mere, påpeger MS' forkvinde.

Udviklingsbistand til de fattige lande vil også i fremtiden kun forblive en lille, om end vigtig del i at bringe verden på en mere bæredygtig kurs, mener Helle Munk Ravnborg. 

- Den kan være med til at sætte gang i opbygning af eksempelvis et velfungerende skattevæsen, så man kan skabe arbejde, fremme en retfærdig omfordeling og sikre en uddannet og sund befolkning, pointerer hun.

/ritzau/

Emneord: Udland, Befolkningsprognose, Befolkningsudviklingen, Befolkningsvækst, Fattigdom, FN, Afrika, Mellemfolkeligt Samvirke
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 18.09.18 Jørn Møller-Rasmussen
    Jordens befolkning 2050

    Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan man er kommet frem til ovenstående påstand. Med den fart krige har på og ikke mindst antallet af store pensionist årgange der dør indenfor dette tidsrum, synes det at være vel meget teoretisk. Hvis der alligevel kommer så mange nye mennesker må det vel være fra lande med dårlig uddannelse, der må formodes at flygte til velstående lande, ikke mindst Europa og måske USA - afhængig af hvilken retning fremtidige præsidenter lægger for dagen. Det var et langt spørgsmål, men jeg mener det er særdeles relevant.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også