Mange kommunale arbejdspladser løfter et stort socialt ansvar ved at tage imod borgere på kanten af arbejdsmarkedet i eksempelvis virksomhedspraktik, løntilskud og fleksjob, og den opgave bliver kun vigtigere og større de kommende år. Det forventer topforhandlerne på det kommunale område: formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, og formand for Forhandlingsfællesskabet, Anders Bondo Christensen.
– At arbejde for at give alle borgere fodfæste på arbejdsmarkedet og mulighed for at udvikle deres kompetencer bliver en endnu vigtigere kommunal opgave i en tid, hvor job forsvinder, og kompleksiteten i mange job stiger. Det stiller krav til det kommunale arbejdsmarked om en betydelig rummelighed. Den opgave er kommunerne nødt til at være på forkant med, siger Michael Ziegler.
Mere fra Viden på Tværs
Anders Bondo Christensen er enig:
– Det er en bunden opgave for kommunerne, som nok ikke bliver mindre de kommende år. Samtidig er det en del af fagbevægelsens DNA at være solidariske og tage ansvar for de svageste. Det ligger i vores rygrad ikke kun at arbejde for snævre medlemsinteresser, og den solidaritet bidrager vores medlemmer og tillidsrepræsentanter til på rigtig mange kommunale arbejdspladser hver eneste dag.
Må ikke udhule kerneopgaven
Parterne er også enige om, at rummelighed på arbejdspladsen skal praktiseres på måder, der ikke udhuler kerneopgaven og belaster arbejdspladsens øvrige medarbejdere.
– Det skal bidrage med mere til arbejdspladsen, end det belaster. Rummeligheden skal opleves som noget positivt, og det må ikke være sådan, at løsningen af kerneopgaven står og falder med, at arbejdspladsen har ansatte på særlige vilkår. Det vil være uholdbart, siger Michael Ziegler.
Anders Bondo Christensen ser en del eksempler på, at balancen tipper, så rummeligheden slider på de ordinært ansatte og skaber risiko for opgaveglidning. Den risiko stiger, i takt med presset på de kommunale budgetter:
– At værne om kernefagligheden og undgå nedslidning af medarbejderne er en udfordring i en tid med øget kompleksitet i opgaveløsningen og besparelser i rigtig mange kommuner. Den udfordring skal håndteres –blandt andet ved, at arbejdspladsen skal være parat til at sige nej til inklusion og stoppe inklusionsforløb i situationer, hvor belastningen bliver for stor.
Samarbejde på alle niveauer
Hvordan kommunale arbejdspladser sikrer denne balance og får alle til at opleve rummelighed som meningsfuld, har SFI netop afsluttet den første danske undersøgelse af. Undersøgelsen ”Rummelighed i praksis” er bestilt af KL og Forhandlingsfællesskabet i fællesskab og zoomer ind på tre kommuner, som har lang og god erfaring med rummelighed.
Læs mere om SFI-rapporten i artiklen: Rummelighed skal give mening for alle
Alle tre kommuner prioriterer højt at have et godt og tillidsfuldt samarbejde om opgaven både centralt og lokalt.
For Anders Bondo Christensen viser det styrken i den danske model, hvor parterne på arbejdsmarkedet i fællesskab finder løsninger, der fungerer i praksis:
– Her er en god anledning til at stoppe op og glæde os over den danske model. Undersøgelsen viser, at rummeligheden fungerer godt på de arbejdspladser, hvor parterne beslutter, at det skal lykkes, og derfor fastlægger gode rammer for det i hoved-MED-udvalget, og hvor de lokale ledere og tillidsrepræsentanter samarbejder godt om inklusionsforløbene. Der skal være sammenhæng mellem niveauerne.
Michael Ziegler er enig i betydningen af et godt samarbejde hele vejen fra topledelsen til den enkelte arbejdsplads:
– Det er meget vigtigt at skabe ejerskab til opgaven på alle niveauer i kommunen og en fælles platform. Både politikere og direktion skal sende et klart signal om, hvorfor det her er en vigtig opgave, og der skal være en åben dialog i MED-systemet og mellem lokale ledere og tillidsrepræsentanter.
Hvor detaljerede rammer MED-systemet aftaler, vil variere fra arbejdsplads til arbejdsplads og afhænge af graden af tillid mellem parterne, vurderer han.
Krævende opgaver for leder og TR
Undersøgelsen fastslår også, at gode inklusionsforløb stiller en række krav til de kommunale ledere. Michael Ziegler ser ikke grund til at uddanne lederne specifikt til opgaven, men de skal have støtte fra topledelsen, understreger han:
– Jeg er overbevist om, at mange kommunale ledere er rigtig dygtige til det her; nogle har brug for at blive bedre og bliver det via ordinær lederuddannelse. Det kræver først og fremmest almindelig god ledelse og et kontinuert toplederfokus, så politikere og direktion skal gå foran, sætte rummelighed på dagsordenen og udbrede de gode eksempler. Det er en vigtig måde at bakke lederne op på, siger Michael Ziegler.
Tillidsrepræsentanterne på de kommunale arbejdspladser spiller ifølge undersøgelsen også nøgleroller i gode inklusionsforløb. De er med til at aftale rammerne, fungerer ofte som kontaktperson for inkluderede borgere og har en løbende dialog med kollegaerne om værdien ved inklusionsforløb; og så er de med til at opfange og reagere på signaler om, at forløb ikke fungerer. Den indsats er vanskelig og fortjener enorm ros, mener Anders Bondo Christensen:
– Tillidsrepræsentanterne yder med støtte fra deres faglige organisationer en kæmpe indsats for at skabe den tryghed, der skal til for at sikre opbakning til rummelighed, og de skal være parate til også at træffe kontroversielle beslutninger. Derfor er det helt afgørende, at tillidsrepræsentanten løbende taler med medlemmerne på arbejdspladsen om, hvordan inklusionsforløb går.
Anerkend kommunernes indsats
Undersøgelsen fastslår, at de ledige, der er tættest på arbejdsmarkedet, generelt får løntilskudsjob, virksomhedspraktik og fleksjob i private virksomheder, mens kommunens egne arbejdspladser tager imod mange, der også har andre udfordringer end ledighed. De to topforhandlere er enige om, at den fordeling er uheldig, men svær helt at undgå. Det øvrige arbejdsmarked og det omgivende samfund kan og bør dog bakke meget mere op om indsatsen, end tilfældet er i dag.
Anders Bondo Christensen er overbevist om, at det vil gavne alle:
– Vi må appellere til, at flere skuldre er med til at bære opgaven. Der er heldigvis private virksomheder, som har indset værdien af at tage et socialt ansvar; hvis ikke af ren idealisme, så fordi det gavner forretningen. At Danmark gang på gang fremhæves som værd at investere i trods et højt skattetryk, skyldes i høj grad, at vi er et trygt samfund med plads til alle.
Michael Ziegler henstiller til større opbakning i den brede offentlighed til det sociale ansvar, kommunerne løfter, og at dette tages med i regnestykket, når den kommunale sektors effektivitet bliver vurderet.
– Det føles en kende uretfærdigt, når kommunerne i den brede offentlighed bliver kritiseret for eksempelvis højt sygefravær, når en del af forklaringen er, at kommunerne løser en stor og vigtig inklusionsopgave for borgere, der generelt har mere fravær end de ordinært ansatte. I debatten om at konkurrenceudsætte den offentlige sektor, må man heller ikke glemme at medregne den værdi det har, at kommunerne skaffer et stort antal borgere en fod inden for på arbejdsmarkedet
