Kommunaldirektører støtter protestbevægelse

Den hurtigt voksende protestbevægelse "Tag faget tilbage" får støtte fra kommunernes topledere: Faget skal tilbage i fokus, bureaukratiet skal rulles til side. Den melding kommer fra Niels Højberg, formand for Kommunaldirektørforeningen, som samtidig efterlyser dialog og et nyt partnerskab mellem fagfolk, ledere og borgere. Han får opbakning fra førende eksperter i offentlig ledelse.

“Faglig indsigt skal være omdrejningspunktet både i målformulering og implementering, så vi kan komme unødvendige regler og procedurer til livs. Det er medarbejdere og lederes grundige faglige indsigt og sunde fornuft, der kan sikre at de tilgængelige ressourcer udnyttes mest effektivt, og at vi dermed bliver i stand til at nå fælles mål.”

Det siger formanden for landets kommunaldirektører, Niels Højberg, til DenOffentlige.dk. Han anerkender dermed kritikken fra protestbevægelsen “Tag faget tilbage”, som på en enkelt uge har samlet over 10.000 støtter på Facebook, der deler en utilfredshed med mulighederne for at udføre deres fag i dagens regeltunge og bureaukratiske offentlige sektor. 


Niels Højberg anerkender kritikken som helt relevant. Hvis den offentlige sektor skal være effektiv og velfungerende er det afgørende at de faglige kompetencer kommer langt mere i spil i hverdagen.  

“Hvis de offentlige aktører skal kunne levere service af høj kvalitet i fremtiden, er der behov for at fokusere på det, der virker og gør en forskel. Her spiller fagprofessionernes viden om effekt og evidens en helt afgørende rolle,” siger Niels Højberg.

Men de enkelte professioner kan ikke løse opgaverne alene, påpeger Højberg. Det er nødvendigt med tværgående dialog og nye partnerskaber mellem fagfolk, ledere og borgere.

“Udviklingen af nye løsninger og modeller, der kan imødekomme forventningerne til fremtiden, kræver, at offentlige ledere og medarbejdere tør tage afsæt i borgernes kvalitetsoplevelser og samtidig lade sig udfordre i mødet med andre professioner. Kun på den måde kan der skabes rum for nye, innovative løsninger, der kan sikre stærke velfærdsydelser i fremtiden,” siger Niels Højberg til DenOffentlige.dk. 


Fagfolkets protester på Facebook og Niels Højbergs anerkendelse af behovet for at nytænke arbejdstilrettelæggelsen i det offentlige er symptomer på en udvikling, som også eksperter i offentlig ledelse har peget på i flere år. Det begyndte med, at en række offentlige topledere åbent erkendte, at New Public Management, som egentlig havde til formål at effektivisere den offentlige sektor, har udviklet sig til et fejlskud med så mange måltal, procedurer og kontrolsystemer, at resultatet i stedet er et kvælende bureaukrati, der fungerer som en spændetrøje for den faglige indsats.

God grund til at kræve fagligheden tilbage

Professor Jacob Torfing på RUC er blandt de eksperter i offentlig ledelse, der anbefaler en helt ny forvaltningspolitik. Han forstår godt oprøret fra de mennesker, der oplever styringen i praksis.

“Umiddelbart er der god grund til at offentligt ansatte kræver fagligheden tilbage, eftersom de sidste 10 års tælleregime i høj grad har betydet, at de ansatte render rundt og gør en hel masse, fordi det bliver målt, og ikke fordi de synes, det er det faglige rigtige,” siger Torfing til DenOffentlige.dk.

Problemet er ikke mindst, at det ofte er det forkerte, der bliver målt, hvilket flytter fokus for den faglige indsats fra kerneopgaverne.

“Hvis det så bare var kerneydelserne, der blev målt på, kunne vi måske leve med tilsidesættelsen af fagligheden, men som regel er det umuligt at måle på det, som vi gerne vil måle på, så vi måler i stedet på proces og metode. Da det der bliver mål styrer adfærden, så får vi altså en skævvridning af indsatsen, samtidighed at fagligheden bliver undergravet,” påpeger Torfing.


Jacob Torfing fremlagde sidste år sammen med en række andre forskere et debatoplæg om fremtidens forvaltningspolitik. Det skabte en heftig debat mellem offentlige topledere. Ifølge DenOffentlige.dk’s efterretninger er der generel forståelse for, at der er brug for forandringer, men frustration over hvilken vej, man skal vælge. Der er mange interesser på spil, når en gigantmaskine som velfærdstankeren skal justeres, og derfor glæder Torfing sig over, at medarbejdergrupperne nu blander sig på tværs af fag.

“At der nu er startet en bevægelse for at få fokus på fagligheden er glædeligt. Dog skal vi ikke ønske os professionsvældet tilbage, hvor de fagprofessionelle med udgangspunkt i egen viden og forestillinger om god kvalitet svinger taktstokken over den offentlige sektor. Den nye fagprofessionalisme skal styrke faglighed og samtidig være åben for dialog med ledelse, politikere og borgerne,” mener Jacob Torfing.

Netop behovet for at ledelse, politikere og borgere kan finde sammen om nye løsninger er en af de allerstørste udfordringer alle parter står med. Det er Torfings kollega på CBS, professor Preben Melander, meget bevidst om.

