-
Sommeren og dermed skybrudssæsonen er over os. Og dermed en god anledning til at tale om de politiske værktøjer, men i lige så høj grad om de løsninger og teknologiske værktøjer vi har i forhold til klimatilpasning.
-
Økonomi er et fantastisk værktøj til at styre adfærd, også når det handler om klimatilpasning og om at skabe incitament til at håndtere regnvand på andre måder end den traditionelle med store rør. En opdeling af vandafledningsbidraget i særskilt betaling for regnvand og spildevand vil være et godt værktøj og en økonomisk håndsrækning til grønne regnvandsløsninger, som er et vigtigt element i den kommunernes arbejde med klimatilpasning. Samtidigt vil vi komme et skridt tættere på den højere retfærdighed.
-
Borgerne spiller en anerkendt rolle i håndtering af hverdagsregn og en underkendt rolle i håndtering af skybrud. Hverdagsregn kan håndteres dér hvor den falder, mens skybrud skal ledes hen, hvor den ikke gør skade. Et beskedent privat regnbed på 6 m2 kan håndtere 95 % af den samlede årlige nedbør fra tag på en almindelig grund. De sidste 5 % falder som skybrud.
-
Skybrud, oversvømmelser og truende ødelæggelser af danske byområder har betydet, at begrebet klimatilpasning er rykket helt op i toppen af den samfundsmæssige dagsorden. Ikke mindst, da skybruddet 2. juli 2011 satte store dele af København under vand, blev det klart, at klimaforandringerne er blevet et akut problem, vi skal forholde os til her og nu. Realdania skal som en del af civilsamfundet også være med til at løse denne udfordring.
-
Dette blogindlæg beskriver et meget konkret nyt værktøj, KLIKOVAND har fået udarbejdet i foråret 2013. Værktøjet består af to matricer og giver kommuner og forsyninger et bedre overblik over de mange modeller og metoder, der kan anvendes, når vi skal klimatilpasse: Oversvømmelseskortlægning, sandsynlighedskortlægning samt værdi- og risikokortlægning.
-
Miljøminister Ida Auken opfordrer i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner 14/2013 kommunerne til at bruge deres fantasi og slippe innovationskraften løs, når de stigende regnmængder skal håndteres. I Fredensborg Kommune har vi længe tænkt nyt på dette område og har derfor søsat det formentlig hidtil største danske klimatilpasningsprojekt i et eksisterende byområde, nemlig ’Klimatilpasning Kokkedal’, som ikke bare forventes at gøre en stor lokal forskel, men også at blive et dagsordenssættende demonstrationsprojekt.
-
01.05.13
It is good to see that municipalities are increasingly paying attention to the need for adaptation to climate change.
We all know that if ever we are to limit climate change and diminish the threats from it, we must reduce our emissions of greenhouse gases. But it is also time to recognise that adaptation to climate change has become as indispensable as mitigating emissions. The effects of unavoidable climate change are being felt all over the world. As each year passes, the world experiences more extreme weather events: the hottest temperatures, the wettest months, the heaviest rainfalls, the most severe droughts, the worst wildfires, the longest heat waves… These events happen in Africa and Asia, in Australia and America, and of course in Europe too.
-
Det er ikke kun Danmark, der skal klimatilpasses. Det skal resten af EU og resten af Verden også. Mange store byer nationalt som globalt vil få store problemer, når de bliver ramt af de nye vejrforhold. Der er derfor et stor eksportpotentiale i de løsninger, der kan anvendes i de danske kommuner – hvis vi gør arbejdet ordentligt. Løsninger i systemer sammensat af forskellige produkter giver større eksportværdi, fordi de er sværere at kopiere.
-
Klimaet ændrer sig. Det har vi set konsekvenser af på global og lokal skala. Der er heldigvis sat masser af initiativer i gang, der skal medvirke til klimatilpasning og klimaforebyggelse, som for resten er 2 forskellige ting for mig:
-
Klimaforandringer er ikke kun noget, der vil ske i fremtiden, de er blevet virkelighed. I de senere år har vi bl.a. set kraftige skybrud, som har forårsaget store skader. Med en forbedret, detaljeret varsling kan sådanne skader mindskes.
-
Kommunerne og forsyningsselskaberne kan ikke løse problemet alene. Det er nødvendigt at få skabt en erkendelse af, at et problem som oversvømmelse som følge af klimabetingede kraftige regnskyl ikke er noget, man blot kan forvente, at kommunen og forsyningsselskabet tager sig af – det er en problemstilling, man som ansvarlig borger eller virksomhed selv må påtage sig sin del af løsningen af.
