Kim Larsens liv og død pryder danske dagblades forsider

Kultur

01/10/2018 06:15

Nick Allentoft

Søndag sov den danske nationalskjald Kim Larsen ind efter længere tids sygdom. Han blev 72 år. DR forbereder mindeshow, der vises næste søndag.

Den folkekære, bredmundede spillemand Kim Larsen, der sov stille ind søndag, lever videre på forsiden af de danske nationale aviser mandag. 

Både Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, Information, Ekstra Bladet og BT har valgt at bringe store billeder af Larsen på forsiderne. 

Også Kristeligt Dagblad viger en plads til den afdøde sangskat på forsiden.

- Som et strejf af en dråbe fik vi lov til at håbe på de ting som skal komme førend livet er omme, skriver Politiken på forsiden. 

Inde i avisen fylder en nekrolog og reaktioner fra kunstnere som Kjartan Arngrim, der er forsanger i Folkeklubben, og skuespiller, musiker og kunstner Leif Sylvester.

- Nu bli'r her stille, fremgår det på Berlingskes forside. 

Avisen bringer en artikel, hvor Larsen kaldes "en borgerlig slumstormer".

Både Berlingske og Politiken har også dedikeret mandagens ledere og sat flere sider af inde i aviserne til Kim Larsen. 

Igennem længere tid har Larsen kæmpet med prostatakræft, som han også blev opereret for. Men søndag gik den ikke længere.

"Kim Larsen var den største til det sidste" bliver det fremhævet i Jyllands-Posten af avisens anmelder. Avisen dedikerer syv sider til musikeren.

Information har været i kontakt med jazzmusikeren Thomas Blachmann, der mener, at dagens overskrift må være "Kongen er død".

Kim Larsen måtte aflyse flere koncerter over sommeren i Norge af hensyn til sit helbred. Han nåede dog at give en hel stribe koncerter i Danmark.

Også B.T. og Ekstra Bladet har den ikoniske musiker på deres forsider.

- Det var sgu for tidligt, Larsen, lyder det på Ekstra Bladets forside, der i øvrigt bærer teksten "Hva' gør vi nu ...".

Begge aviser har også dedikeret mandagens lederplads til Kim Larsen.

 

Musikere skal fortolke Kim Larsen-sange i DR mindeshow DR1 planlægger nu et Kim Larsen-mindeshow, der vil se tilbage på Kim Larsens musikalske karriere og "righoldige" sangkatalog. DR1 sender showet næste søndag 7. oktober klokken 20, skriver DR i en pressemeddelelse.   Danske musikere skal medvirke i showet, og de skal fortolke Kim Larsen-sange. Derudover skal flere af DR's ensembler og kor også medvirke.   - Kim Larsen har samlet danskerne i årtier, og vi vil gerne mindes de mange musikalske aftryk, han har sat, siger DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme i meddelelsen.   - DR er straks gået i gang med at planlægge aftenen, og de nærmere detaljer kommer i løbet af ugen, fortæller Lundme.   Efter nyheden om den 72-åriges Kim Larsens død, ryddede TV2, DR2 og flere radiokanaler fladen for at fortælle om hans liv.   På DR.dk er der fundet flere tidligere udsendelser og dokumenteren "Kim Larsen - folkets sanger", som også blev sendt på DR2 søndag aften.   Showet sendes fra DR Byens studie fem, hvor der blandt andet også er blevet sendt X Factor. Det vides endnu ikke, hvilke danske kunstnere der skal optræde til mindeshowet. Ligesom det ikke vides, hvem der skal lede seerne gennem showet.  

Larsen blev 72 år, og hele hans familie var samlet omkring ham, da han søndag sov stille ind.

 

 

Mest Læste

Annonce