Kryptohvidvask: Klassisk kriminalitet møder moderne teknologi

07/03/2019 09:00

Som de senere års mange sager har afsløret, udgør hvidvask af penge et betydeligt problem ikke bare i Danmark, men i hele verden.

FN estimerer, at der hvidvaskes for 2-5 % af det globale BNP hvert eneste år – eller hvad der svarer til mellem 800 milliarder og 2 billioner USD årligt. Ikke underligt, at myndigheder over hele kloden er bekymrede. 

Hele konceptet “penge” er imidlertid i forandring, hovedsageligt på grund af den teknologiske udvikling. Nu handler det ikke længere bare om kontanter, værdipapirer og kreditkort, men også om det voksende fænomen; virtuel valuta. 

Og selvom mange opfatter virtuel valuta som unik mulighed for at reformere de uhensigtsmæssige dele af vores finansielle system, er der ingen tvivl om, at kriminelle ser bitcoin og de øvrige kryptovalutaer som en næsten perfekt måde at skjule illegale indtægter på. 

Hvad er kryptohvidvask?

Hvis du kender til hvidvask af almindelige penge, er der ikke meget nyt i begrebet kryptohvidvask. Grundlæggende set handler det om det samme – at sløre, hvordan specifikke midler stammer fra kriminelle aktiviteter. Den eneste forskel ligger i, at de beskidte penge er repræsenteret af konverterbar virtuel valuta, f.eks. i form af Bitcoin, Ethereum eller Litecoin. 

Metoder til hvidvask af kryptovaluta

1. Uregulerede kryptobørser 

Ifølge en rapport fra Elliptic vaskes 45,4 % af alle illegale bitcoins hvide gennem kryptobørser.

Umiddelbart lyder det underligt, hvis man kender lidt til kerneelementerne i blockchain-teknologien, hvor der gerne skulle være åbne journaler for alle.

Og det er der på sin vis også, når det gælder regulerede børser. Foretages der illegale transaktioner her, kan børserne samarbejde med myndighederne og registrere kriminaliteten. Blockchain gemmer dog kun en liste over transaktionerne, ikke brugernes identitet, og det er derfor ofte tidskrævende for myndighederne at få matchet transaktion med identitet. På uregulerede børser er det til gengæld nærmest en umulighed.

Ifølge CipherTrace Third Quarter Report 2018 stammer næsten 5 % af alle bitcoins på uregulerede børser fra kriminelle aktiviteter, og det er meget svært for myndighederne at gøre noget ved. De uregulerede platforme lever i sagens natur ikke op til nogen former for regulativer om hvidvask, så både kilden til de illegale bitcoins og identiteten bag transaktionerne forbliver ukendte. 

Ovenikøbet benytter mange brugere sig af TOR-browseren, fordi den hverken registrerer deres ip-adresse eller deres onlineaktivitet og derfor sikrer dem fuld anonymitet. 

2. Anonyme online casinoer 

Der hvidvaskes også masser af virtuel valuta på bitcoin-casinoer – ifølge visse opgørelser foregår helt op til 25,8 % af den samlede hvidvask af bitcoins på bitcoin-casinoer. Og det er nok ikke så underligt. Hvidvask har altid været et problem på casinoer, men hvor både almindelige casinoer og online casinoer efterhånden indebærer en markant ”risiko” for at blive identificeret, kræver anonyme krypto-casinoer ikke nogen dokumentation for din identitet, når du opretter konto. 

Casinoerne er som udgangspunkt ligeglade med, hvor du har dine bitcoins fra. Når du har sat dem ind på din konto og begynder at spille med dem, foretages der en række interne transaktioner, inden du får dem tilbage i din krypto-tegnebog. Processen minder lidt om at sende valuta til offshore-banker i lande med streng bankhemmelighed. 

For at reducere mistænkeligheden yderligere benytter de kriminelle ofte en del af deres casinoindskud til at spille for. De taber og vinder lidt undervejs, men mere vigtigt får de sløret kilden til deres bitcoins endnu mere. Efterfølgende deler de summen op i mere spiselige bidder og trækker pengene ud lidt ad gangen via bankoverførsler. 

Det skal selvfølgelig bemærkes, at hvidvask af penge kun udgør en særdeles lille del af casinoernes omsætning. Langt de fleste spillere spiller anonymt, fordi de bare helst vil være fri for, at nogen kan følge med i deres gambling. 

3. Kryptomixere 

Tumbler-tjenester til kryptovaluta er en form for optimering af anonymiteten ved bl.a. bitcoins. Selvom langt de fleste har ikke behov for ekstra anonymitet, fordi de ikke har noget at skjule (måske bortset fra de ovenfor nævnte gamblere), er der alligevel et marked. I hvert fald foregår helt op til 23,4 % af den samlede hvidvask af bitcoins via tumbler-tjenester. 

Når en kriminel vasker bitcoins gennem en mixer, opretter han en virtuel tegnebog på det almindelige net og en virtuel tegnebog på det mørke net. Han benytter derefter en anonym browser til at overføre kryptovaluta til den skjulte tegnebog, hvorfra pengene køres igennem en mixer. Mixer-tjenesten deler summen op i mindre bidder og sender dem rundt til mere eller mindre tilfældige adresser på det mørke net, så transaktionshistorikken blandes godt sammen. 

Når ”vasken” er færdig, indsættes de aktuelle bitcoins på regulerede kryptobørser, hvor de eventuelt kan veksles til konventionel valuta. 

Hvor udbredt er kryptohvidvask? 

Kryptohvidvask udgør kun en særdeles lille del – eller omkring 1,7 % – af den samlede mængde hvidvaskede penge, men det betyder bestemt ikke, at problemet er ubetydeligt. Tværtimod fører den manglende regulering og den generelle vækst i virtuel valuta utvivlsomt til, at vi vil se en markant stigning i fremtiden. 

Forebyggelse af kriminalitet via regulering

I øjeblikket er der ingen konsensus om, hvordan kryptohvidvask skal håndteres. De almindelige regulativer for hvidvask er tydeligvis ikke tilstrækkelige, og derfor arbejder adskillige lande på nye love og bestemmelser, der skal tage hånd om udfordringerne. Særligt i Europa arbejdes der på højtryk for at reducere mængden af kryptohvidvask. 

Frankrig har foreslået at forbyde alle former for anonyme kryptovalutaer, der forhindrer identifikation af ejerne; Tyskland arbejder på et statsejet register for kryptovalutaer; og Irland ønsker at fjerne muligheden for anonyme sikkerhedsbokse til kryptovaluta. Der er endnu ingen, der er kommet med et bud på, hvad der kan gøres ved tumbler-tjenester og online casinoer, der accepterer bitcoins. 

Alt i alt virker idéen om central regulering af en decentral valuta imidlertid forholdsvis uholdbar. Hvis de kriminelles handlinger på området skal standses, kræver det nok en ændring i selve teknologien bag kryptovalutaerne, men så er det bare ikke længere den blockchain, vi kender i dag, og spørgsmålet er så, om det er det værd.

Mest Læste

Annonce