Spørgsmålet er om begrebet 'lederskam' holder. Bogen er godt skrevet, og den skal læses, fordi man bliver nødt til at forholde sig til skam i flere henseender. Anmeldelse af Marianne Pedersen.
“Målet er, at du som leder har fået indsigt i din egen skam og nu har en fornemmelse af, at du ikke er ene om at have oplevet episoder, hvor du skammer dig.” Hvem melder sig først til at få indblik i sin egen skam?
Elsebeth Hauge giver 25 forskellige bud på, hvad ledere skammer sig over i Lederskam, som netop er udkommet på forlaget Business Plus. Som læser bliver man klogere på, hvorfor den opstår, og hvad man gør ved den, og man får et indblik i, hvad andre mennesker skammer sig over. Bogen er opdelt i tre: Hvorfor, hvordan og så en øvelsesdel. Der reflekteres løbende over begrebet, og de fire mekanismer, som skammen sætter i gang, perspektiveres på forskellig vis. Skam er ikke et begreb, der normalt forbindes med arbejdslivet, og spørgsmålet er, om der er et behov for det?
FÅ 30 DAGENS FRI LÆSNING HOS MOFIBO
Fortællingerne spænder vidt og giver læseren en flig af den menneskelige del af at være leder - men flere fortællinger vil også være genkendelige for alle andre. Fx i den mandlige direktørs fortælling om affæren med en yngre, nyansat økonomimedarbejder. Han mister jobbet og sin familie, og han er skamfuld, og hans skam over at være faldet i fælden udgør hovedbudskabet. Men er det lederskam? Er det ikke bare uanstændighed, utroskab og dårlig moral?
Hauge deler ud af sin erfaring fra et bredt kendskab til ledergerningen, bl.a. i fortællingen om lederen, der skammer sig over ikke at have råbt højere op omkring den hverdagsracisme, der er på spil, når ansøgere med tørklæde altid taber på point til de blåøjede, lyshårede ansøgere. Men igen er spørgsmålet. Er lederskam forklaringen?
For den kyniske læser kan begrebet lederskam læses som et begreb til at godtgøre og bortforklare inkompetence, dårlig dømmekraft og manglende evne til at prioritere og påtage sig ansvar. Det er et paradoks, for bogen vil netop imødekomme skammen og gøre op med den - men er der brug for det? Er der brug for at italesætte skam? Og skal den spille en rolle fremadrettet, når vi taler om ledelse, personligt lederskab og work-life-balance? For den nysgerrige læser er det et interessant begreb at dykke ned i - for hvad er skam? Og hvorfor er skam koblet sammen med ledelse?
Bogen forstyrrer, fordi skam bliver en del af den diskurs, der er omkring ledelse. Sammen med tvivl, frygtløs ledelse, paradoksledelse og alverdens andre begreber er skammen nu klar til at blive sat i spil. Og som læser tvinges man til at forholde sig til, om der er brug for begrebet.
Skal du have fyldt bogkassen op til ferien, så er anbefalingen at få fat i Lederskam. På den måde undgår du at stå skamfuld tilbage, fordi du er på bagkant, når lederskam bliver det nye sort, som ledelseskonsulenterne landet over turnerer rundt med.
