- Selvom kvinderne indhenter noget af tabet med årene, forbliver ti procent af indtjeningen per barn tabt. Det skyldes i høj grad, at kvinderne tager langt størstedelen af barslen, men også at de efterfølgende ændrer adfærd på arbejdsmarkedet, fx ved at gå ned i arbejdstid, siger Nanna Simone Jensen

Lederne: Udviklingen i fædres brug af barsel går alt for langsomt

Det er glædeligt, at udviklingen i fædres brug af barsel går frem, men det rykker sig for langsomt. Derfor er der behov for politiske tiltag på området, mener Ledernes Hovedorganisation.

Det er utrolig glædeligt, at de længe ventede barselstal fra Danmarks Statistik viser, at fædre er begyndt at tage en smule mere barsel.

Det viser, at det går i den rigtige retning i forhold til at få en mere ligelig fordeling af barslen, hvilket gavner kvinders løn- og karriereudvikling og sikrer, at vi får langt bedre mulighed for at udnytte den kvindelige talentmasse i ledelse.

I de nye barselstal fra Danmarks Statistik, hvor man har opgjort barselsdagene mere præcist og kun inden for barnets 1. leveår, tog fædre i 2015 i gennemsnit 28,8 dages barsel, mens mødre tog 276,8 dage. I 2018 havde det rykket sig til, at fædrene i gennemsnit tog godt tre dage mere, nemlig 31,5 dage, mens mødrene tog omtrent tre dage mindre, i alt 274,2 dage.

Selvom tallene bevæger sig i den rigtige retning, rykker de sig ikke hurtigt nok – og vi har ikke tid til at vente på, at det sker af sig selv. Derfor mener Ledernes Hovedorganisation, at der er behov for politiske initiativer på området, der kan sikre en mere ligelig fordeling af forældreorloven nu.

- Der er nogle naturlige forklaringer på, at kvinderne tager længere barsel end mænd. Men når vi kigger på de 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, som forældrene frit kan dele imellem sig, så er mændene ikke engang i nærheden af at tage halvdelen. Det skal vi have gjort noget ved nu, siger Nanna Simone Jensen, politisk konsulent i Ledernes Hovedorganisation.

Behov for ændrede barselsregler

Helt konkret mener Ledernes Hovedorganisation, at der er behov for, at barselsreglerne ændres, så de nuværende 32 ugers forældreorlov med ret til offentligt betalte barselsdagspenge fremover skal deles ligeligt med 16 uger til hver forælder. Det er kun retten til barselsdagpenge, der ændres – og ikke selve retten til orlov. De ændrede regler skal øge familiernes incitament til at dele forældreorloven, lyder det fra Ledernes Hovedorganisation.

- Vi ved, at omtrent hver tredje far ikke tager den barsel, han har lyst. Og for mange mænd skyldes det, at de oplever, at deres partner selv vil holde det meste af barslen. Derfor er der behov for at skabe et økonomisk incitament for, at flere familier vælger, at far tager mere barsel. Det vil helt åbenlyst gavne fædre og små børn, som vil få mere tid sammen. Men det vil også fremme kvinders løn- og karriereudvikling, siger Nanna Simone Jensen.

Ifølge forskningen har den skæve fordeling af orlov nemlig store konsekvenser for kvinders løn- og karriereudvikling. Indtil det første barn kommer, udvikler mænd og kvinders indkomst sig stort set parallelt. Men herefter ’koster’ barnet moren et fald i indtjeningen på 30 procent de første år efter fødslen.

- Selvom kvinderne indhenter noget af tabet med årene, forbliver ti procent af indtjeningen per barn tabt. Det skyldes i høj grad, at kvinderne tager langt størstedelen af barslen, men også at de efterfølgende ændrer adfærd på arbejdsmarkedet, fx ved at gå ned i arbejdstid, skifte fra privat til offentlig sektor, tage flere af børnenes sygedage og så videre. Derfor skal vi have fædrene med fra starten – og den bedste måde at få det er at få skabt en mere ligelig fordeling af barslen, siger Nanna Simone Jensen.

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 28.05.20 Social
    Digitale samtaler med ledige bør gøres permanente

    Ases administrerende direktør, Karsten Mølgaard Jensen, glæder sig over, at ledige igen kan få støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men peger samtidig på en forspildt mulighed, nemlig at det digitale kontaktforløb med de ledige har udløbsdato den 1. oktober og ikke med det samme bliver gjort til en permanent mulighed.

  • 26.05.20 Social
    Sådan forbinder man landets udsatte boligområder bedre med de omkringliggende byområder

    Hvordan forbinder man landets udsatte boligområder bedre med de omkringliggende byområder? Det er der i disse år stort fokus på. Ét greb kan være etablering af nye attraktive faciliteter og relevante aktiviteter i de udsatte boligområder, som kan tiltrække brugere fra lokalområdet og resten af byen til boligområderne.

  • 18.05.20 Social
    Efter nye afsløringer: Botilbudsområdet bør endevendes

    De penge, kommunerne hvert år betaler til private bo- og opholdssteder skal bruges til at sikre den bedst mulige kvalitet for udsatte borgere. Ikke til at sikre ejernes dyre livsstil.

  • 23.04.20 Social
    FOA: Kæmpe sejr - COVID-19 anerkendes som arbejdsskade

    I en ny vejledning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendes corona-virus som en arbejdsskade og målgruppen for anerkendelse udvides. Vigtigt, at medarbejdere ikke også skal frygte for manglende erstatning i en i forvejen svær situation, mener FOA-formand Mona Striib.

  • 21.04.20 Social
    Dansk Ungdoms Fællesråd: Sommeren 2020 er afgørende for det danske foreningsliv

    Sommeren plejer at være foreningernes højsæson. En sæson, hvor foreningslivet får sit boost, hvor de frivillige motiveres til det arbejde, de laver resten af året, hvor den årlige indkomst sikres, og hvor tusindvis af børn får årets oplevelse. Men hvordan bliver sommeren 2020?