Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skummende fadøl og shots: Eventchef fyrer den af på værtshuse på skatteydernes regning

Kommunalt

18/10/2022 09:54

Redaktionen

Det er formentligt de færreste, der går i byen på en torsdag aften i en vinterlukket badeby. Men det var tilfældet, da Aalborg Kommunes eventchef slog et smut omkring Blokhus.

En større skandale omkring et stort forbrug af skatteydermidler kan være under opsejling i Aalborg Kommune. Det er centreret omkring Søren Thorst, der står i spidsen for nordjydernes eventafdeling.

For ifølge Bjørknæs.dk har han i flere tilfælde på en iøjnefaldende måde, lagt vejen forbi lokale værtshuse.

Det drejer sig blandt andet om et besøg på en pub i Blokhus, hvilket skete en sen torsdag aften i januar. Altså på et tidspunkt, hvor feriebyen typisk på det nærmeste er lukket ned, fordi antallet af besøgende er til at overskue.

Men det holdt dog ikke Søren Thorst tilbage, for ifølge aktindsigter nåede han at drikke et markant antal store fadøl og forskellige former for alkohol på pubben.

Ifølge gravermediet er det store spørgsmål dog, om han indfandt sig alene på værtshuset – eller om han havde følgeskab af andre. For det fremgår nemlig ikke af bilagene, uanset at denne typer af oplysninger ellers altid skal påføres regninger fra eksempelvis restauranter og barer.

Mest Læste

Annonce