Kan SKAT lære os noget ?

SKAT er ramt af krise på krise. Hvad der i flere år blev fremholdt som et forbillede for en mere effektiv offentlig sektor ligger nu sønderknust. Ingen ser dog ud til at ville lære noget af det.

Der kører i øjeblikket en tv-dokumentar over 3 gange på DR2 om SKATs kriser. Jeg er noget spændt på, om dokumentaren kan vise sig at blive den øjenåbner som vi har savnet i den offentlige debat. Mærkeligt nok er den ene krise efter den anden blevet skubbet i baggrunden i den offentlige debat om ledelse og styring. SKAT kunne ellers godt blive et læreeksempel på al det der kan gå galt, når det offentlige reformerer. Jeg tager her bare 3 af SKATs kriser og forsøger at se disse som et symptom på forkert reformstyring.


Strukturomlægningen, som blev knyttet til kommunalreformen, skulle øge produktiviteten gennem specialisering og stordrift. Målene var bredt anerkendt. Men implementeringen blev centralistisk, og gjorde ikke anvendelse af skatteforvaltningens historiske korpsånd. Rationaliseringer og personalereduktioner skete ikke med den fornødne tålmodighed. Og for hurtige nedskæringer har kostet på effektivitet og kvalitet.

I 2015 blev afsløret, at refusion af aktieudbytteskat fra udlandet blev anvendt som et kriminelt sugerør i statskassen på flere milliarder kroner. At det kan ske over flere år viser en mangel på god faglig fornemmelse. Nogle kalder det også domænefaglighed - at i det mindste nogle af medarbejderne i et specielt domæne i den offentlige sektor har fornemmelse for proportioner og kan fornemme når noget er helt galt.

Inddrivelse af gæld blev flyttet fra kommunerne til SKAT. Også dette er måske nok et godt mål, hvis stordriften ellers kan komme til at fungere. Kommunerne pegede netop på de svagheder den statslige inddrivelse skulle starte på. Organisationen havde svært ved at komme på plads, og ikke mindst manglede et nyt it-system, der så også siden viste sig at være et katastrofalt it-projekt. Advarslerne blev overhørt, og nu sejler det hele. Igen et tab i millardstørrelsen.

Offentlige ejendomsvurderinger var indtil den store strukturomlægning et eksempel på klassiske dyder i en decentral forvaltning, endda med demokratisk ramme i form af politisk udpegede vurderingsnævn og -mænd. Det var rigtignok et noget bedaget system, der nok kunne kalde på stordrift og effektivisering. Men gennemførelsen er gået helt galt. Kvaliteten af den nye organiserings afgørelser er stærkt problematisk, og medierne finder så let som ingenting groteske eksempler frem på at naboer med ens grundstykker har vidt forskellig vurdering. Udover en forhastet implementering er denne sag også eksempel på, hvordan det offentlige kan skrue sine regler sammen på en så kompliceret måde, at en hensigtsmæssig forvaltning knap er mulig.


I det samlede billede hører, at nogle af SKATs sagsområder har udviklet sig ganske flot. De systemer der varetager typisk lønmodtager beskatning fungerer jo rigtig godt. Men der hvor det fungerer godt, er det også begrundet i et mangeårigt udviklingsfællesskab mellem stat og kommuner m.fl.

Bare 3 kriser viser en palet af lærestykker for offentlige reformer

  1. Reformmål kan lettere gennemføres, hvis der er dannet alliancer mellem vigtige interessenter om målene, i det mindste om implementeringen.
  2. En utålmodig, urealistisk og brutal oven-fra-og-ned implementering går oftest galt.
  3. Rationelle systemer (organisation og it mm) må forbindes med en domænefaglighed, der har fornemmelse for den virkelige verden og kan se proportionerne.
  4. Er domænet begunstiget af korpsånd og faglig viden, må reformen indoptage dette - også selv om man oppefra og udefra synes "at det hele måske er lidt gammeldags". 
  5. Hvad hjælper det at produktivitetsgevinsterne er reelle, når fejl og endog kriminelle handlinger æder gevinsten op.
  6. Man må erkende, når et system ikke kan bringes op på et tilfredsstillende niveau uden voldsomme ændringer (som eksemplerne med inddrivelses it-system og hele ejendomsvurderingen).

Læs også: Hovedkort og bikort

 

 

Emneord: Ledelsesavisen, Skat, Ledelsesavisen #2, Mogens Hegnsvad, Dårlig ledelse
Forum for Fremtidens Offentlige Ledelse & Styring på DenOffentlige.dk Forum er et løstkoblet netværk, hvis formål er at udgøre et mødested for en debat om at fremme bedre offentlig styring og ledelse. ...
Aktivitet: Artikler: 91 | Kompetenceområder: 6

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 07.03.16 Tage Andersen
    Skat

    Karsten Lauritsen har jo ikke mange muligjheder for at kritisere hvad der er foregået i Skat før han tltrådte uden at kritisere partifæller og det er jo ikke populært, han er jo indtil nu den sidste i en række af skatteministre, der ikke interesserede sig for hvad der skete i skat.
    Det hele startede jo under Anderse Fogh med Kristian Jensen der som skatteminister med departementschef Peter Loft startede med at amputere Skat ved at flytte og afskedige erfarne medarbejdere, samtidig med at opkrævningen blev slået sammen med kommunernes stækkede man de erfarne told og skattefogeder ved at fjerne fogedassistenterne og oprette en enhed, der skulle ringe og srive ud til skyldnere for a få dem til at betale deres gææld til det offentlige, genialt. Samtidig blev virksomhederne pålagt at udføre selvkontrol for at spare kontrolmedarbejdere. mere genialt.
    Kristian Jensen assisteret af Peter Loft forsatte i flere år med denne politik samtidig med at gælden til det offentlige steg fra ca 10 milliarder til over 80 milliarder kroner uden det fik nogle klokker til at ringe for de to herrer.
    Og for at få bedre kontrol over nedskæringerne flyttede man skattestyrelsen over i ministeriet.

    Ejendomsvurderinen der fungerede upåklageligt med en politisk kontrol ved de kommunale vurderingsnævn og Skyldrådet blev slagtet, og erstattet med et nyt system med uerfarne medarbedere, resultatet er alle jo bekendt med.
    Der kunne skrives side op og ned med hvad Kristian Jensen og de efterfølgende skatteministre derefter forsatte med og lukkede øjnene for konsekvenserne deraf, det er jo ikke givet at en udnævnt minister har erfaring indenfor det område han bliver pålagt at administrere, men borgeren må kunne forvente at når ministeren hæver sit vederlag, så tager han også en interesse i det område han er sat til at varetage.

  • 05.03.16 Preben Reh
    Skandale!

    Der er tale om ikke mindre en økonomisk og politisk skandale der involverer skruppelløse embedsmænd og uansvarlige politikere i såvel skatte- og finansministeriet og som naturligvis bør stilles til ansvar for deres rolle i sagen. Og Karsten Lauritzen demonstrerer med hans lette smil og trækken på skuldrene, hvor lidt ansvar vi kan forvente han vil tage i denne sag. Et ansvar som formentlig bliver lige så dyrt og uforpligtende - som det ansvar og den pris private konsulenter har taget gennem hele forløbet. Stats støttet tyveri!!!!

  • 22.02.16 Henrik
    afslutning?

    der mangler en afslutning

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også