Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kommune brød loven: Aflyste rengøring hos ældre 181 gange

Kommunalt

23/1/23 10:41

Jens Asbjørn Bøgen

Det var en særlig nødlovgivning fra coronapandemien, kommunen gjorde brug af.

På lidt over et år oplevede ældre borgere i Norddjurs Kommune at få aflyst deres rengøringshjælp.

Det skete 181 gange, svarende til 157 timer.

Men nu viser det sig, at kommunen overhovedet ikke måtte aflyse rengøringen. Det skriver TV2 Østjylland.

I december 2021, da coronapandemien for alvor rasede i Danmark, besluttede kommunen at vedtage et såkaldt fleskibelt serviceniveau for en midlertidig periode.

Det betød, at hjemmeplejen fik mulighed for at aflyse rengøring hos borgerne, hvis der var behov for det.

Der var bare lige det ved det, at der ikke var lovhjemmel til, at kommunen kunne gennemføre det fleksible serviceniveau - det var kort sagt ulovligt.

Aflysningerne svarer, ifølge TV2 Østjylland, til 2,2 procent af de planlagte rengøringer i kommunen i løbet af perioden.

Årsagen til, at fejlen kunne opstå, er til teknisk, men det hele startede med en midlertidig nødlovgivning på ældreområdet, som blev indført under netop corona.

Den blev imidlertid ophævet d. 1. marts 2021 - altså mere end et halvt år efter, at Norddjurs Kommune vedtog det fleksible serviceniveau.

Mads Jensen (K), der er formand for Voksen- og Plejeudvalget i Norddjurs Kommune, lægger sig fladt ned og erkender, at man nok godt kunne have fået tingene til at hænge sammen uden muligheden for aflysninger, men at det blev vedtaget af hensyn til at give ledere og medarbejdere et ekstra værktøj.

Efter, sagen er blevet opdaget, vil kommunen nu tage fat i de berørte borgere og give dem en uforbeholden undskyldning. Samtidig vil man kigge på de enkelte sager individuelt for at finde ud af, om der skal være en form for kompensation som følge af de ulovlige aflysninger.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce