Løkke vil samle mulige konfliktpenge i pulje til velfærd

Statsministeren ønsker, at de penge, som spares i forbindelse ved eventuel konflikt, afsættes til velfærd.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil i forbindelse med en eventuel konflikt sætte statens sparede lønkroner i en pulje, der er øremærket til velfærd. Det siger han til DR. 
 
- Der vil selvfølgelig være noget af lønnen, som man ikke kan slippe af med igen umiddelbart, dem vil vi samle op i en velfærdspulje, og så vil vi diskutere, hvad de kan bruges til. Det vil jo være engangspenge, siger han til DR.
 
Dermed afviser Lars Løkke Rasmussen, at regeringen skulle spekulere i, at overenskomstforhandlingerne ender i en konflikt. 
 
Ifølge statsministeren er der tale om en besparelse på cirka 250 millioner kroner om dagen. 
 
Nogle af pengene vil efter en konflikt skulle bruges på at "indhente det tabte", som han udtrykker overfor DR, men der vil også være en pose penge tilbage, som kan bruges på velfærd. 
 
- Vi ønsker ikke en konflikt, vi ønsker, det bliver løst, vi kunne ikke drømme om at spare en krone, og derfor kommer pengene tilbage, hvis det ender der, siger han. 
 
Flere kommuner har allerede besluttet at sikre, at sparede lønkroner i forbindelse med en eventuelt konflikt bliver reserveret til de områder, de kom fra. 
 
Forhandlingerne om de offentlige overenskomster er brudt sammen, og forhandlingerne foregår i øjeblikket i Forligsinstitutionen. 
 
Her har der ikke været forhandlet siden sidste uge, men der er indkaldt til nye møder onsdag og torsdag i denne uge.
 
Det er forhandlerne på det kommunale og regionale område, der er indkaldt af forligsmand Mette Christensen.
 
De statslige forhandlere er angiveligt ikke blevet varslet om nye møder.
 
Forligsmanden har allerede udskudt en eventuel konflikt to uger. Dermed kan der tidligst udbryde strejke den 22. april og lockout den 28. april.
 
Hvis det kommer så vidt, vil store dele af den offentlige sektor blive lammet. Blandt andet vil konfliktramte skoler og daginstitutioner lukke, tog vil holde stille, og planlagte operationer og undersøgelser vil blive udsat.
 
Forligsmand Mette Christensen har dog mulighed for at udskyde en konflikt yderligere to uger, såfremt hun mener, at en aftale er tilstrækkeligt tæt på.
 
/ritzau/
 
Emneord: 100418, OK18, Lars Løkke Rasmussen, Overenskomstforhandlinger, Offentlige overenskomster, Velfærd, Mette Christensen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 10.04.18 Sundhed
    Ny brugerundersøgelse skal forbedre Sundhedsplatformen

    Sundhedsplatformen er hurtig og stabil, men brugervenligheden halter. 27% af medarbejderne på Region Hovedstadens hospitaler er tilfredse med systemet, 40% er utilfredse, mens hver tredje hverken er tilfreds eller utilfreds.

  • 10.04.18 Social
    Københavns Kommune vil tilkende flere førtidspensioner og fleksjobs

    "Vi skal have nedbragt antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og omvendt tilkendt flere førtidspensioner og fleksjobs,” siger Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren efter en taskforce har set på kommunens praksis for tildelinger af førtidspension og fleksjob.

  • 12.03.18 Politik
    Regeringen: Privat lønudvikling er 8,6 procent

    Det er halve sandheder, når arbejdsgiverne påstår at deres ”tilbud” vil give lønstigninger til offentligt ansatte, der lægger sig op af de privates.

  • 08.03.18 Politik
    Lockout vil ramme almindelige danskere hårdt

    Lønmodtagerne ønsker en løsning for alle – ikke en lammende konflikt ! Med sine voldsomme lockout-varsler ved en kommende storkonflikt risikerer de offentlige arbejdsgivere at sætte hele den danske model på spil.

  • 05.03.18 Politik
    15.000 statsansatte er udtaget til konflikt

    De statslige fagforbund varslede fredag konflikt på op mod 150 statslige arbejdspladser. Det betyder at ca. 15.000 statsligt ansatte nedlægger arbejdet, hvis ikke det lykkes parterne at finde en løsning i Forligsinstitutionen