Kommunen på jagt efter otte borgere

Ved at skrive ud til 750 tilfældigt udvalgte borgere vil Aarhus Kommune besætte otte pladser i et nyt medborgerskabsudvalg. Dermed er der taget hul på at udfordre den kommunale praksis omkring borgerinddragelse.

Tirsdag den 18. februar 2014 modtager 750 borgere i Aarhus et brev fra Aarhus Kommune. Brevet rummer en invitation til, at de pågældende borgere kan søge om at deltage i det nye Medborgerskabsudvalg, der er nedsat for blandt andet at fastlægge en medborgerskabspolitik. Alle som modtager brevet er tilfældigt udvalgt via folkeregisteret. Formålet er at sikre så bred en sammensætning som mulig.


Borgere uden specifikke dagsordener og særinteresser

Der er brug for 16 borgere i alt. Otte borgere som bliver direkte medlemmer af udvalget og otte suppleanter. I rekrutteringsprocessen er det vigtigt, at borgerne er engagerede uden at repræsentere specifikke dagsordener og særinteresser. Borgerne i udvalget udvælges således, at der er mangfoldighed i forhold til køn, alder, uddannelse og bopæl.

Aarhus Kommune samarbejder med Teknologirådet om at rekruttere borgerne til Medborgerskabsudvalget. Det gør Aarhus Kommune for at opnå legitimitet og diversitet i udvalget. Aarhus Kommune står for information og indhentning af ansøgninger fra borgerne. Teknologirådet analyserer ansøgninger, interviewer ansøgere og udvælger borgerne.

Foruden de otte borgere i Medborgerskabsudvalget deltager også otte byrådsmedlemmer, der repræsenterer alle byrådets partier.

Hjemmeside om Medborgerskab i Aarhus

Stærkere samspil mellem kommune og borgere

Aarhus står over for en række udfordringer, der kræver, at vi løser opgaverne på en ny måde. Erfaringerne i kommunen viser, at borgerne ønsker at komme mere på banen. 
Aarhus Byråd har derfor ønsket et stærkere samspil mellem kommu-nen og byens borgere og har besluttet at nedsætte et medborgerskabsudvalg med politikere og borgere. Udvalget har ansvaret for at udarbejde et forslag til en medborgerskabspolitik og forslag til forskellige inddragelsesmetoder samt øvrige opgaver.

Medborgerskabsudvalget skal løfte disse opgaver i samarbejde med et mangfoldigt udsnit af borgere, frivillige, foreninger, virksomheder, råd, eksperter og ansatte i kommunen.

Udvalgets arbejdsform er ikke fastlagt på forhånd

Medborgerskabsudvalget nedsættes for en knap toårig periode. Udvalget påbegynder sit arbejde i begyndelsen af 2014 og afslutter det december 2015.

Det er første gang Aarhus Kommune prøver at samarbejde med borgerne på denne måde. Så hverken form eller metode for udvalgets arbejde er fastlagt på forhånd. Det skal udvalget selv beslutte. Udvalget holder sit første møde 1. april

Hvis man kommer med i Medborgerskabsudvalget, forpligter man sig til at deltage aktivt i møder og arrangementer, som Medborgerskabsudvalget arrangerer. Som udgangspunkt mødes udvalget ca. otte gange om året. Møderne vil ligge uden for normal arbejdstid.

Følgende byrådsmedlemmer sidder i Medborgerskabsudvalget

  • Jacob Bundsgaard (S).
  • Maria Sloth (EL).
  • Rabih Azad-Ahmad (R).
  • Thomas Medom (SF).
  • Hans Skou (V).
  • Knud Mathiesen (DF).
  • Marc Perera Christensen (K).
  • Lars Boje Mathiesen (LA)
Emneord: Medborgerskab, Borgerinddragelse, Medborgerskabsudvalg
Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 28.08.19 Velfærd
    Lejres borgmester flytter sit kontor ud til borgerne

    Torsdag flytter Lejre Kommunes borgmester Carsten Rasmussen sit kontor til Englerup for en dag. Det er første stop på en rundtur, der vil bringe borgmesteren til mange flere steder i Lejre Kommune.

  • 11.12.18 Sundhed
    Sundhedspris har fokus på pårørende i 2019

    Danske Regioner har åbnet for indstillinger til prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ. Prisen går i år til et projekt, der har fokus på at inddrage og støtte pårørende.

  • 08.06.18 Velfærd
    Spillet om borgerinddragelse - hvad, hvornår og hvordan?

    Vær med, når COK og fire kommuner diskuterer muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med borgerinddragelse på årets Folkemøde. Det sker med et spil, udviklet af COK, som giver både spillere og publikum bud på nye løsninger.

  • 30.03.16 Velfærd
    Sådan vil Struer videre efter nej til sammenlægning

    Siden borgerne gav klar besked om selvstændighed har Struer forberedt flere strategiske indsatser, som skal bidrage til at sikre og udvikle kommunen i samspillet mellem en stærk organisation, et visionært byråd og de engagerede borgere, virksomheder og institutioner, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

  • 18.09.15 Velfærd
    Tre landsbyer udvalgt til at teste ny budgetteringsmodel

    Landsbyrådet har peget på Aidt, Nr. Galten og Borridsø som de tre landsbyer, der får mulighed for at afprøve konceptet ’borgerbudgettering’. En budgetteringsmodel, som betyder, at pengene kommer først - og idéerne bagefter.