Klimatilpasning er mere end nye kloakrør

Infrastruktur

22/05/2013 11:58

Martin Moneaux

Skybrud, oversvømmelser og truende ødelæggelser af danske byområder har betydet, at begrebet klimatilpasning er rykket helt op i toppen af den samfundsmæssige dagsorden. Ikke mindst, da skybruddet 2. juli 2011 satte store dele af København under vand, blev det klart, at klimaforandringerne er blevet et akut problem, vi skal forholde os til her og nu. Realdania skal som en del af civilsamfundet også være med til at løse denne udfordring.

 

Analysen Markedets Vej foretaget af Smith Innovation i forbindelse med Realdania-initiativet Klimaspring viser, at vi i Danmark over de kommende 20 år skal anvende mellem 30 og 40 mia. kr. på klimatilpasning alene i forhold til at håndtere regnvandet. Det er virkelig store milliardinvesteringer, som samfundet skal foretage i klimatilpasning, og ved at bruge pengene på at skabe klimatilpasning med merværdi, så har vi en unik chance for at få meget mere ud af disse investeringer end blot at få håndteret bl.a. de stigende mængder regnvand.

Hellere over end under jorden
Ved at sammentænke klimatilpasningen med den øvrige planlægning og med andre projekter i de enkelte kommuner bliver det muligt, at de uundgåelige investeringer i klimatilpasning på samme tid kan bruges som en løftestang til at opgradere og udvikle vores byer, vores forstadsområder og vores byrum. I stedet for at bruge alle pengene på – populært sagt – flere og større kloakrør under jorden, skal vi bruge pengene intelligent på at skabe kvalitet og værdi over jorden.

Pointen er, at de mange milliarder ikke bare skal lægges i kloakrør eller i vandtekniske anlæg, der måske kun bliver brugt ganske få gange, når havvandet stiger, og regnen kommer. Hvis man i stedet tænker i helheder, så vil det være relativt billigt at tilføre ekstra elementer, så projekterne fra starten bliver flerdimensionelle, dvs. får ekstra funktioner, der også i det daglige kan skabe livskvalitet.

Derfor har vi i Realdania opbakning til en strategi om, at investeringerne i klimatilpasning – ud over at handle om tekniske løsninger – også skal skabe en social og aktivitetsmæssig værdi, der løfter den samlede byudvikling. Desuden ønsker vi at involvere erhvervslivet til gavn for vækst og arbejdspladser. Fordi klimatilpasning set i det lys bør have meget større fokus, end det tidligere har haft, er det nu skrevet ind i Realdanias principper, at klimatilpasning skal indtænkes i alle vores projekter, hvor det er relevant.

Det haster med gode eksempler
Som bekendt skal alle kommuner udarbejde en klimatilpasningsplan i 2013, og i den forbindelse har Realdania en opgave i at bidrage til demonstrationsprojekter, der undersøger og viser, hvordan man kan klimatilpasse bedst muligt, så man får mest værdi for pengene.

For netop at skabe disse demonstrationsprojekter blev VANDPLUS-projektet igangsat i januar 2013. VANDPLUS gennemføres af Realdania i partnerskab med Lokale og Anlægsfonden og i samarbejde med Miljøministeriet/Naturstyrelsen. Her blev samtlige kommuner sammen med vandforsyningsselskaberne inviteret til at byde ind med klimatilpasningsprojekter, der også kan bruges til andre ting. Det kan være f.eks. skaterbaner, vandlegepladser eller rekreative områder. Fire projekter fra Frederiksberg, Gladsaxe, Solrød og Viborg blev valgt ud som demonstrationsprojekter og er nu godt i gang med den spændende udviklingsproces, hvor mange fagligheder skal i spil for igennem et stærkt samarbejde at skabe klimatilpasningsprojekter med dobbeltfunktion og merværdi.

