Kvalitetsudvalget: Behov for gennemgribende ændringer af videregående uddannelser

De videregående uddannelser bør reformeres for at undgå risikoen for massiv fejluddannelse. Og det haster. Sådan lyder hovedkonklusionen fra det Kvalitetsudvalg, der i dag udgiver sin slutrapport.

- Det mest markante problem er, at den centrale styring af uddannelserne er helt på vildspor, siger Jørgen Søndergaard, formanden for Kvalitetsudvalget (Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser), som regeringen nedsatte knap halvandet år siden:- Problemet er, at man fra centralt hold styrer det forkerte, siger han og henviser til, at ministeriet for eksempel har lavet detaljerede regler for omprøver for studerende, der ikke består en eksamen, men stort set undlader at styre hvilke uddannelser, der tilbydes, hvor de tilbydes, og hvor mange pladser, der skal være på de forskellige uddannelser.

I efteråret valgte regeringen at begrænse adgangen til uddannelser med høj ledighed blandt nyuddannede. Det skridt får både ros og ris fra Kvalitetsudvalget. Ros fordi det er på høje tid, at der gøres noget fra centralt hold for at undgå masseuddannelse til arbejdsløshed. Ris fordi fremgangsmåden var for enkel. Når antallet af pladser skal begrænses, er der behov for et bedre analysegrundlag og for at inddrage institutionerne, så de får et klarere medansvar.

Kvalitetsudvalgets rapport er dog rettet mod andet og mere end centralt fastsatte regler. Meget kan nemlig også forbedres på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Hovedproblemet er, at man mange steder har alt for lidt fokus på at skabe fremragende uddannelser og undervisning:

- Mange uddannelser lader en del tilbage at ønske. For eksempel kan de fleste reelt klares på deltid. Hvilket i sagens natur ikke er godt nok. På samme måde halter det med at prioritere god undervisning. I praksis viser det sig, at bestyrelser, rektorater, dekaner og studieledere lægger forbløffende lidt vægt på evnen til at undervise, når de ansætter, forfremmer eller på anden måde belønner medarbejdere. Hvis andre virksomheder udviste så lille interesse for de medarbejdere, der udfører en af virksomhedens kerneopgaver, ville de hurtigt gå fallit. Samfundet bør kræve en langt mere systematisk og professionel ledelsesindsats.

I dag er der bred politisk tilfredshed med, at markant flere unge end tidligere tager en videregående uddannelse. Der er faktisk kommet hele 50 procent ekstra studerende siden 2007. Det er en særdeles positiv udvikling, men stiller helt nye krav til sektoren, mener Kvalitetsudvalget. For eksempel bør der tages stilling til, om det nu også er så god en idé, at stort set alle universitetsstuderende læser til kandidat i umiddelbar forlængelse af bachelorstudiet:

- Vi foreslår, at det i fremtiden skal være meget mere almindeligt, at de unge søger ud på arbejdsmarkedet med en bacheloreksamen. Hvis de derefter vil have en kandidatgrad, kan de tage den senere, eventuelt på deltid – når der er kommet gang i erhvervskarrieren. På den måde vil mange flere specialisere sig inden for emner, der er relevante for deres erhverv. Det bliver vigtigt i fremtiden, fordi langt hovedparten af de universitetsuddannede – tre fjerdedel – skal finde arbejde på et meget mangfoldigt privat arbejdsmarked. Den automatiske slagne gang fra bachelor til kandidatstudier skal derfor afskaffes.

Udvalget anbefaler også et frontalangreb på et uigennemsigtigt system:

- Hele sektoren forekommer at være indhyllet i en uigennemtrængelig tåge. End ikke den mest opvakte unge har nogen chance for at sammenligne uddannelser, hvad angår indhold, undervisningskvalitet, studiemiljø, beskæftigelsesmuligheder, og så videre. Der bør skabes en hjemmeside, en app eller tilsvarende, hvor brugernes behov er i centrum. Det skal være meget lettere at sammenligne uddannelser.

Institutionernes ledelser og politikere har brug for præcis samme gennemsigtighed:

- Det er svært at forstå, at man kan lede, hvis man for eksempel ikke aner, om de uddannelser, man har ansvar for, er bedre eller dårligere end dem andre tilbyder, siger Jørgen Søndergaard. Han tilføjer, at øget gennemsigtighed bør ledsages af en afvikling af de mange ministerielle detailregler, der giver bureaukrati uden at øge kvaliteten. 

Kvalitetsudvalget mener i øvrigt, at en reel indsats for at styrke og anerkende god undervisning forudsætter økonomiske muligheder og konsekvenser. På universiteter konkurrerer man om forskningsbevillinger. Og der er prestige forbundet med at være den, der henter penge hjem til institutionen. Kvalitetsudvalget foreslår, at man skal gøre det samme, når det gælder undervisning. Derfor foreslås et nationalt råd med midler, der skal fordeles på baggrund af ansøgninger fra undervisere. Pengene i puljen, der blandt andet skal finansieres ved at beskære alle uddannelsestaxametre med fem procent, skal gå til dem, der har de bedste ideer og forslag til at udvikle god undervisning.

Kvalitetsudvalgets samlede anbefalinger 'Nye veje og høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede anbefalinger til reform af de videregående uddannelse' samt analyser 'Nye veje og høje mål – samlede analyserapport' kan downloades fra Kvalitetsudvalgets hjemmeside:

Emneord: Kvalitetsudvalget, Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser, Videregående uddannelser
Uddannelsesministeriet på DenOffentlige.dk Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Aktivitet: Artikler: 70 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også