Venstre foto: Ilona Gondesen Højre: Google

Langt fra Nordsjællands millioner til Ishøjs insolvente

Nye tal for danskerne formuer minder om, at få har meget, men mange har det svært. De ti procent i Danmark, der har de højeste indkomster, ejer mere end en tredjedel af landets samlede formue.

Danmarks Statistik har for første gange i årevis lavet en statistik over danskernes formuer. Tallene viser, at formuerne bor på Nordsjælland, og at hundredtusinder husstande er i minus.
Den gennemsnitlige familie har en nettoformue - værdier minus gæld - på 1,7 millioner kroner. For den femtedel af danskerne med de laveste indkomster er tallet 0,3 millioner kroner, mens det for den rigeste femtedel er på 4,8 millioner kroner.

Følg Fattigdoms-debatten

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

- Vi kan se, at der er en meget, meget stor forskel på formuerne målt i forhold til indkomst. En forskel på en faktor 16 er i sig selv meget markant, siger chefanalytiker hos Nykredit Tore Stramer og fortsætter:

- Der er også en stor forskel, når vi kigger på det geografisk. Formuerne er klart størst i Nordsjælland.
 
Ifølge statistikken ligger de største formuer i Rudersdal, hvor den gennemsnitlige formue er på 6,6 millioner kroner, og i Gentofte, hvor den gennemsnitlige formue er på 5,8 millioner kroner.
 
I den modsatte ende ligger Ishøj med en gennemsnitlig formue på 1,1 millioner kroner og en kommune som Randers, hvor den gennemsnitlige formue er på 1,3 millioner kroner.
 
Selv om danskerne har en gennemsnitlig formue på 1,7 millioner kroner, så viser tallene også, at bekymrende mange slet ingen har - faktisk det modsatte. 13 procent af danskerne har mere gæld end formue.
 
- Det svarer til, at 385.000 familier har større gæld end formue. Det er et højt tal og viser, at der stadig er mange, der har det rigtigt svært. Og igen er det værst for dem, der har den laveste indkomst. Det bør give lidt genlyd, siger Tore Stramer.
 
Han understreger, at Danmark internationalt set ikke har en stor forskel mellem rig og fattig.
 
- Men nu har vi fået sat tal på, hvad forskellen mellem rig og fattig er. Jeg synes, det ser stort ud, når man sådan får det klasket i hovedet, siger Tore Stramer.
 
Formuen er udregnet ved at trække gælden fra de værdier, familierne har i eksempelvis hus, opsparing, pensionsopsparing eller aktier.
 
Eksempelvis har den gennemsnitlige familie en formue på 2,6 millioner kroner. 1,3 millioner af dem er i ejendom og 0,8 millioner i pension. Den gennemsnitlige familie har dog gæld for 0,9 millioner kroner, hvoraf 0,6 millioner er i boliggæld.
 
De rigeste sidder på 35 procent af Danmarks formue
Med nye tal fra Danmarks Statistik i hånden har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, for første gang kunnet udregne, hvor meget af den samlede formue danskere med den højeste indkomst sidder på. Udregningen viser, at de ti procent af danskerne, der har den højeste indkomst, har formuer, som svarer til de nederste 70 procent tilsammen.
- Det er første gang, at vi har så detaljerede tal for formuerne i Danmark. Vi har kunnet bruge tallene til at opdele formuerne i forhold til indkomsterne. 
 
- Der ser vi, at formuerne faktisk er endnu mere skævt fordelt end indkomsterne, siger analysechef i AE Jonas Schytz Juul.
 
Udregningen fra AE viser, at de ti procent af danskerne, der har den højeste indkomst, sidder på 35,3 procent af de samlede bruttoformuer - ikke fratrukket gæld - i Danmark. Til sammenligning sidder de nederste ti procent på blot 2,7 procent af de samlede formuer.
 
Generelt er formuerne groft sagt fordelt med en tredjedel til de 70 procent med de laveste indkomster og to tredjedele til de 30 procent, der tjener mest. Og skiller man de øverste ti procent ud, sidder de altså alene på en tredjedel.
 
- Vi har set en stigende indkomstulighed i Danmark, og nu ser vi så samtidig, at indkomsterne er endnu mere skævt fordelt. Derfor mener vi, at man skal passe på. For uligheden er større, end man lige går og tror, siger Jonas Schytz Juul.
 
AE, en tænketank stiftet af fagforeningerne, advarer om, at ulighed kan være hæmmende for den økonomiske vækst.
 
- Det er hæmmende for den sociale mobilitet, og det går ud over sammenhængskraften i landet. Hvis vi har meget lidt til fælles, så går det ud over den fællesskabsfølelse, hele vores samfund bygger på, siger Jonas Schytz Juul.
/Ritzau/
 
Emneord: Fattigdom, Rigdom, Ulighed, Danmarks Statistik
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også