LOS priser det sociale arbejde

LOS Socialpris 2018 blev for første gang uddelt på årets landsmøde d. 16. april på Comwell i Kolding.

Som brancheorganisation er det vores opgave at gå forrest og insistere på professionalisme, kvalitet og engagement i de sociale tilbud. Både ved at udvikle og styrke de sociale tilbud, men også ved at synliggøre og hædre dem, der lykkedes med en særlig indsats, som hjælper udsatte mennesker videre. 

LOS’ medlemsvirksomheder arbejder hver dag med sårbare udsatte børn, unge og voksne. En hverdag hvor misbrug, efterværn, seksuelle krænkelser, domsanbragte, tvangsfjernelser, specialiserede skoletilbud og diagnoser er virkeligheden. En hverdag hvor der samarbejdes bredt med bl.a. skole, hjem, sundhedspersonale, psykiatri og kriminalforsorgen. Det er også en hverdag, som er rig på svære og komplekse historier, der fylder godt op i medielandskabet. 

Medlemmerne hos LOS fortjener anerkendelse for kvaliteten i det enorme socialpædagogiske arbejde, der bliver udført hver dag. Derfor har LOS’ bestyrelse valgt at indstifte den nye ”LOS Socialpris”, som første gang blev overrakt til Bofællesskabet Frederiksgade på Landsmødet d. 16. april. En pris, der gives som en anerkendelse og påskønnelse af en ekstraordinær indsats, et projekt, en tilgang, en person m.m., der har gjort en forskel for udsatte og sårbare børn, unge og voksne i Danmark, eller for det specialiserede område generelt. Med LOS Socialpris fulgte desuden 10.000 kroner, et diplom, og en portrætfotografering, som visualiserer vinderens særlige DNA, miljø og ånd. 

Det har været en udfordrende opgave at vælge en vinder blandt de tre vidt forskellige dybt professionelle nominerede: Granhøjens beskæftigelse, Projekt Unik – en del af Børns Trivsel og Bofællesskabet Frederiksgade. Hver og en har de vist, at høj kvalitet, engagement og professionalisme kan og vil gøre en kæmpe forskel for børn, unge og voksne i udsatte positioner.

LOS Socialpris skal fremover være en god anledning til hvert år at sætte fokus på - og minde os selv og omverdenen om - den store samfundsmæssige opgave og værdi, alle vores medlemsvirksomheder bidrager til at løfte.

Tak til alle de nominerede og et stort tillykke til Bofællesskabet Frederiksgade. Vi har noget, vi kan være stolte af!

Michael Graatang
Direktør

Emneord: 190418, LOS, LOS Socialpris, Udsatte børn og unge, Socialt udsatte, Bofællesskabet Frederiksgade, Michael Graatang
LOS på DenOffentlige.dk LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud har som mission at arbejde for at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne i Dan...
Aktivitet: Artikler: 64 | Events: 3 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også