Ifølge Per Brøgger skaber konkurrence om de offentlige velfærdsopgaver en ”bundlinjefikseret” offentlig sektor.
Det ville være stærkt bekymrende, hvis den offentlige sektor ikke var fokuseret på bundlinjen. De offentlige kasser er store men som bekendt ikke uendelige. Vi ved, at der de kommende år vil komme mere pres på udgifterne til sundhed og omsorg, fordi meget store årgange går på pension. Eksempelvis vil der komme 265.000 flere ældre borgere over 80 år frem mod 2040. Den offentlige sektor bliver med andre ord nødt til at fokusere på bundlinjen.
Konkurrence om de offentlige velfærdsopgaver er med til at sikre, at borgere får den bedste kvalitet til den laveste pris. Private virksomheder vil gerne måles på kvalitet, da det er det, de lever af. Flere og flere ældre vælger eksempelvis en privat hjemmehjælp. Det vil de vel næppe gøre, hvis kvaliteten var ringere.
Det mest bekymrende ved Per Brøggers udsagn er dog, at konkurrence om velfærden vil betyde øgede udgifter til dokumentation. Man må da sandelig håbe, at kommunerne også følger op på, om ydelserne fra kommunen fører til de ønskede resultater. Udgiften til dokumentation og opfølgning er forhåbentlig den samme.
At udbyde opgaver kræver naturligvis kompetencer og ressourcer. Men spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være. I DI hilser vi det uafhængige forskningsprojekt om effekterne ved konkurrence velkommen. Vi håber på, at det kan gøre os klogere på, hvordan man mest effektivt udnytter udbud af offentlige opgaver til at fremme en veldrevet og moderne offentlig sektor.
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.
