Kommuner vil belønne storrygere for at kvitte tobakken

Velfærd

13/08/2017 18:17

Nick Allentoft

Kvit røgen og få et pengebeløb. For første gang tilbydes rygere i Danmark en økonomisk belønning for at stoppe.
Charlotta Pisinger er på ferie. Derfor i stedet lyd med Kræftens Bekæmpelse. De har prøvet før, men trangen efter nikotin løber med sejren. Trods de bedste intentioner om, at det skal lykkes denne gang, så sniger cigaretterne sig tilbage.   I et forsøg på at hjælpe flere storrygere til at stoppe vil tre kommuner, Helsingør, Halsnæs og Frederiksberg, med støtte fra Trygfonden give 1200 kroner til borgere, som holder sig fra nikotinen i mindst seks uger.

Det er første gang, at rygere i Danmark tilbydes en økonomisk belønning, hvis de dropper røgen. Ifølge forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, er håbet at motivere de rygere, som de traditionelle rygestopkurser har svært ved at nå.

- Rygning er den største udfordring for folkesundheden. Derfor bliver vi nødt til at blive ved med at undersøge, hvordan vi hjælper med at nedbringe antallet af rygere, og især dem, der har sværest ved at stoppe, siger Charlotta Pisinger.   - Viser det sig at virke, så har vi endnu et redskab mod den folkesygdom, som rygning er, siger hun.   Samtidig vil tre andre kommuner, Odense, Gladsaxe og Rødovre, få støtte til at markedsføre rygestopkurser, hvor deltagerne ikke opnår en pengegevinst. Efter et år skal resultaterne fra de i alt seks kommuner sammenlignes.    Inspirationen til det nye tilbud stammer fra udlandet. Blandt andet har ansatte i amerikanske virksomheder fået, hvad der svarer til 10.000 kroner for at stoppe.   Selv om beløbet i det danske forsøg er betydeligt mindre, så mener Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, at det kan virke motiverende.   - For nogle grupper kan 1200 kroner gøre en forskel. Det er vigtigt, at vi får det prøvet af, siger han til Ritzau.   Viser det sig, at beløbet får flere til at melde sig til et rygestopkursus, så ser Kræftens Bekæmpelse gerne, at tilbuddet udbredes.   - Kontante beløb skal ikke gives til alle, men kunne komme på tale til udsatte rygere. Det kunne være gravide, personer med kol eller patienter, som er i behandling for en kræftsygdom, siger Niels Them Kjær.     FAKTA: Belønning til rygere er nyt i Danmark I et forsøg på at hjælpe flere storrygere til at stoppe vil tre kommuner give 1200 kroner til borgere, som holder sig fra nikotinen i mindst seks uger. Det er første gang, at rygere i Danmark tilbydes en økonomisk belønning, hvis de dropper røgen.   * Fra januar 2018 skal projektet undersøge, om en økonomisk belønning kan få flere til at melde sig til et kommunalt rygestopkursus og gennemføre det.   * Projektet har modtaget en bevilling på cirka 2,2 millioner kroner fra TrygFonden.    * I alt seks kommuner indgår. De modtager hver 102.000 kroner.   * Frederiksberg, Helsingør og Halsnæs skal bruge beløbet til at belønne borgere, som er røgfrie i de seks uger, hvor de er på rygestopkursus.   * Odense, Gladsaxe og Rødovre skal bruge beløbet på oplysning og kampagner.   * Efter seks og tolv måneder skal det undersøges, hvor mange af deltagerne, der fortsat er røgfri.   Kilde: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce