Lægeprotester om patientjournaler gør indtryk på Borgen

Læger klager over, at de tvinges til at udlevere fortrolige oplysninger om patienter. LA vil have minister på.

1000 læger har protesteret, og nu er politikerne også skeptiske over, at regeringen fra 1. september tvinger praktiserende læger til at udlevere følsomme journaloplysninger om patienter med kroniske sygdomme til regionerne uden patientens samtykke. 

Gør lægerne ikke det, trues de med bøder.

Liberal Alliances sundhedsordfører Simon Emil Ammitzbøll opfordrer sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at indkalde Folketingets partier for at drøfte, hvordan patienternes ret til anonymitet sikres.

- Jeg har i dag sendt et brev til sundhedsministeren, hvor jeg anmoder om en fælles drøftelse af, hvordan vi løser det problem, som regeringen selv har skabt, nemlig at læger snart tvinges til at viderebringe følsomme patientoplysninger og dermed reelt må bryde tavshedspligten uden patientens samtykke. 

- Jeg håber meget, at ministeren tager initiativ til et sådant møde, for situationen er uholdbar for både læger og patienter, siger Simon Emil Ammitzbøll i en pressemeddelelse.

Kravet til lægerne bliver rejst i en bekendtgørelse, og lægernes kritik går blandt andet på, at sundhedsdata uden patientens samtykke skal viderebringes til ikke-læger i regionerne. Samtidig frygter lægerne, at patienterne ikke er garanteret anonymitet.

- Det er helt urimeligt, at de praktiserende læger tvinges til at gøre noget, som forringer patientsikkerheden. Det kan vi hverken byde lægerne eller patienterne. Den enkelte patient skal altid sættes over systemet, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Ifølge Nordjyske Stiftstidende kritiserer tre andre partier i Folketinget, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative, også den nye bekendtgørelse, der truer lægerne med bøder, hvis de ikke indberetter patientdata for en stribe sygdomme til et centralt register. 

Over 1000 læger har skrevet under på en protest mod de nye regler. En af dem er Claus Godske, praktiserende læge i Farsø.

- Jeg har ikke tillid til regionerne. De gør, som det passer dem, siger Claus Godske til Nordjyske.

/ritzau/

Emneord: DAMD, Patientjournaler, Fortrolighed, Patientbeskyttelse, Lægeprotester, IT-sikkerhed
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 01.05.18 Infrastruktur
    Syddanmark har valgt leverandør af patientjournal

    Det bliver Systematic, som vinder udbuddet af en ny elektronisk patientjournal i Region Syddanmark. Det står klart, efter at Regionsrådet i dag har godkendt det endelige udbudsresultat. Systematic vinder både på kvalitet og pris.

  • 13.08.15 Ledelse
    Minister kræver grundig redegørelse om sløs med persondata i DSB

    Ifølge DSB er over 10.000 DSB-kunder ved en fejl blevet udsat for, at personoplysninger, de har givet til DSB Plus, er sendt til andre. Transport- og bygningsministeren er stærkt bekymret.

  • 28.04.15 Velfærd
    Ny aftale: 194 mio til borgerrettet forebyggelse

    Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en aftale, der øremærker 194 millioner kr. i årene 2016 til 2018 til forebyggelsesinitiativer, der bl.a. skal give børn og særligt udsatte borgere et bedre liv.

  • 24.02.15 Politik
    Jelved vil ændre arkivloven efter DAMD-sag

    Ulovligt indsamlede personfølsomme oplysninger på sundhedsområdet blokeres for adgang i en menneskealder, så ingen andre end den registrerede person selv kan få adgang. Kulturminister Marianne Jelved ændrer arkivloven, efter det er kommet frem, at personfølsomme oplysninger fra Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD) er ulovligt indsamlet.

  • 20.01.15 Infrastruktur
    Hackerangreb mod kommune

    Hackere er brudt ind i en del af Gribskov Kommunes it, og har omdøbt filer på kommunen computerdrev. Sagen er politianmeldt.