Merværdi i klimatilpasningen
Merværdien i forbindelse med klimatilpasning kan komme til udtryk på flere måder f.eks. i helt konkrete anlæg, der skal kunne holde vand tilbage som eksempelvis betonkonstruktioner eller store landskabelige anlæg, der samtidig vil være oplagte faciliteter til bevægelse og idræt som f.eks. skating, parkour, street basket mv., eller som kan bidrage med rekreative, æstetiske og arkitektoniske værdier til lokalområdet. Det kan også være en stor og sammenhængende indsats, der parallelt med et klimatilpasningsmæssigt sigte bruges til at løfte en hel bydel eller et forstadsområde. Lignende projekter er allerede så småt i gang, for eksempel i Kokkedal i Fredensborg Kommune i Nordsjælland.

Det afgørende er, at der bliver en samtidighed i det at lave klimatilpasning og det at opgradere vores byrum, forstæder og byer, så vi alle sammen får glæde af det – også når det ikke regner!

Et klimaspring for væksten
Klimatilpasningsfeltet har desuden en vækstdimension, for det er afgørende, at de mange penge, der skal investeres, bruges på en måde, der genererer viden og know how. På den måde kommer merværdien til udtryk som erhvervsmæssige muligheder og arbejdspladser i eksport af viden og produkter.

Realdania har i den sammenhæng initieret innovationsprojektet Klimaspring, der fokuserer på opsamling af regnvand i tætte byområder som f.eks. brokvartererne i København. Klimaspring har fokus på de innovationsmuligheder, som klimatilpasningsudfordringerne byder på. Ideen med projektet er at understøtte de løsninger og gode ideer, der kan bruges i klimatilpasningen, på en måde så ideerne – hvis de er gode nok – kan udvikles til en god forretning også i forhold til det internationale marked.

Klimatilpasning giver boligsocialt løft
Den samfundsmæssige alvor inden for klimatilpasning mærkes også uden for hovedstadsområdet. På Fyn har Middelfart f.eks. udfordringer med regnvand bl.a. i den gamle bykerne, og i Aarhus har havvandsstigninger været få centimeter fra at oversvømme den historiske midtby.

Begge steder er Realdania involveret i projekter, hvor klimatilpasningselementer indgår, og hvor der hele tiden tænkes i at skabe en merværdi – enten som et byrumsprojekt, hvor der samtidig indtænkes klimatilpasning, eller omvendt: Hvor et klimatilpasningsprojekt bliver udført, så det kan noget andet og mere end blot afhjælpe vandudfordringen.

Et af de unikke projekter, der understreger merværditænkningen, er klimatilpasningen i Kokkedal, hvor Usserød Å i flere omgange er gået over sine bredder. Kokkedal er en relativ nedslidt forstad med sparsomme kvaliteter i byrummene, men ved at tænke rigtigt fra starten kan de penge, der under alle omstændigheder skal bruges til klimatilpasning, også anvendes til en opgradering af et multikulturelt sted med bedre byrum, mødesteder, små søer og spændende kanaler, så man også har glæde af klimatilpasningen, når det ikke regner.

Udfordring med potentialer
Set fra vores vinkel er der masser af potentialer i den udfordring, som vi står overfor med mulighed for positive investeringer i fremtiden med både højere livskvalitet og flere arbejdspladser til følge.,Vi mener, det er vigtigt, at denne type indsats foregår i et samarbejde mellem offentlige myndigheder, civilsamfundet og virksomhederne.

Realdania fokuserer på at sætte samfundsmæssige dagsordener i et samarbejde med andre relevante partnere, og i den sammenhæng er klimatilpasningsområdet, hvor Miljøministeriet/Naturstyrelsen og kommunerne sammen med spildevandsforsyningsselskaberne er oplagte partnere, et godt eksempel på den tænkning. På den måde er klimatilpasning er et godt eksempel på noget, Realdania skal bidrage til, ikke bare fordi vi synes, at det er en vigtig dagsorden, men fordi samfundet synes det.

Du kan læse mere om de enkelte projekter på www.realdania.dk.

Anne-Mette Gjeraa er Projektleder for Realdania. 

Mest Læste

Annonce