Man behøver ikke at være professor i statskundskab for at regne ud, at offentlige lederes – og medarbejderes - motivation og arbejdsglæde sættes under pres, når mængden af mere eller mindre meningsløse proceskrav, KPI’er og benchmarkingmål optager stadigt mere af arbejdstiden.
Den historie har været fortalt igen og igen i alverdens varianter i debatten om styring og ledelse af den offentlige sektor i de senere år. Den blev ikke overraskende også gentaget på Forum-konferencen. Men her var det på i hvert fald ét punkt alligevel godt at være professor i statskundskab. Nemlig i bevisførelsen for – eller dokumentationen, om man vil – at centrale styringskrav og motivation hænger tæt sammen.
Ledere: Styringen begrænser os
For blandt andet det har ledelseskommissionen spurgt 4.000 udvalgte offentlige ledere om i en undersøgelse, som til Forum-konferencen endnu ikke var offentliggjort. Men som ophavskvinden bag, professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet og medlem af ledelseskommissionen, løftede en flig af resultatet for på en af konferencens workshops om Styring, motivation og målopfyldelse i den offentlig sektor.
- Styring kan både opleves som understøttende og begrænsende. Og det er utroligt vigtigt, fordi styringstiltagene sætter rammen for, hvordan ledere og medarbejdere kan agere i arbejdet med at nå det fælles mål om at skabe værdi for borgeren og for samfundet. For ledere går den vigtigste vej gennem medarbejdermotivation, og her kan styring altså kan både fremme og hæmme motivationen. Derfor er det vigtigt at skabe mening om styringen, pointerede Lotte Bøgh Andersen.
Skab mening i eller afskaf kravene
Og her kniber det gevaldigt for de offentlige ledere at opfatte styringen som understøttende for deres gerning, viste et delresultat af ledelseskommissionens undersøgelse. Værst står det til på sundheds- og psykiatriområdet, hvor 55 procent af lederne oplever dokumentationskrav som begrænsende for, at de kan opnå deres resultater. Men også områderne for ældre, arbejdsmarked og social samt forsvar og politi har cirka halvdelen af lederne samme opfattelse.
- I den generelle, offentlige administration ser 36 procent dokumentationskrav som begrænsende for deres ledelse. Det er for meget, og det skal der gøres noget ved. Enten skal kravene give mening eller også skal de afskaffes, konstaterede Lotte Bøgh Andersen.
Bruger tid på at oversætte mål
Det kunne Flemming Steen Jensen, rektor på Horsens Statsskole, nikke genkendende til.
- Som leder er jeg optaget af lærernes motivation, fordi den er afgørende for, om vi når vores mål. Som uddannelsesinstitution styres vi af KPI’er fra centralt hold, bl.a. performancemål. Og de er ikke et stort hit på lærerværelset, lad mig bare sige det sådan. Så hvordan oversætter jeg som leder den ambition fra samfundets side, så det giver mening for lærerne? Det bruger jeg mest tid på – det er udfordrende. Men også interessant, fortalte Flemming Steen Jensen.
Føler sig både skizofren og hyklerisk
Hans tolkning er, at lærerne motiveres af mening, autonomi og mestring. Men spørgsmålet er, om de er mest loyale overfor institutionens mål eller overfor deres egne fagprofessionelle, nørdede mål?
- Den diskussion har vi. Og jeg skal også sørge for at klæde mellemlederne på, så de kan oversætte mål til mening for lærerne. Det betyder fx, at jeg skal sælge, at vi skal have løftet karaktergennemsnittet med 0,3 point, fordi vi er bagud i benchmarkingen. Eller have lærerne til at acceptere, at deres undervisning påvirker elevernes uddannelsesvalg efter gymnasiet – noget, vi også bliver målt på op til tre år efter, de har forladt os.
For Flemming Steen Jensen at se bevirker de nuværende styringsparadigmer, at manglen på en klar retning skaber en styringsmæssig divergens eller måske ligefrem skizofreni: Ledelsen skal forfølge nogle detailmål, som kan skabe usikkerhed hos medarbejderne. Det kan samtidig skabe en følelse af hykleri hos lederne, der på den ene side uddelegerer planlægningen af undervisningen, men som samtidig alligevel skal regulere enkeltelementer i den.
– Som leder skal jeg udvikle en fingerspidsfornemmelse for den rigtige styring og prioritering af mange hensyn: Til borgerne og eleverne, medarbejderne og deres faglighed, økonomien og de politiske udmeldinger. Det kræver en hybrid styringstænkning, som er svær, og skaber nogle ledelsesdilemmaer, som kan få mig til at føle mig lidt skizofren og betyde, at jeg som leder af og til er nødt til at sige et og gøre noget andet.
LEAP og VIVE arrangerer to konferencer om 'Offentlig ledelse, der skaber motivation og resultater', hvor medlemmer af Ledelseskommissionen deltager i hhv. Aarhus den 31. oktober og København den 7. november. Tilmelding her.