Brug for en reformation

”Vi har i den grad struktureret den offentlige sektor ud over alle grænser ved at regelstyre og bureaukratisere den, så der ikke længere er læringsrum, mulighed for eksperimentere, at afvige og få ideer. Hvis vi kunne genskabe det, ville vi kunne udrette store ting i det danske samfund,” siger Preben Melander til DenOffentlige.dk.

Han har de sidste godt tre år stået i spidsen for danmarkshistoriens største forskningsprojekt i offentlig ledelse, forskningsprogrammet SLIP. 

”Vi kan alle fornemme, at der er noget galt, men ingen kan se, hvordan man kan ændre systemet. Ingen har magten til at innovere,” mener professoren, der med sin seneste bog direkte opfordrer til at iværksætte en reformation af den offentlige sektors lederskab. Under titlen Lederskabsreformationen argumenterer Melander for, at samfundet står i en afgørende brydningstid, hvor aktører må finde sammen på tværs af interesser, fag og positioner.

”I dag har vi brug for en lederskabsreformation. Derfor arbejder jeg og mange andre gode kræfter på at skabe en folkebevægelse, som ved hjælp af debat kan skabe forståelse for et stærkere lokalt demokrati og en mere meningsfuld måde at styre den offentlige sektor på. En sådan bevægelse kan påvirke politikerne og give dem en platform til reel forandring,” siger professor Preben Melander.

Græsrodsbevægelsen “Tag faget tilbage” er for Melander således også en vigtig brik i den reformation, han drømmer om.

”Mange af de problemer, som koster os dyrt i dag, kan vi ikke løse ved hjælp af administrative styringssystemer. De skal løses af fagfolk og ildsjæle ude i samfundet. Det er derfor nødvendigt, at vi i langt højere grad forstår hvad det er, der får folk til at producere og gøre spændende nye ting. Vi har masser af skjulte innovationskræfter, som vi slet ikke bruger, fordi der er skabt en mur mellem de faglige praktikere og de administrative kontrollører,” mener Melander, der mener at det simpelthen går ud over den effektivitet, som man hele tiden forsøger at forbedre.

“Tværtimod falder effektiviteten. Svaret fra systemet på det er øget styring, hvilket demotiverer og svækker effektiviteten yderligere. Vi har skabt en ond cirkel, der får udviklingen til at gå den forkerte vej,” siger Preben Melander.

Nyt lederskab

Både professorerne og kommunaldirektørerne har længe debatteret løsninger og vejene frem mod dem. Højberg peger på, at mange kommuner allerede har masser af eksempler på, hvordan man kan finde sammen om konkrete brugbare løsninger på tværs af ledere, fag og interesser. Noget, der iøvrigt ligger masser af eksempler på i casebiblioteket her på DenOffentlige.

Melander vil have eksemplerne tydeligere frem, og ser gerne en langt større bevidsthed om, at omstillingen kræver betydeligt lederskab.

”Paradoksalt nok kan mange politikere se problemet, og efterlyser initiativ og idérigdom blandt offentlige medarbejdere, men de kan ikke selv finde løsningen. Jeg mener, at det er afgørende, at vi erkender, at der ikke findes styringsløsninger på dette. Det kræver lederskab. Vi kan kun løse problemerne ved, at mennesker arbejder sammen i fællesskab, og at de mennesker så kan trække på styringssystemerne efter behov. Sådan får de bare ikke lov til at arbejde i dag”, siger professor Melander.

Det er kommunaldirektørernes formand enig i.

“Vi har med andre ord en fælles opgave på tværs af faggrænser og administrative skel, som vi kan og skal løse med respekt for hinanden og vores respektive faglighed,” siger Niels Højberg til DenOffentlige.dk. 

Emneord: Niels Højberg, Jacob Torfing, Fagfolk, Moderniseringsprogrammet, Ledere, Borgere, Lederskab, Kommunaldirektørforeningen, Tag faget tilbage, Preben Melander, Lederskabsreformationen, Lederskabshøringen
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 26.10.13 Anders Dinsen
    Dialog - ja tak!

    Det lyder da som en fantastisk ide. Lad os endelig få mere dialog! Hvad med at bruge de udsatteråd som kommunerne kan oprette til det? Eller gør som man gør i psykiatrien i Region H: Opret lokale dialogfora med repræsentanter fra foreningerne. Lad os endelig mødes ledelse-medarbejdere-borgere. Jeg er klar!

  • 25.10.13 Gert Wiik
    Procedurer er blevet det egentlige indhold i opgaverne.

    Det er mit personlige indtryk at det faglige udgangspunkt har været på retur siden omkring 1980. Chefer med faglige styrke er konsekvent endt i en politisk fyring pga fagligheden. Forvaltningerne er kommet på hælene fotdi politikerne blev mindre faglige og hellereville lytte tilvandrørerne eller tilfældige borgere. Derfor er borgerinddragelse blevet stadig vigtigere, ja det egentlige indhold i planlægningen. Procedurer kom til at betyde alt, hvad indsatsen skulle til for forsvandt. Min referenceramme er byplanlægningen i kommuner og amt.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også