Det kan ende med at få store konsekvenser.
Hver eneste dag træffer vi et hav af beslutninger.
Nogle er større end andre, men fælles for dem alle er, at vi forsøger at optimere, hvor der optimeres kan.
Når det kommer til at sætte opvaskemaskinen i gang, er der mange knapper og indstillinger, man skal forholde sig til.
Mange trykker helt per automatik på det samme program hver gang, men det viser sig nu, at en af de mest oplagte sparemetoder kan koste dyrt på den lange bane.
Det skriver Gamestar.
Fedt og bakterier overlever
Det såkaldte eco-program er ganske populært. fordi det sparer på forbruget, men ifølge eksperter skal man ikke bruge det værd gang.
Problemet er, at vandet ikke bliver varmt nok til at slå alle bakterier ihjel, og det giver usynlige bakterier frit spil på tallerkner og bestik.
Samtidig hober der sig tykke fedtaflejringer op i rørene og i afløbet. Da funktionen bruger meget lidt vand, kan maskinen ikke skylle skidt og madrester ordentligt ud.
Konsekvensen bliver ofte et stoppet filter og i værste fald en ødelagt opvaskemaskine.
Tal på vandforbruget
For at forstå forskellen har Britta Rummler, der er professor fra universitetet FH Münster, udført et konkret forsøg. Hun testede tre identiske maskiner for at kortlægge det præcise ressourceforbrug.
Målingerne viste, at eco-programmet kun brugte 8,9 liter vand per opvask. Hvis man i stedet valgte maskinens auto-program, lå forbruget på 10,7 liter per gang.
Helt i top lå det intensive program, som krævede 13,3 liter vand for at gøre servicet skinnende rent.
Der er altså lidt at spare, hvis man benytter eco-programmet, men ifølge Britta Rummler skal det ikke bruges hver gang.
Anbefalingen lyder, at man sagtens kan bruge programmet til hverdag, men at maskinen skal have en tur med den højest mulige temperaturer engang imellem.