Bedre hjælp og støtte til psykisk sårbare borgere i eget hjem
Hjemmeplejen og Det Psykosociale Tilbud i Gladsaxe Kommune har haft stort udbytte af et ledelsesmæssigt forsøg, en såkaldt prototype, der skal skabe en større sammenhæng i pleje- og støtteindsatsen for psykisk sårbare borgere, der både har behov for hjemmepleje og socialpædagogisk støtte i eget hjem.
Anne Kristensen og Eva Karlsson har nemlig 73 borgere til fælles, der alle har behov for både hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte, der er støtte med det formål at styrke borgere i deres livssituation. De 73 borgere har alle en psykiatrisk diagnose og bor i eget hjem. Udover hjemmehjælp får de socialpædagogisk støtte til for eksempel at blive styrket i dagligdags gøremål som indkøb og madlavning eller de kan have en ledsageordning, hvor en medarbejder tager med dem til for eksempel møder og fritidsaktiviteter.
Der er altså tale om borgere, der både får besøg af Anne Kristensens medarbejdere fra hjemmeplejen og af Eva Karlssons medarbejdere fra Det Psykosociale Tilbud. En øget synergi - Vi har traditionelt arbejdet i to søjler med to visitationer og to it-systemer. Derfor har kommunikationen og koordineringen mellem vores områder og indsatser været begrænset. Jeg kunne for eksempel have en hjemmehjælper ude hos en borger, og borgeren har så kunnet fortælle, at der også kom en anden fra kommunen i huset, men borgeren har ikke rigtig kunnet fortælle, hvad den anden fra kommunen har skullet lave, fortæller Anne Kristensen. Ny Ledelsestilgang var anledningen til, at Hjemmeplejens afdeling Nord og Det Psykosociale Tilbud har gransket egne ledelsesmæssige vaner og valgt at afprøve en prototype for at finde nye måder at øge samarbejdet og kommunikationen mellem afdelingerne. Formået er, at borgerne oplever en øget kvalitet i indsatserne, der også i højere grad kan understøtte hinanden frem for i nogle tilfælde at modarbejde hinanden. Det handler i bund og grund om at få to plus to til at blive fem, i stedet for nogle gange kun tre. - Jeg kan for eksempel have en medarbejder, der er ude for at træne en borger i at lave mad, og så har borgeren forinden måske sagt nej til at få handlet af hjemmehjælperen. Samtidig kan en borger både være visiteret til at modtage rengøring af hjemmeplejen og samtidig være visiteret til træning via Det Psykosociale Tilbud i at rydde op i hjemmet. Og så vil det jo være oplagt, at borgeren bliver trænet i at rydde op, umiddelbart før hjemmehjælperen kommer og gør rent. Vi får jo mest ud af at supplere og understøtte hinandens indsatser, siger Eva Karlsson. Sparring og overblik over ydelsen Selve prototypen kørte i en periode på seks uger, hvor Anne Kristensen og Eva Karlsson aftalte faste møder hver 14. dag. Samtidig var de begge ude hos nogle borgere sammen med hinandens medarbejdere, hvilket for dem, var en ny måde at drive ledelse på. Her spurgte de ind til borgernes oplevelser og fik deres input til, hvordan kommunens ydelser kan gøres bedre. Observationerne og borgernes input blev siden præsenteret på en fælles workshop for medarbejdere fra begge afdelinger, der også kom med deres input til, hvordan arbejdet kan koordineres bedre. - Medarbejderne efterspurgte blandt andet mere faglig sparring mellem de to afdelinger og bedre kommunikation og samkørsel af information omkring borgerne. Det handler meget om, at medarbejderne skal kunne se deres eget bidrag i relation til den samlede indsats. Hvis medarbejderne har et overblik over den samlede indsats overfor borgeren, så øger det forståelsen af egen opgave, og det giver en bedre ydelse, siger Eva Karlsson. Også borgernes input