Det er nødvendigt at udlevere persondata til forskningsprojekter for at udvikle sundhedsområdet.
Sådan lyder det fra Kræftens Bekæmpelse:
IT-sikkerhedsstafetten
Flere tilfælde af hackerangreb på offentlige kernesystemer og Rigsrevisionens meget kritiske rapport i efteråret 2013 bør afføde en vigtig debat om IT-sikkerhed i Danmark.
Den totale digitalisering af al kommunikation mellem borgere, erhverv og offentlige instanser medfører mange udfordringer. Dem søger IT-stafetten på DenOffentlige.dk at adressere.
Læs alle indlæggene i IT-sikkerhedsstafetten her.
- Mange af de fremskridt, der sker på sundhedsområdet, er baseret på, at man kan kombinere oplysninger fra forskellige registre. Det er den allerstørste hjælp, man kan få til at udvikle sundhedsvæsnet, siger direktør Leif Vestergaard Pedersen til Ritzau.
Ifølge Berlingske bliver millioner af danskeres persondata hvert år udleveret af Statens Serum Institut til både forskningsprojekter og private virksomheder.
De udleverede oplysninger kommer fra forskellige registre som Cancerregistret og Abotregistret, og i flere tilfælde bliver CPR-numre også udleveret.
Selvom Kræftens Bekæmpelse synes, at udleveringen af oplysningerne er en god idé, så mener organisationen dog ikke, at det skal være alle og enhver, der skal have adgang til danskernes personlige oplysninger.
- Vi mener, at det kun skal være særlige, godkendte forskere, der skal have adgang til oplysningerne. Vi kan ikke have, at det ikke er i en forskningsmæssig sammenhæng, at folk bliver kontaktet.
- Der må ikke ske en sammenblanding af kommercielle interesser og adgangen til persondata eller en sammenblanding af kontrolforanstaltninger hos kommuner og regioner og adgangen til persondata, forklarer Leif Vestergaard Pedersen.
De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, siger til Berlingske, at partiet vil anonymisere de personlige data, men det, mener Leif Vestergaard Pedersen, er en dårlig idé:
- I nogle situationer er det okay, men i andre er man nødt til at kombinere data på tværs af registre, og så bliver man nødt til at vide, hvem der er hvem.
- Og i nogle situationer er man nødt til at henvende sig til danskerne og få nogle supplerende oplysninger. Så jeg mener ikke, at det kan lade sig gøre i forskningsprojekter, men jeg er enig i, at oplysningerne bør være anonyme overfor private virksomheder og kontroltilsyn, siger direktør Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse.
/ritzau/
