LOS roser ny reform for magtanvendelse

Klarhed over reglerne for magtanvendelse vil få stor positiv betydning for både personale og beboere på landets botilbud, mener LOS-direktør Michael Graatang.

Den nye politiske aftale om afbureaukratisering omhandler revision af reglerne for magtanvendelse over for voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. 

Et bredt flertal af Folketingets partier har netop indgået en aftale om nye og bedre regler om magtanvendelse på voksenområdet. De nye regler skal blandt andet sikre bedre og tydeligere regler for magtanvendelse. Aftalen giver anledning til ros fra Michael Graatang, direktør i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Han har gennem den seneste tid været i tæt dialog med mange af medlemmerne i LOS og drøftet behovet for nye regler.

Læs mere fra debatten om bosteder

Vi samler de væsentlige historier om bosteder på denne temaside. 

”Det her er en både vigtig og kompliceret etisk debat, hvor vi skal lytte til både organisationerne, pårørende og de ansatte. Vi har i LOS gennem længere tid arbejdet for klarere rammer for brugen af magtanvendelse på landets bosteder. Her må der ikke herske usikkerhed om reglerne, og derfor er det meget positivt, at de nye regler, som aftalen lægger op til, kommer vores ønsker i møde. Derfor vil vi gerne rose både socialministeren og ordførerne bag aftalen,” siger Michael Graatang, der mener, at de nye regler både er en gevinst for personale, beboere og de pårørende.

Handler om omsorg

Med aftalen bliver der etableret akutbestemmelser, som giver personalet mulighed for at handle i akutte situationer for at sikre borgenes sikkerhed. Der bliver mulighed for at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om aflåsning af yderdøre til værelser på botilbud.

”Det her vil gøre en stor forskel for både ansatte og beboere på landets botilbud. Magtanvendelse vil altid komme efter en pædagogisk indsats, men vi glemmer ind i mellem, at magtanvendelse også handler om omsorg for borgerne. Når personalet gerne vil låse yderdøren, så er det jo omsorg for, at den demente borger ikke går ud om natten og bliver væk, bliver kold eller gør skade på sig selv i trafikken. Her har vi oplevet, at både pårørende og personale var frustrerede, fordi de ikke mente, at de kunne yde borgerne den rette omsorg. Det bliver der nu skabt klarhed om,” siger Michael Graatang.

Holder trit med udviklingen af velfærdsteknologi

Udover klarhed om de konkrete regler ser Michael Graatang gode muligheder i det særlige råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi, som aftalen lægger op til. 

LOS er udgiver på DenOffentlige

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud - deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs mere fra LOS lige her.

”Teknologien udvikler sig hele tiden med mange gode løsningerne for borgerne og personalet. Det somatiske område er allerede godt i gang, men vi skal også følge udviklingen på det kognitive område tæt og løbende diskutere etikken, praktikken og ikke mindst lovgrundlaget for anvendelsen. Derfor satte vi også emnet til debat på Folkemødet i år for at få alle perspektiver med i debatten. Med det nye råd kan vi løbende sikre, at reglerne ikke bliver forældede i takt med udviklingen af den nye teknologi. Det er godt set af politikerne, og derfor opfordrer vi rådet til at række bredt ud til organisationer og institutioner, der kan bidrage med viden og erfaringer i praksis. Her stiller LOS sig gerne til rådighed,” siger Michael Graatang, der nu ser frem til, at aftalen nu skal omsættes til lovtekst.

”Vi deler gerne vores erfaringer og ønsker med ministeriet i forbindelse med, at den nye politiske aftale skal omsættes til lov. Samarbejde er helt afgørende her, og der er skabt et godt grundlag med de brede politiske aftaler,” siger Michael Graatang.

 

Emneord: LOS, Michael Graatang, Magtanvendelse, Bosteder, Vold og trusler på bosteder, 050918
LOS på DenOffentlige.dk LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud har som mission at arbejde for at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne i Dan...
Aktivitet: Artikler: 66 | Events: 3 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også