Livsstilsekspert Niels Folmann: Alkoholområdet mangler en stærk stemme

Hvis vi seriøst mener, at flere danskere skal tage deres alkoholproblem alvorligt, skal området have en stærkere alliance mellem en offentlig myndighed og en interesseorganisation, som vi kender det fx fra kræft- og ældreområdet, mener Niels Folmann.

Niels Folmann, kendt blandt andet fra TV-programmerne "Kender du typen" og "Danmarks skønneste hjem" taler på Den Nationale Alkoholkonference, som finder sted i Bella Center i dag og i morgen. Og han stiller i det nye nummer af Alkohol & Samfunds magain RUS spørgsmålet: Hvad er det, ud fra et sociologisk perspektiv, der får os danskere til at drikke så meget, som vi gør? Med Europarekord i druk blandt de unge og et forbrug, som igen tager fart, efter vi fylder 60 år, er det et spørgsmål, som interesserer livsstilseksperten Niels Folmann.


– Jeg interesserer mig ikke kun for livsstil, men også livskvalitet – og ikke bare målt på parametre, om vi nu er verdens lykkeligste folk. For når vi som nation også har ondt i livskvaliteten, mener jeg, at det hænger sammen med, at vi har svært ved at kontrollere vores alkoholforbrug. Hvorfor pokker har vi det? Det synes jeg, er et interessant fænomen, siger Niels Folmann, som til daglig er direktør i Danske Spil.

Vi er hammer dårlige til det med alkohol
Niels Folmann træder op på Nationale Alkoholkonference 2017 med budskabet om, hvordan man kan gøre alkoholbehandlingen mere attraktiv. For vi danskere drikker gennemgående alt for meget, mener han. – Jo, de drikker også i Frankrig og Italien, men ikke på samme måde, som vi gør i Danmark – den der med, at vi til hverdag snildt deler en flaske vin med vores ægtefælle til aftensmaden. Ser man på indekstallene for danskernes daglige indtag af vin, er det jo tårnhøjt, mens vi inden for andre områder af skiven ’livskvalitet’ er lykkedes med fx at få andelen af rygere ned på 16-17 procent, reducere i antallet af trafikdræbte osv. Men vi er hammer dårlige til det med alkohol. Det samme gælder vores normer for sundhed og livskvalitet. De har forandret sig i positiv retning, bortset fra når det gælder alkohol, påpeger Niels Folmann.

– Vi er enige om, at det ikke er i orden at køre bil i spirituspåvirket tilstand, fordi vi risikerer at gøre os selv og andre fortræd. Vi har lært at tage hensyn som rygere til andres vel og vel. Også på andre områder inden for sund livsstil har vores normer ændret sig.
Men igen: Ikke når det gælder alkohol. Jo flere tømmermænd, des federe en fest. Han giver som eksempel en tur i S-toget mandag morgen:
- Her kan du sagtens overhøre adskillige samtaler om weekendens alkoholforbrug: ”Jeg bar xx flasker vin og gin ned til skrald i søndags. Jeg var chokeret – der gik to flasker hvidvin pr. mand. Hø, hø.” Det er næsten som om, ligningen hedder, at jo mere alkohol og jo større tømmermænd, des federe en fest. Alkohol er vores frirum, som vi sætter lig med forlystelse.

Og nu skærper Niels Folmann tonen:
– Måske er det, fordi vi alle drikker, at ingen rigtig gider tage fat om problemet? Eller at de, som skal tage sig af det, selv har et problem? Jeg ser i hvert fald en tendens til, at man skelner mellem de ressourcesvages og de ressourcestærkes måde at håndtere alkohol. Holdningen ser ud til at være, at de ressourcestærke godt kan styre deres alkoholforbrug, men drikker dem på bunden af samfundet, fx de hjemløse, samme mængder alkohol som dem i de højere samfundslag, har de et problem. Vi stigmatiserer de svageste og forherliger de andre og deres indtag af alkohol.

