Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Lønfest slår alle rekorder: 69 embedsmænd i Aarhus Kommune tjener nu over 1 million kroner om året

Kommunalt

06/03/2023 07:10

Redaktionen

De stigende lønninger i Smilets By kommer på trods af, at kommunen ellers ifølge eget udsagn igennem flere år, har kæmpet med økonomien.

Ekstremt optimistiske vurderinger af statslige støtteordninger - efterfulgt af store nedskæringer indenfor områder, der typisk omtales som kernevelfærd.

Det har været den økonomiske virkelighed de seneste år i Aarhus Kommune, der så sent som op til jul, så sig nødsaget til at skære 1.4% i sit samlede budget, for at få de økonomiske ender til at mødes.

Alligevel kan Journalista.dk nu offentliggøre, at Aarhus Kommune samtidig med at skære ned på blandt andet sine svageste indbyggere, har holdt en voldsom lønfest. Hvilket kan ses ved de kommunale embedsmænd, der sidste år med medtagelse af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, tjente over 1 million kroner.

Det skyldes at der sidste år var 67 kommunale embedsmænd, der nåede over denne klassiske indtjeningsgrænse. Et antal der ikke kun dækker over traditionelle topscorere som eksempelvis stadsdirektøren Martin Østergaard Christensen, der i 2022 i alt tjente 2.282.085 kroner, men også medarbejdere på chef- og lederniveau.

Ifølge gravermediet er de stigende lønninger historisk, fordi vi kun skal tilbage til 2020, før antallet af aarhusianske embedsmænd med millionlønninger lå på 37. Eller hvad der svarer til, at antallet på blot to år, næsten er blevet fordoblet.

Mest Læste

Annonce