Hvis en statslig pulje på to millioner kroner kun får en ansøgning, og kun for en brøkdel af beløbet, så er det fair nok at stille spørgsmålet, om ikke puljen bør sløjfes.
Sådan lyder vurderingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der sent tirsdag kommenterede sagen om Exitcirklen, en forening der arbejder for at hjælpe kvinder ud af social og religiøs kontrol.
Tirsdag beskrev Berlingske, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) havde foreslået at sløjfe en pulje på to millioner kroner, som Exitcirklen som eneste ansøger havde søgt støtte fra.
Det sagde partierne bag puljen imidlertid nej til. Så Exitcirklen fik altså sin støtte, som en styrelse under Støjbergs ministerium havde indstillet til.
Men Støjberg gjorde ret i at rejse sagen, lader statsministeren forstå i et tweet udsendt efter, at sagen havde været oppe i DR2-programmet Deadline.
- Træt af konspirationsteorier, skriver Løkke.
- Aftalt pulje på to millioner. Én ansøger. Skal vi droppe, spørger ministeren. Nej. Så uddeles penge. Problem?, spørger han retorisk.
Hvad der til gengæld ikke er i orden, er, at de to kvinder bag projektet, Sherin Khankan og Khatera Parwani, siden er blevet udsat for personangreb i et omfang, der er blevet betegnet som karaktermord.
Blandt andet sætter den konservative Naser Khader og Dansk Folkepartis Martin Henriksen spørgsmålstegn ved, om Sherin Khankan nu også er imod sharialovgivning.
Og det er "ikke ok", skriver statsministeren i et svar til en twitterbruger, der vil vide, hvad Løkke mener om den måde, "kvinderne fra Exitcirklen er blevet angrebet på."
- Men det har intet med ministerens brev at gøre, fastslår han.
Berlingske har beskrevet, hvordan Naser Khader, Martin Henriksen og Venstres Marcus Knuth efterfølgende har forsøgt at overbevise de andre partier bag puljen om, at støtten til Exitcirklen bør droppes.
I en mail har de blandt andet skrevet, at Parwani har en fortid som medlem af Hizb ut-Tahrir, mens Khankan er kendt for ikke at afvise sharialov.
Selv om begge kvinder tilbageviser beskyldningerne, forsvarede Martin Henriksen tirsdag sin ageren i sagen.
Martin Henriksen fastholder, at det er en politisk ret, ja faktisk en pligt, at råbe vagt i gevær, hvis man har mistanke om, at offentlige midler bruges forkert.
- Der er nogle advarselslamper, der blinker hos os. Det har vi gjort opmærksom på. Og det vil vi gøre igen fremadrettet, sagde han tirsdag til Ritzau.
/ritzau/