-
Klimaforandringer er forandringer i vejret set over mindst 30 år. For rigtigt mange af os er 30 år en ekstrem lang tidshorisont, vi ikke til dagligt er vant til at forholde os til. Jeg tænkte ikke 30 år frem, da min kone og jeg besluttede os for at få børn. Det var mere, at vi havde lyst til at stifte en familie, men vi tænkte ikke ret meget længere end det.
-
Klimaets udfordringer skal ikke kun summes op i store, abstrakte tal. Vi skal altid huske, at klimaforandringerne rammer mennesker i kød og blod. På den globale scene har tsunamier og orkan kostet tusindvis af liv og ramt millioner af mennesker. I et fredeligt, ja næsten naturbeskyttet område som Danmark er det næsten ikke til at forstå omfanget af menneskelige lidelser på den konto.
-
Udfordringen med klimatilpasning overskrider kommunegrænserne, og derfor skal løsningerne findes i fællesskab mellem kommunerne, regionen, staten (og forsyningsselskaberne).
Der er behov for at gennemføre store investeringer og for at koordinere indsatsen på tværs af kommunerne i og udenfor regionen. En langsigtet og koordineret indsats inddrager også byplanlægning , tilpasning af bygninger og infrastruktur med lang levetid.
-
Der er stor forskel på, om man snakker reduktion af drivhusgasser eller klimatilpasning. Men hvad kan man egentlig helt konkret gøre, hvis man gerne vil tilpasse sig et ændret klima? På Rørcentret, Teknologisk institut, oplever vi, at flere ringer og stiller det spørgsmål.
-
Det var gruopvækkende at læse kommentarerne, som blev skrevet om både Ida Aukens og IDAs (Ingeniørforeningen i Danmark) arbejde. Kommentarerne blandede så godt som alle sammen klimatilpasning af det danske samfund godt og og grundigt sammen med en reduceret udledning af klimagasser. Hvilket gav en sørgelig debat. Lad mig derfor lige kort redegøre for forskellen på ”Klimatilpasning” og ”Reduktion af udledning af klimagasser”.
-
I København har vi i løbet af 2012 lavet omkring 20 tiltag, der sikrer byen bedre mod skybrud. Det er primært nye riste og afløb til havn og kanaler. Altså mere traditionelle afløbstekniske tiltag. Her i 2013 går vi i gang med 20 nye tiltag - heriblandt nogle meget innovative byløsninger både i København og i omegnskommunerne.
-
06.03.13
Det er de færreste, der er glade for at rydde op. Men der er ingen, der kan lide at rydde op efter oversvømmelser, og der er ingen, der skal rydde op efter oversvømmelser. Derfor er der de seneste år kommet et massivt fokus på klimatilpasningen, så vi undgår oprydning og dyre regninger som følge af det mere ekstreme klima, vi ved, der kommer.
-
Tilpasning til mere vand i fremtiden er en ny og udfordrende opgave, som nu og i årene fremover vil berøre mange. Vejen til succes er "at skabe tid og plads til vandet". Både i byen og ude i det åbne land, i oplandene til vandløbene. Vi har kun få erfaringer i praksis i Danmark.
-
I forbindelse med klimatilpasning har DTU netop offentliggjort en metode, der klart kan angive, hvorvidt og hvor meget et bestemt projekt bidrager til klimatilpasning. Bidraget kan være stort eller lille, det kan endda være negativt.
-
Det gælder jo for begge sider af klimaudfordringen, at der er brug for nye løsninger: Nye tekniske løsninger, nye organisatoriske løsninger og nye økonomiske løsninger. KLIKOVAND bidrager i høj grad hertil med sit arbejde i de fire spor. KLIKOVANDs fælles udspring i kommuner og forsyningsselskaber giver god inspiration og værdifuld erfaring til andre kommuner. Også derfor er klimakoordinatorer fra KLIKOVAND-kommunerne skattede medlemmer af kommunernes klimanetværk.
-
Som forsker, i grønne teknologier til klimatilpasninger, er det glædeligt at se, hvordan der stort set over hele linjen er en opmærksomhed om de synergimuligheder klimatilpasningen rummer.
-
Projekt om klimatilpasning blogger. Dette er det første indlæg på Klikovands blogstafet, skrevet af Philip Hartmann og Carsten Nystrup.
