Kommuner: Regeringsudspil er helt overflødigt

Der har kun været enkelte sager, hvor kommuner har gået private i bedene, anfører Kommunernes Landsforening.

Der er ikke behov for skrappere regler for at sikre private virksomheder mod unfair konkurrence fra offentlige myndigheder. Det mener Kommunernes Landsforening, KL.

Regeringen har fremlagt et udspil om lige konkurrence mellem offentlige og private aktører. Kommuner skal koncentrere sig om kerneopgaverne, pointerer innovationsminister Sophie Løhde (V).

Blandt andet skal kommunale biblioteker ikke længere kunne udlåne bageudstyr. Kommuner skal heller ikke sælge viden om it-systemer i konkurrence med private it-rådgivningsfirmaer.

LÆS OGSÅ: ERHVERSLIVET GLÆDER SIG

Men udspillet er overflødigt, mener Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S). Han er også er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL.

- Det er klart, at der har været uheldige enkeltsager, man kan diskutere. Men på den store bane er det her skudt forbi målet. Jeg synes, at kommunerne holder sig fint på den rigtige side af stregen, siger han. 

KL's medlemskommuner går benhårdt efter at løse deres kerneopgaver. 

- Vi har også en økonomi, som er umådeligt presset. Derfor har vi ganske enkelt ikke store mængder af skattekroner, vi kan solde op på at drive unfair konkurrence med private virksomheder.

Aalborg-borgmesteren frygter, at regeringen i sin iver får sat for skrappe grænser op for kommunerne, så de ikke længere kan løse deres opgaver - eksempelvis i jobcentrene.

Det er ikke tilladt en kommune at drive decideret erhvervsvirksomhed som handel, håndværk eller industri. Men kommunen må gerne løse opgaver for sig selv, såkaldt in house-produktion, som ellers ville have været udliciteret.

- Der er rigtig mange forventninger til, hvad vi skal løse, og hvis vi pludselig får indskrænket vores muligheder, bliver det svært at være kommune, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Erhvervslivet har ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) leveret mange eksempler på det, kritikere omtaler som "opgavetyveri".

/ritzau/

Emneord: OPS, Klagenævn, Udbudskultur, Udbudsregler, Klagesystem, Brian Mikkelsen, Erhvervsministeriet, Konkurrenceudsættelse, Kommunernes Landsforening, Thomas Kastrup-Larsen, Opgavetyveri
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 07.09.17 Henrik Brade Johansen, Byrådsmedl, RV) Lyngby-Taarbæk
    Snerydning

    I min kommune har vi fået Tilsynets ord for, at vi ikke længere må tilbyde ejerne af vore mange privare fællesveje at feje og snerydde deres veje, når vi alligevel rydder på de lige så mange kommunale veje. Det er en privat opgave, hedder det i afgørelsen. Hidtil har de private vejejere kunne indgå en vedligeholdelsesaftale med kommunen, der så stod for opgaven på samme vis som på kommunale veje.
    Det må vel siges at være så tåbeligt ressourcespild, man kan tænke sig, at den kommunale sneplov eller fejekost skal vige udenom de private veje og overlade dem til et privat firma - som så til gengæld skal indgå kontrakter med en mængde vejejere - og i øvrigt køre deres materiel via de kommunale veje, der jo typisk er gennemfartsvejene.
    I en tid med fokus på bæredygtighed er det da under alle omstændigheder en overvejelse, om ikke man kan bruge kommunalt grej mere effektivt, bl.a. Ved at stille det til rådighed for borgerne, som jo er grejets egl ejere.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også