Klippekort til hjemmepleje

Skal tiden bruges på en shoppingtur, et besøg hos frisøren, eller noget helt tredje? De svageste hjemmehjælpsmodtagere i Kolding Kommune får nu ekstra tid og mulighed for at vælge nye aktiviteter med deres hjemmeplejer, det har Seniorudvalget netop besluttet.

Fra juni 2015 bliver der indført en klippekortsordning til de svageste hjemmehjælpsmodtagere i Kolding Kommune.

Konkret betyder det, at der er mulighed for 45 minutters ekstra hjælp om ugen – en hjælp som den ældre selv kan planlægge i samarbejde med hjemmehjælperen.

- De svageste hjemmehjælpsmodtagere kan få ekstra hjælp hver uge, men de kan også spare klip op – og altså samle en pæn portion tid sammen. Klippene i klippekortet kan de selv være med til at bestemme hvordan skal benyttes, og den medbestemmelse skulle gerne være med til at højne deres livskvalitet betydeligt, siger formanden for Seniorudvalget, Søren Rasmussen.

Ordningen, som hedder Klippekortsordningen, træder i kraft d.1.6.2015, og giver de svageste modtagere af hjemmehjælp en mulighed for, at vælge nye aktiviteter.


- Klippekortsordningen giver de svageste nogle helt nye muligheder. De får et frit valg til en række af muligheder, som der tidligere ikke har været tid til, i forbindelse med hjemmeplejens løsning af de almindelige daglige gøremål. Der bliver tale om en form for kvalitetstid for både de ældre og for medarbejderne, nu bliver der også tid til en række fælles oplevelser, fortæller Søren Rasmussen.

Den ekstra tid på klippekortet kan spares sammen til aktiviteter eller gøremål der tager mere end de ugentlige 45 minutter. Så hvis der står en længere tur på ønskesedlen, kan der spares sammen, dog maksimalt op til fire en halv time. De ældre skal selv aftale afviklingen af klippene med hjemmehjælperne.

Eventuelle udgifter for hjemmehjælperen til transport, entre eller forplejning i forbindelse med aktiviteter afholdes af borgeren, og aktiviteterne skal som udgangspunkt foregår i ”almindelig hverdagstid” fra kl 11 til kl. 17 på hverdage.

 

Emneord: Hjemmehjælps-Klippekort, Klippekort, Hjemmehjælp, Hjemmepleje
Kolding Kommune på DenOffentlige.dk Kolding Kommune
Aktivitet: Artikler: 106 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 03.09.17 Politik
    Regeringen vil forebygge konkurser i ældreplejen

    Med afsæt i et serviceeftersyn af lovgivningen på hjemmehjælpsområdet offentliggør regeringen et nyt udspil, der skal forebygge, at private hjemmeplejefirmaer går konkurs, og at ældre kommer i klemme.

  • 08.05.17 Velfærd
    Aarhus største plejehjemsfirma går konkurs

    Aarhus Kommune gør alt for at hjælpe berørte borgere, efter at hjemmehjælpsfirmaet Hjemmehjælpen A/S er gået konkurs. Rådmand vil have speedet op på ældreministerens initiativer, som skal skabe større tryghed for de ældre.

  • 18.11.16 Politik
    Finanslov 2017: 1,5 mia. kr. til sundheds- og ældreområdet i 2017

    Kræftpatienter og ældre tilgodeses med ekstra penge på næste års finanslov. Pengene skal bl.a. gå til en ny kræftplan, som skal forbedre og fremtidssikre kræftbehandlingen, og til initiativer, der skal give ældre en mere værdig pleje og bedre mad.

  • 26.09.16 Velfærd
    Her er den nationale demenshandlingsplan

    PRESSEMEDDELELSE – Tre nationale mål og 27 konkrete initiativer skal løfte demensindsatsen og gøre Danmark demensvenligt. Sundheds- og ældreministeren vil sikre en højere og mere ensartet kvalitet i behandlingen og plejen af mennesker med demens og i hjælpen til de pårørende.

  • 03.05.16 Velfærd
    Måltidsværter og flere ansatte: Sådan bruger Aalborg værdighedsmillioner

    Forligspartierne i Aalborg Kommune vil bruge 34 millioner på flere medarbejdere på plejehjemmene og i hjemmeplejen, og så skal livsglæden bl.a. øges med måltidsværter og et aflastende daghjem for svært demente.