Studiet viser, at minoritetsetniske kvinder u. tørklæde i gennemsnit skal sende 18 pct. flere jobansøgninger afsted før de bliver kaldt til samtale. Minoritetsetniske kvinder m. tørklæde skal i gennemsnit sende 60 pct. flere ansøgninger. Det er en voldsom forskel, som fortjener fokus.
Institut for Menneskerettigheder har interviewet 10 kvinder med tørklæde om deres oplevelser, og disse interviews bærer præg af, at de dels oplever en manglende viden blandt arbejdsgivere og dels at der blandt kolleger og chefer er meget fokus på forskellene mellem dem. Derudover oplever flere, at deres religion ses som en unødig stor barriere.
Man skal, som instituttet også påpeger, passe på med at konkludere, at der er omfattende ulovlig diskrimination, da der kan være tilfælde, hvor et tørklæde eller andet religiøst reelt kan udgøre en barriere. Men undersøgelsen og de 10 interviews viser, at der i hvert fald ser ud til at være et manglende kendskab og forståelse af måske særligt muslimske kvinder. Mange større virksomheder har de seneste år sat meget internt fokus på at sikre en større diversitet (i øvrigt til gavn for både samfundet men også virksomhederne selv). Disse erfaringer kunne med fordel spredes.
En sidste perspektivering: Man bør være varsom med at udlede af undersøgelser som disse, at diskrimination på arbejdsmarkedet er årsagen til, at indvandrere og efterkommere er underrepræsenteret i beskæftigelsesstatistikkerne. Det ser ud til at kunne være en medvirkende faktor, men der er også mange øvrige udfordringer for gruppen, som spiller ind.
Læs mere om rapporten fra Institut for Menneskerettigheder her.
Foto: Menneskeret.dk
