Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

DMI melder ud: Her er der chance for sne

Kommunalt

07/11/2022 11:16

J. Bøgen

DMI's sæsonprognose giver et bud på, hvornår vi kan risikere eller håbe på sne, alt efter hvad man foretrækker.

Julen sig nærmer, men sneen dækker ikke jorden endnu.

Og spørgsmålet er, om vi overhovedet kommer til at få noget hvidt ned fra oven, inden 2022 bliver til 2023.

For vi har haft en usædvanligt mildt efterår med ukarakteristisk høje temperaturer, selvom de fleste af os nok har måttet tænde for radiatoren på nuværende tidspunkt, selvom vi hellere vil spare penge på varmeregningen.

DMI har lavet en sæsonprognose for december og januar, og her bider man også mærke i det varme efterår.

Havtemperaturerne kommer nemlig sandsynligvis til at være højere, end vi er vant til, når vi rammer årets udgang. Det betyder, at vi nok ikke kommer til at opleve rigtig koldt vejr til december.

Men det betyder ikke, at håbet er helt ude i forhold til muligheden for sne. For godt nok vil havtemperaturerne være over det sædvanlige, men det mest sandsynlige er lige nu, at der vil komme relativt meget tør og kold luft ned over Nord- og Vesteuropa, herunder også Danmark.

Det skyldes, at lufttrykket mellem Nordeuropa og Grønland ser ud til at blive højere end normalt samtidig med, at lufttrykket over Europa bliver lavere.

Det er imidlertid meget usikkert, hvor koldt det faktisk ender med at blive, men her kommer den gode nyhed omkring sneen:

For kold luft og varmt havvand giver nemlig mulighed for lokale snebyger!

Så vi må nok indstille os på, at novembervejret ikke kommer til at give os andet end grå himmel, blæst og lejlighedsvis solskin, som vi har oplevet indtil videre, men vi kan krydse fingre for sne til december.

Prognosen er lavet d. 19. oktober, så der kan selvfølgelig nå at ske store ændringer, når det gælder om at forudsige vejret flere måneder ude i fremtiden.

Mest Læste

Annonce