Strategien er for defensiv
Så – hvad skal der til for at ændre det billede? Hvordan angriber vi danskernes alkoholvaner og –kultur? Og ikke mindst: Hvordan får vi flere til at erkende, at de har et problem, og gå i behandling for det?
– Når jeg ser på den markedsføring, der er af fx alkoholbehandling – en lille, undseelig annonce i min lokalavis: ”Kender du også en, der drikker for meget?” – i øvrigt placeret ved siden af helsidesannoncer for fem flasker rødvin på tilbud i Kvickly, så er det alt, alt for forsigtigt. Alt for defensivt og uden perspektiv. Vi skræmmer ikke engang, som man fx gør med cigaretter. Ikke et ord om skrumpelever.

Det, der skal til for virkelig at rykke, mener Niels Folmann, er dels kampagner og dels en stærk stemme på alkoholområdet på linje med det, vi kender fra fx kræft- og ældreområdet.
– Vi har set, at kampagner som ”Seks om dagen” har fået os til at spise mere frugt og grønt. Jeg mener også, at Sundhedsstyrelsens 7-14-kampagner (om max. antal genstande om ugen for kvinder og mænd, red.) har virket, men de ser ud til at være droppet igen, hvilket jeg jo ikke forstår.

Der er for megen tavshed om alkohol
Men det største problem er ifølge Niels Folmann, at der ikke findes en rigtig stærk interesseorganisation på området. Og nogle markante stemmer, fx fra kendte, som taler åbent om deres problem og kan fungere som en slags ambassadører for at få flere i alkoholbehandling.
– Vi mangler en pendant til Kræftens Bekæmpelse eller Ældresagen på alkoholområdet, som kan fortælle os om de mange risici ved overdrevent alkoholindtag – sammen med Sundhedsstyrelsen og vores private familielæge. Det vil være en god alliance. Ligesom når Danmarks Lærerforening og DGI sammen går ud og fortæller, at motion er godt for børn.

Og – tilføjer han:
- Vi mangler nogle, der i den brede offentlighed sammen med Sundhedsstyrelsen og meget gerne med sundhedsministeren i front kan trække i nødbremsen og råbe: ”Stop! Det holder ikke, hvad vi har gang i her – alle de fede fester med bjerge af alkohol”. Men der er alt for megen tavshed om det. Alkohol bliver slet ikke taget alvorligt nok som sygdom – ingen stiller sig op og siger: ”Hvad har vi gang i?”. For alle har jo oplevet en fuld onkel, der rejser sig og holder en pinlig tale til konfirmationen. Måske skulle nogen tale med ham om at gå i behandling.

Læs flere artikler om alkohol og velfærd i Magasinet RUS og følg Den Nationale Alkoholkonference i Bella Center på Facebook og LinkedIn

Emneord: 250117, Tina Juul Rasmussen, Stof- og alkoholmisbrug, Alkoholmisbrug, Forskning, Alkoholpolitik, Alkoholisme, Niels Folmann
Tina Juul Kommunikation på DenOffentlige.dk Om Juul Kommunikation...
Aktivitet: Artikler: 31 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 12.06.19 Ledelse
    Stress-forskernes ni anbefalinger til ledere om bedre arbejdsliv

    Otte stress-forskere har samlet ni gode råd til ledere, som gerne vil styrke produktivitet og trivsel for medarbejdere og hjælpe dem til et arbejdsliv i balance. Anbefalingerne er et supplement til arbejdet i regeringens Stresspanel, siger forskerne.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 22.02.19 Velfærd
    Bliv klar til valgdebat: Ove Kaj P og Jørn Henrik P i samtale om velfærd

    PODCAST: "Mennesket er ikke så rationelt som økonomer gerne vil gøre det til. Vi er kortsynede," siger Jørn Henrik Petersen. "Politikerne vil fortsætte centraliseringen, for det er en forudsætning for fremtidens velfærdsstat," siger Ove Kaj Pedersen. Hør tredje del af Nick Allentofts velfærdsdebat med de to professorer.

  • 28.11.18 Sundhed
    Regioner støtter uafhængig forskning

    7 millioner kroner til uafhængig forskning skal nu omsættes til resultater for patienterne.

  • 09.11.18 Bæredygtighed
    Forskere vil skabe bæredygtig kemi

    Aarhus Universitet er gået sammen med otte andre europæiske universiteter om at skabe grøn, bæredygtig og bionedbrydelig kemi med en produktionsmetode, der bruger lys og enzymer og ikke genererer affald. Det kan være skelsættende for en industri, der ellers er en af klodens mest forurenende.