Nick Allentoft
Københavns Byret svigter egne målsætninger og sender skylden til store sager og advokater med pressede kalendere.
Københavns Byret har svært ved at holde trit med strømmen af straffesager og civile sager.
For at leve op til politikernes ønske om hurtige afgørelser i sager om alvorlig vold, voldtægt og våben, har domstolen fra 1. juni oprettet to ekstra retsafdelinger. Her skal man koncentrere sig om netop de sager, der helst skal ekspederes inden 37 dage.
Det fremgår af årsberetningen fra retten, som er landets største.
Læs anbefalinger til bedre offentlig sagsbehandling her.
Det handler om at insistere på de nødvendige informationer.
Her kan man læse, at der er kommet flere domsmandssager og nævningesager end året før. Således indleverede anklagemyndigheden sidste år 430 flere domsmandssager end det foregående år, hvilket er en stigning på 19 procent. Oveni voksede antallet af modtagne nævningesager med 73 procent. Konsekvensen er, at antallet af verserende straffesager stiger. Set over en årrække indløber der dog nogenlunde de samme antal sager til byretten.
Den store udfordring er, at nogle af sagerne ifølge retspræsident Søren Axelsens årsberetning er “helt ekstraordinære”. De drejer sig om for eksempel om banden Loyal To Familia, drabet på Kim Wall og om omfattende bedrageri.
Afviklingen af disse sager “har været og er særdeles ressourcebelastende”, hedder det. De “står således på ingen måde mål med de ressourcer, der tildeles til behandling af en ordinær sag af samme slags”.
I øvrigt kan man i årsberetningen se tabeller, som viser, at det på en række områder kniber for retten at leve op til egne målsætninger.
For eksempel burde 77 procent af alle nævninge- og domsmandssager sidste år have været afgjort inden fire måneder. Men det skete kun for 60 procent af sagerne, fremgår det.
Også civile sager bliver ældre, end det var meningen. For eksempel var det en målsætning, at 80 procent af sagerne om ægteskab og forældreansvar kunne få en afgørelse inden seks måneder. Imidlertid lykkedes det kun i 66 procent af sagerne.
Nu vil retten justere målsætningen for nogle sagstyper. I praksis har målene vist “sig at være urealistiske på grund af forhold, retterne ikke er herre over”, hedder det.
Sådan skriver Københavns Byret i sin årsberetning
Ubådssagen, LTF-drabssager, andre bandesager samt større bedragerisager med op til 19 tiltalte og over 100 berammede retsdage trækker ressourcer. Ingen af de øvrige byretter har sager med en sådan mediebevågenhed, politibevogtning og belastningsgrad som de sager, der eksempelvis her er nævnt. Afviklingen af netop den type af sager har været og er særdeles ressourcebelastende og vægter i det samlede produktivitetsregnskab for byretten slet ikke svarende til belastningen og ressourceforbruget og står således på ingen måde mål med de ressourcer, der tildeles til behandling af en ordinær sag af samme slags Det lykkedes i 2016 byretten at reducere antallet af verserende domsmandssager. I 2010 havde Københavns Byret således på et tidspunkt over 1.400 verserende domsmandssager. Dette antal sager blev i 2012 og 2013 nedbragt til under 600 sager, og hvor antallet af modtagne domsmandssager i perioden samtidigt var konstant. I 2017 ses en stigning i antallet af verserende domsmandssager og ved årsskiftet havde byretten 1.204 verserende domsmandssager. Byretten kan altid tilbyde tider inden for fristen på 37 dage, men desværre har der langt fra i alle situationer været et tidspunkt, hvor den forsvarer, der her været beskikket, har haft tid i sin kalender. Selvom hovedfor handlingen har kunnet berammes med alle aktørerne inden for 37 dage, sker det i en del tilfælde, at retten ikke har kunnet forkynde tilsigelsen til retsmødet for den tiltalte og vidnerne. Hvis ikke tilsigelsen er forkyndt, og den pågældende som følge heraf ikke møder, skal retsmødet ofte udsættes, og fristen på 37 dage springer. Læs hele beretningen her