gav anledning til eftertanke. - Jeg talte blandt andet med en borger, der fortalte, at for ham var relationen til medarbejderen vigtigere end at få udført selve ydelsen til en bestemt tid. Som fagpersoner sender vi jo pr. automatik en anden medarbejder, hvis borgerens faste hjemmehjælper for eksempel er syg eller har fri. Men denne borger ville rent faktisk få en bedre oplevelse af os, hvis vi udskød leveringen af ydelsen, indtil borgerens faste hjemmehjælper var tilbage på arbejde, siger Anne Kristensen. Fortsat samarbejde De mange input fra prototypen danner nu grundlag for en fortsat udvikling af samarbejdet mellem de to afdelinger. Selv om prototypen kun varede i seks uger, er det kun starten på et fremtidigt samarbejde og en ny måde at gå undersøgende til sin ledelse på. - Vi har fået et værdifuldt indblik i hinandens ledelse, arbejdsmetoder og opgaveløsning, og det har givet os en masse at gå videre med i vores fremtidige samarbejde og ikke mindst også i vores egen ledelsestilgang. Derfor mødes vi fortsat løbende, inspirerer hinanden og drøfter mulighederne for et øget samarbejde, fortæller Eva Karlsson, der ligesom Anne Kristensen er begejstret for metoden med prototyper. - Vores prototype har været rigtig god, og generelt er prototyperne en rigtig god metode til at afprøve nye ting på et meget afgrænset område. Finder man ud af, at der ikke er noget potentiale i prototypen, ja så stopper man jo bare. Det sker der ikke noget ved, siger Eva Karlsson. - Ny Ledelsestilgang handler om, at borgerne og medarbejderne peger i den retning, vi skal gå. Det er utroligt sundt som leder at komme ud af ledelsesgangene og se, hvordan vores ydelser bliver oplevet af borgerne og de medarbejdere, der leverer dem. Det er jo dem, det hele handler om, siger Anne Kristensen. Baggrund: Ny Ledelsestilgang i Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen i Galdsaxe Kommune tog i 2016 hul på at udvikle sin ledelse, så den på langs og tværs af alle enheder og fagområder bliver bedre til at sikre, at de beslutninger, som Byrådet, fagudvalgene og ledelsen træffer om, hvilken tilgang borgerne bliver mødt med, og hvilke metoder og redskaber vi bruger, udmøntes efter hensigten i forvaltningen. Det indebærer også, at de inputs og oplevelser, som borgere og medarbejderne har, bliver båret opad gennem organisationen, så de får indflydelse på beslutningerne. Det vil altid være en udfordring, at der er et stykke vej fra den overordnede styring til den praksis, som sker for og med borgeren. Ny Ledelsestilgang går målrettet efter en bedre kobling mellem de to. Ambitionen er, at effekten på sigt vil kunne ses på samspillet mellem kommune og borger, dvs. også når medarbejderne er alene sammen med borgerne. - Vi skal nytænke og udvikle ledelse ved at udfordre vores ledelsesvaner og gå undersøgende til den måde, vi leder på i dag. For at sætte skub i nye måder at lede på, kan ledere melde ind med prototyper, altså små forsøg, hvor man i en periode afprøver nye ledelsesmetoder af. Det kan være, at man som leder gennemfører observationer, bruger input fra borgerne mere aktivt, eller at man får feed back fra medarbejdere og andre ledere for at udvikle egen ledelse. Det kræver derfor mod at være med i Ny Ledelsestilgang, fordi man ikke kan undgå at blive udfordret som leder, siger social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard. Fakta Navn: Ny Ledelsestilgang Antal prototyper i gang: 26 Projektperiode: 2016-? Udbredelse: Involverer alle 90 ledere i Social- og Sundhedsforvaltningen Styre- /projektgruppe: Forvaltningsledelsen, seks ledere og to medarbejdere der bredt repræsenterer forvaltningen
